Haster: Allerød Gymnasium søger vikar i samfundsfag

Allerød Gymnasium

From Jobnet

Vi søger en årsvikar i samfundsfag, der kan starte hurtigst muligt. Vikariatet varer frem til 30.juni 2027.

Stillingens omfang er cirka 70% og består som udgangspunkt af et 3g-hold på A-niveau, et 1g-hold på A-niveau samt to 1g-hold på c-niveau.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at undervise på gymnasiale ungdomsuddannelser. 

Du er muligvis den vi søger, hvis du kan se dig selv i nedenstående: 

  • Du kan lide at færdes i et miljø med engagerede unge mennesker. 

  • Du vægter høj faglighed og formår at omsætte den til inspirerende undervisning, der giver eleverne lyst til at lære. 

  • Du har blik for at se det hele menneske og for at realisere de forskellige elevers potentialer. 

  • Du har lyst til at involvere dig i vores elever og i skolen som organisation.

Vi lover til gengæld at hjælpe dig godt i gang, og at du vil få et meget meningsfuldt arbejde. Alle nyansatte får en fagkollega som mentor. 

Om Allerød Gymnasium 

AG er en dynamisk og velfungerende skole med op mod 800 elever fra Allerød og omegn. Vi har ca. 85 engagerede medarbejdere. Vores elever er både søde og dygtige og klarer sig godt, og skolen er populær med gode søgetal. 

Vi lægger vægt på et højt fagligt niveau i undervisningen med udfordringer til alle. Samtidig vægter vi at understøtte og værne om en stor fællesskabsfølelse blandt alle, der har deres hverdag på skolen. Vi synes, trivsel er vigtig, både for elever og medarbejdere, og tilbyder en spændende arbejdsplads i dejlige fysiske rammer med gode kolleger og velfungerende faggrupper, hvor der videndeles og samarbejdes. Vi har gode undervisningsfaciliteter med lærerarbejdspladser og mødefaciliteter. 

Du kan læse mere om os på www.allerodgymnasium.dk. 

Ansøgning 

Ansøgning med bilag (CV, eksamensbeviser, evt. pædagogikumbevis, samt evt. udtalelser fra tidligere jobs) sendes hurtigst muligt og senest søndag d. 1. november 2026 via gymnasiejob.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi indkalder til og afholder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at søge, hvis du er interesseret.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Anders Wind eller vicerektor Mette Buchardt på 48177555.

 

This job ad from Allerød Gymnasium was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Allerød Gymnasium? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29542929)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Allerød Gymnasium
Apply on company site