Fysioterapeut søges til Sengeafsnit 64 – Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Region Syddanmark

From HR-Manager

Fysioterapeut søges til Sengeafsnit 64 – Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

1-årigt vikariat på 37 timer ugentligt

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser, og ønsker du at bringe din fysioterapeutiske faglighed i spil i et spændende psykiatrisk speciale? Så har vi en spændende mulighed for dig.

Vi søger en engageret fysioterapeut til et 1-årigt vikariat på Sengeafsnit 64, Psykiatrisk Afdeling Aabenraa, med tiltrædelse 01.01.27 eller efter aftale.

Du vil blive en del af en engageret og tværfaglig personalegruppe hvor vi vægter samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at vi støtter hinanden i hverdagen, deler vores faglige perspektiver og sammen finder løsninger til gavn for patienterne. Vi arbejder løbende med at styrke fællesskabet, trivslen og en kultur præget af respekt og åben dialog.

Gennem deeskalerende tilgange, relations arbejde og faglig refleksion har vi fokus på at forebygge konflikter, reducere tvang og håndtere situationer, der kan være præget af uro eller utryghed.

Dine arbejdsopgaver

Som fysioterapeut bliver du en vigtig del af det tværfaglige samarbejde omkring patienterne. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Fysioterapeutiske, omsorgsmæssige og miljøterapeutiske opgaver med udgangspunkt i den enkelte patients behov og ressourcer.
  • At understøtte patienternes kropslige bevidsthed, fysiske funktionsevne, trivsel og mestring af eget liv.
  • At motivere patienterne til bevægelse og fysisk aktivitet som en del af behandlingen.
  • At indgå i det daglige tværfaglige samarbejde og bidrage med din fysioterapeutiske faglighed i patienternes behandlingsforløb.
  • At varetage kontaktpersonopgaver og bidrage til sammenhæng og kontinuitet i patienternes forløb.
  • At udarbejde genoptræningsplaner og samarbejde med kommunale tilbud om udskrivelse og det videre forløb.

Opgaverne varetages i samarbejde med kolleger på tværs af faggrupper og med fokus på patientens individuelle mål, ressourcer og muligheder. Vores fælles kerneopgave er at støtte mennesker med psykisk sygdom i at mestre eget liv og skabe de bedst mulige forudsætninger for recovery.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet fysioterapeut og har interesse for det psykiatriske speciale.
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at bringe din faglighed i spil i en psykiatrisk kontekst.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt til fælles løsninger.
  • Kan skabe tillidsfulde relationer og møde patienter med respekt, ro og anerkendelse.
  • Er fleksibel, ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt inden for de fælles rammer.
  • Er udviklingsorienteret og ser muligheder i samarbejdet med både patienter og kolleger.

 

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og alsidigt job i et psykiatrisk sengeafsnit.
  • Et tæt tværfagligt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger.
  • Mulighed for at præge og udvikle den fysioterapeutiske indsats i afsnittet.
  • En arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde, faglig udvikling og et trygt arbejdsmiljø.
  • Supervision og relevante kurser, der understøtter din faglige udvikling og arbejdet med patienterne.
  • En hverdag med selvstændige og udfordrende opgaver, hvor din faglighed gør en forskel.
  • Erfaring med både åbent og lukket psykiatrisk sengeafsnit, herunder behandling af retspsykiatriske patienter.

 

 Om afsnit 64
Afsnit 64 er et åbent almenpsykiatrisk sengeafsnit, med en lukket enhed. Der er plads til 15 patienter i afsnittet. Målgruppen er voksne med psykiske lidelser, som har behov for intensiv behandling, i en kortere eller længere periode. Derudover behandler afsnittet personer med mistanke om alvorlige psykiske forstyrrelser, der er sigtet for en kriminel handling. Det kan være patienter med anbringelsesdom, behandlingsdom eller varetægtssurrogatanbringelse. Både patienter, pårørende og personale skal føle sig trygge i afsnittet, og derfor har vi et højt sikkerhedsniveau samt personale der har kompetencer inden for det retspsykiatriske område. Vi lægger vægt på skabe et behandlingsmiljø, hvor der er forståelse og respekt omkring hinandens forskelligheder. Ledelsen består af en oversygeplejerske og en afdelingslæge, der sammen har personale- og behandlingsansvar.

 

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Desuden er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl. 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagts funktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på Psykiatrien i Region Syddanmarks hjemmeside.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Rie Fries Johannsen
Telefon: 30 58 57 48
E-mail: rie.fries.johansen@rsyd.dk

Stedfortræder Mette Knutzen
E-Mail: mette.knutzen@rsyd.dk

 

Praktisk information

  • Stillingsbetegnelse: Fysioterapeut
  • Ansættelsesform: Tidsbegrænset vikariat på 1 år
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt samt weekendarbejde hver anden eller tredje weekend
  • Tiltrædelse: 01.Jan 2027 eller efter aftale
  • Ansættelsessamtale: Forventes den 23.11.26

Løn og ansættelsesvilkår: Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Administrations- og IT-personale m.fl. (32.01) eller Akademikere (33.01). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer: Ergo fysio jordemødre DBio33211 - 1. oktober 2026 - OK.xlsx

This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190909)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Syddanmark
Apply on company site