Økonomichef - H&S WESTERGAARD A/S
PRO & CO A/SSunds
Regnskabschef
Vil du være den, der skaber struktur, overblik og kvalitet i økonomien hos en vækstvirksomhed?
Du ved, at god økonomistyring handler om mere end tal. Det handler om at skabe overblik, sikre kvalitet og give ledelsen et solidt grundlag for at træffe de rigtige beslutninger. Du trives med at have ansvaret, arbejder struktureret og har samtidig lyst til selv at være tæt på den daglige drift.
Nu får du muligheden for at bringe din erfaring i spil i en virksomhed med korte beslutningsveje, høj aktivitet og en kultur, hvor tingene bliver gjort.
En sund forretning med høje ambitioner
Marta du Chateau A/S er en succesfuld modevirksomhed med aktiviteter inden for både B2B-engroshandel og egne e-commerce-platforme i Norden og Europa. Virksomheden har gennem en årrække skabt solid vækst og en stærk markedsposition gennem et tydeligt fokus på kunderne, hurtig eksekvering og en stærk forretningsforståelse.
Du får ansvaret for økonomifunktionen
Som regnskabschef får du det overordnede ansvar for virksomhedens økonomifunktion og bliver en vigtig sparringspartner for administrationschefen og den øvrige ledelse.
Du får personaleansvar for virksomhedens debitorbogholder og bliver ansvarlig for at sikre, at bogholderi, rapportering og økonomiske processer fungerer effektivt, korrekt og rettidigt.
Stillingen er ikke en klassisk controllerrolle med afstand til driften. Tværtimod skal du trives med selv at være aktiv i de daglige opgaver og have lyst til at arbejde hands-on i hele økonomifunktionen.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
Ansvar for den daglige drift af bogholderiet
Bogføring, afstemninger og betalingsflow
Momsafregning, OSS-moms og internationale momsforhold
Likviditetsstyring og håndtering af valuta
Månedsafslutninger og løbende rapportering
Udarbejdelse af månedsregnskaber
Lønadministration, lønkontrol og relaterede afstemninger
Ansvar for forberedelse af årsregnskab
Primær kontakt til revisor
Budgetter, forecasts og ledelsesrapportering
Sikring af compliance og interne kontroller
Løbende optimering og digitalisering af økonomiprocesser
Personaleledelse af virksomhedens debitorbogholder
Du får stor mulighed for at præge økonomifunktionens udvikling og bidrage til, at processer og systemer følger med virksomhedens fortsatte vækst.
Du har prøvet det før og tager naturligt ansvar
Vi forestiller os, at du i dag arbejder som regnskabschef, økonomiansvarlig, senior bogholder eller i en lignende rolle, hvor du har haft det samlede ansvar for bogholderi og regnskab.
Du har en solid regnskabsmæssig forståelse og motiveres af at skabe kvalitet, struktur og overblik. Samtidig har du forretningsforståelsen til at omsætte tal og data til værdifuld sparring for ledelsen.
Vi forventer, at du:
Har en uddannelsesmæssig baggrund inden for økonomi, regnskab eller revision
Har flere års erfaring med drift af et bogholderi
Har erfaring med måneds- og årsafslutninger
Har indgående kendskab til moms, afstemninger og regnskabsrapportering
Har erfaring med ERP-systemer og digitale økonomiprocesser
Arbejder struktureret og detaljeorienteret
Er selvstændig og tager ansvar for dine opgaver
Kan bevare overblikket i en virksomhed med højt tempo
Erfaring med internationale transaktioner, e-commerce, lagerstyring eller E-conomic vil være en fordel, men er ikke et krav.
En virksomhed med tempo, godt humør og høj handlekraft
Hos Marta du Chateau bliver du en del af en virksomhed, hvor ambitionerne er høje, men hvor kulturen samtidig er uformel og jordnær.
Du møder engagerede kolleger, hurtige beslutningsprocesser og stor frihed under ansvar. Der er fokus på resultater, samarbejde og godt købmandskab, og du får mulighed for at arbejde tæt sammen med både ledelse og nøglefunktioner på tværs af organisationen.
Rammerne er moderne, og du får en central rolle i en virksomhed, der fortsat udvikler sig og investerer i fremtiden.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen har fanget din interesse til jeanette@martadc.com
Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer derfor til, at du søger hurtigst muligt.
Arbejdssted: Herning
Stilling: Fuldtid
Reference: Administrationschef
Personaleansvar: 1 debitorbogholder
This job ad from Marta du chateau A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Marta du chateau A/S? Post jobs on jajob.dk for free.
PRO & CO A/SSunds
PilgrimSkanderborg
Silkeborg KommuneSilkeborg
Danish CrownRanders SV
CreceaJoblife A/SAarhus C
Intelligent AdviceRoslev
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…