Pædagog med hjerte, humor og overblik søges til Bostedet Frueløkke

Aabenraa Kommune, Bo & Aktivitet - Bostedet Frueløkke

From Jobnet
Vil du være en del af et lille, stærkt fællesskab, hvor humor, nærvær og faglighed går hånd i hånd, og hvor du hver dag er med til at skabe trivsel og udvikling for mennesker med særlige behov?

Om Bostedet Frueløkke
Frueløkke er et bosted med både inde- og udeboende borgere. Vores borgere er primært udfordrede på det kognitive område, og derfor er det vigtigt, at du kan skabe tryghed, struktur og ro omkring dem. Det kræver tålmodighed, empati og evnen til at møde den enkelte borger der, hvor vedkommende er.

Samtidigt bliver du en del af centeret Bo & Aktivitet, hvor der sker mange ting på tværs og hvor vi søger at arbejde i samme retning.
https://www.youtube.com/watch?v=zGw6Tjty4Cc

Om jobbet - en hverdag, hvor ingen dage er ens
På Frueløkke søger vi en ny kollega, der har hjertet på rette sted, en god portion humor og lyst til at være en del af et lille fællesskab, hvor relationer, nærvær og faglighed er grundlæggende værdier.
Hos os bliver du en del af et lille team på 6 medarbejdere, hvor vi kender hinanden godt, hjælper hinanden og løfter opgaven i fællesskab. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, tillid og respekt for hinandens faglighed.
Arbejdet på Frueløkke indebærer en del alene vagter. Derfor er det vigtigt, at du trives med at arbejde selvstændigt, kan bevare overblikket og træffe faglige beslutninger, når situationen kalder på det. Samtidig er du aldrig alene om opgaven. Vi er et team, der står sammen, og vi forventer, at vi alle arbejder loyalt ud fra de fælles pædagogiske værdier og beslutninger, vi træffer sammen.
Vi ved sjældent præcis, hvad dagen bringer. Derfor søger vi en kollega, der er omstillingsparat og ser udfordringer som en naturlig del af arbejdet. En kollega, der kan bevare roen, når planerne ændrer sig, og som møder både borgere, pårørende og kolleger med rummelighed og respekt.

Vi har brug for, at du
  • Er uddannet pædagog.
  • Har lyst til at indgå i et lille, tæt team, hvor alle bidrager.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
  • Har overblik og kan handle professionelt, når der opstår uforudsete situationer.
  • Er loyal over for fælles beslutninger og aftaler.
  • Er stærk i relations arbejdet og har fokus på borgernes trivsel og udvikling.
  • Møder mennesker med respekt, anerkendelse og rummelighed.
  • Har humor og bidrager til glæde og gode stunder i hverdagen.
  • Er fleksibel og indstillet på, at vi alle både giver og tager for at få hverdagen til at fungere.

Hos os får du
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en reel forskel for andre mennesker.
  • Et lille og trygt arbejdsfællesskab med plads til både faglig sparring og et godt grin.
  • Kolleger, der hjælper hinanden og værdsætter fællesskabet.
  • En arbejdsplads med fokus på udvikling, trivsel og høj faglighed.
  • Mulighed for at bruge både dit faglige blik og din personlighed i arbejdet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi har personale på følgende tidspunkter:
  • Mandag–fredag: kl. 07.00 – 20.00
  • Lørdag–søndag: kl. 10.00 - 19.00
Stillingen indebærer både dag-, aften- og weekendvagter samt arbejde på helligdage. Weekendvagter og helligdage er alene vagter og pt. hver 4. weekend.
Vi tager fast på sommerferietur op til 3 overnatninger med borgerne i uge 29. Hvor det forventes at personale deltager på skift.
Stillingen er fast på 37 timer/uge, med mulighed for at aftale lavere timetal.

Tiltrædelse er snarest muligt og senest den 1. december 2026.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelse er betinget af, at den er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål vedrørende stillingen eller ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Allan Knudsgaard tlf.: 2961 1384 på hverdage mellem kl. 8.00-9.00 eller på mail ak@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 22. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. november 2026.

Vi søger ikke bare en medarbejder. Vi søger en kollega, som har lyst til at blive en del af fællesskabet på Frueløkke og være med til at skabe en hverdag præget af nærvær, udvikling og livsglæde for de mennesker, der bor på Frueløkke.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

This job ad from Aabenraa Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Aabenraa Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189854)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Aabenraa Kommune
Apply on company site