Det Kongelige Teater søger studentermedhjælper, med flair for analyse og Business Intelligence og med kærlighed til kulturen

Det Kongelige Teater og Kapel

From HR-Manager

Det Kongelige Teater er en spændende arbejdsplads med mange forskellige funktioner og medarbejdergrupper, hvor mange unge og studerende er beskæftigede i teatrets forskellige afdelinger. Afdelingen for Digitale Kunderelationer, Analyse og Planlægning søger nu en studentermedhjælper til ca.15 timers arbejde ugentlig med start primo januar 2026.

Om jobbet
Afdelingen består af 11 medarbejdere, og du vil blive en del af et mindre analyseteam, som arbejder med at indsamle, strukturere, analysere og formidle data, så de skaber værdi for organisationen. Gennem data og analyser bidrager vi til et stærkere vidensgrundlag og understøtter beslutninger på tværs af teatret.

Hvis du kan se dig selv i nedenstående opgaver og profil, og hvis du har lyst til at arbejde i en af landets største kulturinstitutioner, glæder vi os til at læse din ansøgning.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper i afdelingen, vil din primære opgave være:

  • At udarbejde salgs- og publikumsanalyser på baggrund af spørgeskema-data (udsendt til publikum efter forestillinger) og salgsdata fra vores billetsystem. Opgaven handler om at omsætte data til indsigter, der formidles inspirerende og overskueligt i rapporter, typisk i PowerPoint. Analysearbejdet og især formidlingen sker i samarbejde med en kollega.
  • Du vil desuden bidrage til udviklingen af rapporter og dashboards i teatrets analyseplatform, der er bygget på Microsoft Fabric med Power BI som visualiseringsværktøj. Her vil du arbejde med at omsætte salgs- og publikumsdata til brugervenlige rapporter og dashboards, som understøtter ledere og medarbejdere i at træffe databaserede beslutninger. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med kolleger i afdelingen og tager udgangspunkt i de datamodeller, KPI'er, designprincipper og rapporteringsstrukturer, som allerede er etableret på platformen. Efterhånden som du lærer platformen at kende, vil du få mulighed for selvstændigt at videreudvikle rapporter og bidrage med nye idéer til visualisering og analyse.

Dine faglige kompetencer

Vi forestiller os, at du:

  • Har flair for og interesse for tal og data
  • Har gode analytiske kompetencer
  • Har erfaring med Power BI eller lignende analyse- og BI-værktøjer
  • Har erfaring med Excel og PowerPoint
  • Har erfaring med analyse af spørgeskemadata eller lignende datakilder (en fordel, men ikke et krav)
  • Har erfaring med SQL, datamodellering eller Microsoft Fabric, (en fordel, men ikke et krav)
  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse

Dine personlige kompetencer
Du er nysgerrig på tal og god til at stille spørgsmål til data. Hvad betyder tallene egentlig, og fortæller de hele historien? Du har lyst til at grave et spadestik dybere og omsætte data til brugbare indsigter.

Samtidig er du nysgerrig på mennesker, kunst og kultur, og du evner at kombinere denne nysgerrighed med dine faglige analytiske kompetencer. Stillingen kræver, at du som person arbejder grundigt og struktureret. Derudover lægger vi vægt på selvstændighed og evnen til at være et skridt foran i planlægning/tanke.

Til gengæld står vi klar med…
En afdeling med en positiv ånd og et godt sammenhold, hvor hver person er nørd på sit eget felt. Vi tager en ære i kvaliteten af afdelingens arbejde og hjælper og støtter hinanden i udarbejdelsen af de bedste løsninger. Vi har alle kærlighed til teatret og kunsten, og du vil blive en del af et kreativt og inspirerende miljø på Det Kongelige Teater.

Stillingen er berammet til 15 timer ugentligt, og du ansættes på HK-vilkår som student. Der vil være fleksibilitet i forhold til, hvornår du kan lægge dine timer, så det passer med din undervisning og eksaminer.

Du vil referere til Chef for Digitale kunderelationer, analyse og planlægning, Anna Reinhard Danchell.

Spørgsmål til stillingen rettes til Nina Gram på nigr@kglteater.dk

Ansøgning
Søg stillingen ved at klikke på ’Søg stillingen’ i bunden af annoncen senest onsdag den 11. november 2026 kl. 12:00.
Samtaler forventes afviklet i uge 47.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelsen. 

Du kan læse mere om Det Kongelige Teater på www.kglteater.dk.

 

This job ad from Det Kongelige Teater og Kapel was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Det Kongelige Teater og Kapel? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (10842255)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Det Kongelige Teater og Kapel
Apply on company site