Vil du sætte litteraturen i bevægelse og skabe levende biblioteksoplevelser?

Gentofte Kommune

From Jobnet
Ordrup Bibliotek søger to nye kolleger

På Ordrup Bibliotek vil vi skabe læseglæde, nysgerrighed og fællesskaber, der giver litteraturen en aktiv plads i menneskers liv. Derfor søger vi to nye kolleger, som kan omsætte stærk faglighed til nærværende formidling, relevante aktiviteter og gode møder med bibliotekets brugere.

Vi søger en børnebibliotekar/børnekulturformidler, der kan åbne litteraturen og kulturen for børn og unge, og en voksenbibliotekar/voksenkulturformidler, der kan engagere unge og voksne gennem litteraturformidling, arrangementer og læsefællesskaber. Begge stillinger har base på Ordrup Bibliotek og rummer en varieret hverdag, hvor du både får mulighed for at udvikle dit fagområde og bidrage til den daglige drift i tæt samarbejde med engagerede kolleger.

Børnebibliotekar/børnekulturformidler

Vil du styrke læsekulturen og skabe biblioteksoplevelser, der vækker børn og unges nysgerrighed og læselyst?

Du får en central rolle i driften og udviklingen af børneområdet. Sammen med dine kolleger skaber du nærværende aktiviteter med afsæt i børn og unges interesser og i lokalsamfundet. Du samarbejder med lokale skoler og gymnasier om litterære aktiviteter og bygger videre på de stærke samarbejder, der allerede er etableret.

Samtidig får du mulighed for at udvikle nye læsefællesskaber og formater, der engagerer børn og unge.

Vi lægger særligt vægt på, at du har dokumenteret erfaring med kultur- og bibliotekstilbud til børn samt en inkluderende og inspirerende børnefaglig tilgang.

Voksenbibliotekar/voksenkulturformidler

Vil du bringe litteraturen i spil og skabe aktiviteter og fællesskaber, som engagerer unge og voksne i lokalområdet?

Du får en central rolle i driften og udviklingen af bibliotekets tilbud til voksne. Du skaber relevant litteraturformidling og aktiviteter for en målgruppe, der både bruger og bidrager aktivt til bydelens kulturelle tilbud og fællesskaber. Sammen med kollegerne på børneområdet udvikler du desuden aktiviteter for lokalområdets unge, herunder gymnasieelever, og bygger videre på eksisterende samarbejder.

Samtidig får du mulighed for at udvikle nye læsefællesskaber og arrangementsformater for unge og voksne.

Vi lægger særligt vægt på, at du har dokumenteret erfaring med kultur- og biblioteksarbejde samt kan skabe inspirerende litteraturformidling målrettet unge og voksne.

Fælles for begge stillinger

Vi lægger derudover vægt på, at du

  • har erfaring med samarbejde med frivillige, vagtkoordinering eller lignende
  • har en relevant kultur- eller biblioteksfaglig baggrund
  • har kendskab til biblioteksdrift og daglig materialehåndtering

Vi tilbyder

  • en central rolle i udviklingen af dit fagområde på Ordrup Bibliotek
  • et stærkt fagligt og socialt fællesskab med engagerede kolleger
  • et levende og mangfoldigt fagligt miljø på tværs af bydelsbibliotekerne og hovedbiblioteket

Som en del af hverdagen bidrager du til en smidig og professionel drift af Ordrup Bibliotek. Opgaverne omfatter blandt andet materialehåndtering, udstillinger, vagtdækning og afvikling af arrangementer.

Begge stillinger indebærer cirka fire ugentlige biblioteksvagter, herunder lukkevagt, samt lørdagsvagt hver tredje uge. Din primære arbejdsplads er Ordrup Bibliotek, men der kan også være opgaver på andre biblioteker i Gentofte Kommune.

Om Ordrup Bibliotek og Gentofte Bibliotekerne

Ordrup Bibliotek ligger oven på Ordrup Multihal og tæt på Ordrup Skole, Ordrup Gymnasium og Ordrup Park. Biblioteket er tegnet af arkitekt Søren Robert Lund, indviet i 2008 og fungerer som et multifunktionelt kulturhus.

Ordrup Bibliotek er ét af Gentofte Kommunes seks biblioteker. Alle fungerer som kulturhuse med plads til fordybelse, borgerdrevne aktiviteter, fællesskaber og kulturoplevelser. Bibliotekerne løser opgaver på tværs af kommunens kulturområde og bidrager til nationale opgaver gennem Centralbiblioteksfunktionen for Region Hovedstaden.

I Gentofte Kommune arbejder vi for, at børn og unge møder kultur som en naturlig del af deres dannelse, fællesskaber og hverdagsliv. Det sker i et tæt samarbejde mellem kulturområdet, dagtilbud, skoler, forældre og lokale kulturaktører.

Vi samarbejder også tæt med kommunens mange aktive frivillige. Det kræver, at du møder samarbejdet med nysgerrighed og tillid og bidrager til, at de frivilliges virkelyst kan udfolde sig.

Vores arbejdsplads

I Gentofte Kommune er vi sammen om opgaven. Vores fælles strategi Sammen om Gentofte bygger på tre værdier:

• Vi er kompetente og stolte af vores faglighed

• Vi er ordentlige og møder hinanden med tillid og respekt

• Vi er rummelige og giver plads til forskellighed

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingerne er på fuld tid (med mulighed for deltid), og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Løn forhandles med DM (Dansk Magisterforening), og med 1½ års anciennitet starter lønnen på trin 04 svarende til en månedsløn på 32.573,42 kr., 37 timer, ekskl. pension.

Ansættelserne forudsætter en tilfredsstillende børneattest og offentlig straffeattest. Stillingerne ønskes besat fra den 1. januar 2027 eller snarest muligt herefter.

AnsættelsesprocesAnsættelsessamtaler forventes afholdt den 11. og 12. november 2026Husk at skrive i ansøgningen, hvilken af de to stillinger du søger.

This job ad from Gentofte Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Gentofte Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (19438414)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Gentofte Kommune
Apply on company site