Afdelingsleder til TEK Økonomi ved Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Syddansk Universitet

From Jobnet

Den centrale økonomifunktion på Det Tekniske Fakultet på SDU spiller en vigtig rolle i understøttelsen af fakultetets aktiviteter og udvikling. Vi søger en leder for TEK Økonomi, der kan sætte retning, udvikle den faglige kvalitet og samtidig skabe et stærkt fællesskab, hvor medarbejdernes kompetencer kommer i spil.

Det Tekniske Fakultet uddanner ingeniører og arbejder med nogle af tidens mest centrale dagsordener inden for blandt andet teknologi, robotter, droner, digitalisering og grøn omstilling. Økonomiområdet spiller en vigtig rolle i at sikre det økonomiske overblik og grundlag for realisering af fakultetets strategiske ambitioner.

Om stillingen

Hos TEK Økonomi understøtter vi fakultetets ledelse, institutter og administrative enheder med økonomistyring, budgetlægning, controlling, indkøb og projektøkonomi. Afdelingen spiller en vigtig rolle i at sikre et solidt økonomisk beslutningsgrundlag og bidrager aktivt til fakultetets udvikling og strategiske mål. 

Som afdelingsleder får du det daglige ledelsesansvar for en afdeling med 24 medarbejdere og bliver en del af ledergruppen i Fakultetsadministrationen. Du refererer til sekretariatschefen og indgår i et tæt samarbejde med de øvrige afdelingsledere på TEK. 

Ledelse med blik for faglighed og helheden 

Som afdelingsleder får du ansvar for både den personalemæssige og faglige ledelse af afdelingens medarbejdere. Du skaber tydelighed om retning, opgaver og prioriteringer og samtidig understøtter du gode samarbejdsrelationer og videndeling i afdelingen.

Du har ansvar for at sikre effektiv drift, høj kvalitet og sammenhæng i arbejdet og for løbende at udvikle processer, arbejdsgange og service herunder med et stærkt fokus på, hvordan AI, digitalisering og automatisering kan bidrage til effektiv opgaveløsning af høj kvalitet. Du understøtter desuden dekanat, institutledere og øvrige ledere med økonomiske analyser og beslutningsgrundlag. Du bidrager derudover til tværgående udvikling og et godt samarbejde med kolleger og ledere på tværs af fakultetet og universitetet. Du indgår sikkert i tværgående sammenhænge og i særdeles i godt samspil med den centrale økonomifunktion. Herunder vil det være relevant, at du kan begå dig og agere fagligt robust i økonomiske processer med øverste ledelse på både fakultet og SDU.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse og erfaring med både ledelse og faglig indsigt inden for økonomiområdet. 

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Har erfaring med ledelse af medarbejdere, gerne af specialiserede faglige miljøer

  • Kan skabe følgeskab og udvikling gennem involverende ledelse

  • Har indgående kendskab til økonomistyring, budgettering og controlling i komplekse organisationer

  • Kan omsætte økonomiske analyser til beslutningsrelevant ledelsesinformation 

  • Trives med samarbejde på tværs af fagligheder og organisatoriske enheder

  • Er nysgerrig på mulighederne i AI

Vi tilbyder

En central lederstilling med stor synlighed og betydning for fakultetets drift og udvikling. Du får dygtige og engagerede medarbejdere i et stærkt fagligt miljø med fokus på tværgående samarbejde. 

I fakultetsadministrationen bliver du en del af en ledergruppe, som værdsætter og prioriterer samarbejde på tværs og finder værdi i at bruge hinanden til gensidig sparring på både opgaver og ledelse. 

Med stillingen er der mulighed for at præge den fortsatte udvikling af TEK's økonomifunktion, og ikke mindst gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling. 

Kontakt og ansøgningsfrist

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Malene Rask på tlf.nr.: 20 37 90 14.  

Ansøgningsfristen er fredag den 6. november 2026 kl. 23.59.59.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en varig fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse snarest muligt. Der vil forekomme møder og andre aktiviteter på universitetets øvrige campusser og udenfor normal arbejdstid.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst og på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, herunder stillingens indhold, ansvar og krav til kvalifikationer. Du har som ansøger ret til information om startløn og lønspænd for stillingen. Disse oplysninger kan fås i forbindelse med rekrutteringsprocessen. SDU indhenter ikke oplysninger om ansøgeres tidligere løn. 

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Stillingen kan kun søges via SDU's hjemmeside – https://www.sdu.dk/da/om-sdu/job-sdu. 

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format. 

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.  

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU 

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes. 

This job ad from Syddansk Universitet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Syddansk Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29283958)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Syddansk Universitet

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site