Områdeleder til Plejehjemmet Skanselyet i Hillerød

Hillerød Kommune, Plejecenter Skanselyet

From Jobnet
Vil du være med til at skabe en hverdag med nærvær, faglighed og trivsel – for både beboere og medarbejdere?
Har du en baggrund som sygeplejerske og erfaring med ledelse? Brænder du for at skabe høj faglig kvalitet, gode samarbejdsrelationer og et stærkt arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger som vores nye områdeleder på Plejehjemmet Skanselyet.

Vi søger en engageret, nærværende og tydelig områdeleder, som ønsker at udvikle ældreplejen i en retning, hvor faglig kvalitet, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd. Du bliver en del af et stærkt ledelsesfællesskab, hvor vi sammen arbejder for at sikre faglig ledelse tæt på beboere, pårørende og medarbejdere.

Om Plejehjemmet Skanselyet
Plejehjemmet Skanselyet blev etableret i 1997 og udvidet i 2009. Plejehjemmet rummer i dag 80 boliger, herunder en afdeling for borgere med demenssygdom.

Boligerne er rummelige 2-rums boliger med stue, soveværelse, entré, tekøkken og badeværelse. Der er mulighed for, at ægtepar kan bo sammen.
Selvom Skanselyet fysisk består af to bygninger forbundet af en bro, ser vi os selv som ét hus med fælles værdier og fælles retning. Vores motto er:

"Et hjem fyldt med varme, værdighed og fællesskab."
Vi arbejder ud fra en kultur, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset, deler viden og skaber de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.
Som områdeleder bliver du en del af et ledelsesteam, hvor vi tror på, at "sammen leder vi bedst", og hvor faglig udvikling, samarbejde og trivsel er centrale fokusområder.

Du får ledelsesansvar for medarbejdere bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ufaglærte medarbejdere i alle vagtlag.

Dine primære opgaver
Som områdeleder på Skanselyet får du det overordnede ansvar for den daglige drift, faglige udvikling og personaleledelse.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Sikre høj kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering med udgangspunkt i beboernes ønsker og behov.
  • Udøve faglig ledelse og understøtte tværfagligt samarbejde.
  • Varetage personaleledelse, herunder rekruttering, MUS-samtaler, kompetenceudvikling og trivsel.
  • Bidrage til et sundt og psykologisk trygt arbejdsmiljø.
  • Sikre god kommunikation, planlægning og samarbejde i og på tværs af huset.
  • Bidrage til implementering af strategier, arbejdsgange og udviklingsprojekter.
  • Medvirke til at sikre økonomisk balance og ansvarlig ressourceanvendelse i huset.

Vi søger en leder der er
både tydelig og nærværende, og du formår at skabe retning, motivation og følgeskab.
Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet sygeplejerske.
  • Har ledelseserfaring, gerne fra ældreområdet.
  • Trives med både drift, udvikling og personaleledelse.
  • Kan skabe struktur og tydelige rammer i en travl hverdag.
  • Er anerkendende, inddragende og tillidsvækkende i din ledelsesstil.
  • Har stærke samarbejdsevner og ser værdien i tværfagligt samarbejde.
  • Formår at balancere beboernes behov, medarbejdernes ønsker og de faglige krav.
  • Arbejde reflekterende og udviklingsorienteret og understøtter medarbejderne i at finde løsninger.

Vi tilbyder
  • En spændende og meningsfuld lederstilling med stor mulighed for indflydelse.
  • Et engageret og velfungerende ledelsesteam.
  • Dygtige og dedikerede medarbejdere.
  • En organisation i udvikling, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på fremtidens ældrepleje, sammen med os.
  • Mulighed for relevant lederudvikling og efteruddannelse.
  • En arbejdsplads præget af engagement, samarbejde og fællesskab.

Vil du være med?
Send din ansøgning og dit CV senest 16. november 2026 kl. 12.00
Udvalgte kandidater vil blive kontaktet telefonisk den 17. november 2026 med henblik på invitation til samtale.

Vi forventer at afholde:
  • 1. samtale: mandag d.23. november 2026
  • 2. samtale: onsdag d. 25. november 2026
Samtalerne bliver holdt fra om morgen.
I forbindelse med 2. samtale vil der indgå en ledelsescase.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Plejehjemsleder Käthe Jalsing
Telefon: 72 32 64 01
eller
Områdeleder Louise Kinaci
Telefon: 72 32 64 87
Du er også meget velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og få en rundvisning på Skanselyet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted:
Plejehjemmet Skanselyet
Skanselyet 1
3400 Hillerød

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og løn forhandles med den relevante faglige organisation.
Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

This job ad from Hillerød Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Hillerød Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189366)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Hillerød Kommune
Apply on company site