Rolstruplund søger Social- og sundhedsassistent

Morsø Kommune

From Emply

Rolstruplund søger Social- og sundhedsassistent

Vi på Rolstruplund søger en social- og sundhedsassistent kollega pr. 1/12-26, eller hurtigst muligt herefter.

Om du ønsker primært aften eller dagvagter er op til dig. Der arbejdes hver 2. weekend.

Timetallet er 37 timer svarende til fuldtid. Ønskes andet timetal kan dette aftales.

Rolstruplund:

Rolstruplund er et plejecenter med 48 lejligheder, fordelt med 12 i hver af de 4 bo enheder.

Vi ligger i smukke omgivelser lidt udenfor Nykøbing By, i grønne omgivelser, og hvor der er plads til vild med vilje og græssende ponyer udenfor vores dør.

Dine kollegaer:

Vi har mange faggrupper ansat, ssh, ssa, ergo, sygeplejersker, rengøringspersonale, ufaglærte afløsere, sekretær, pedel, cater og ser dette som en stor ressource, da vi alle hjælper hinanden og alle er her for at give beboerne en indholdsrig hverdag.

Udover at være kollegaer på arbejde har vi også social samvær i fritiden. Det er naturligvis helt frivilligt, men rigtig sjovt og hyggeligt.

Cirka 4 gange årligt arrangerer vores arrangementsudvalg, eksempelvis paddel, bowling, julefrokost og gåtur med spisning. 

Beboerne:

Beboerne her på Rolstruplund har levet et langt liv og er i den fase af livet, hvor de har brug for pleje, støtte, struktur og guiding.

Beboerne er udfordret både fysisk og kognitivt og har behov for stor støtte til fortsat at kunne leve et liv, hvor livskvalitet, værdighed, selv- og medbestemmelse er i fokus.

Pårørende:

Vi værdsætter samarbejde med pårørende højt og ser dem som en stor ressource for beboerne og os som medarbejder.

Frivillige:

Vi har fantastiske frivillige som kommer og deltager i aktiviteter med beboerne.

De hjælper bla til banko, gymnastik, cykelture, og hvad der ellers arrangeres, som kræver frivillige hænder.

Forventninger til dig :

  • Du er uddannet SSA 
  • Du er faglig velfunderet, nysgerrig, kreativ, iderig og tør tænke og handle anderledes, da tilgangen til nogle af vores beboere indimellem kræver dette.
  • Du har fokus på, at kerneopgaven er beboerne, deres ønsker og behov, men samtidig anvender du din faglighed og viden, hvis ønsker og behov ikke stemmer overens med hvad du ser som fagligt forsvarligt.
  • Du er positiv, engageret i arbejdet, men også i kollegaskab og tror på, at alle gør deres bedste.
  • Du er fleksibel, stabil og loyal
  • At du har erfaring med beboere med kognitive udfordringer, eksempelvis demenssygdomme, vil være en stor fordel.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med skønne, faglig dygtige kollegaer
  • Udfordrende arbejde, med spændende og komplekse opgaver
  • En indimellem uforudsigelig arbejdsdag
  • Mulighed for neuropædagogisk uddannelse
  • En uformel, positiv omgangstone, hvor der er plads til humor
  • Indflydelse på egen vagtplan
  • Nærværende leder

Send en ansøgning, som beskriver, hvorfor vi netop skal vælge dig.

Relevante bilag medsendes naturligvis

Ansøgningsfrist    19/11-26 kl. 8.00

Vi holder samtaler og ansætter til stillingerne løbende. Stillingerne kan derfor blive besat før ansøgningsfristens udløb, så send din ansøgning hurtigst muligt - vi glæder os meget til at høre fra dig.

For yderligere oplysninger – kontakt Leder Maj-Britt Munk Larsen 29793628

 

 

 

 

 

 

This job ad from Morsø Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Morsø Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (41333014)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Morsø Kommune
Apply on company site