Bioanalytikere søges til fast stilling i sektionen for Præanalyse og POCT, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Horsens
Region MidtjyllandHorsens
I Blodprøver og Biokemi har vi mange idéer og spændende udviklingsprojekter. Nogle udspringer af vores egen hverdag, andre kommer med ny teknologi. Og med et sundhedsvæsen, der rykker tættere på borgerne, opstår også nye muligheder for udvikling.
Derfor søger vi en udviklingsbioanalytiker, som har lyst til at være med til at få idéerne videre fra tanke til handling.
Stillingen er en del af vores stabsfunktion og refererer direkte til ledelsen. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen, overbioanalytikere, faglige nøglepersoner, driftsspecialister og vores IT-specialist.
Stillingen er ny, så alt er ikke defineret på forhånd. Det er helt bevidst. Vi har en retning og flere udviklingsområder i tankerne, men vi vil også gerne have en kollega, der kan være med til at forme funktionen med sine kompetencer og idéer.
Hvad skal du være med til?
Du kommer til at arbejde med udviklingsprojekter både i og uden for afdelingen. Vi har allerede flere områder, hvor vi ser muligheder for udvikling, og hvor du kan komme til at spille en vigtig rolle.
Det gælder blandt andet:
Vi håber også, at du selv er opsøgende, henter inspiration og får øje på nye muligheder, som vi måske ikke selv har tænkt på.
Hvilke projekter du kommer til at arbejde med, vil udvikle sig undervejs. Nogle gange vil du selv stå i spidsen, andre gange vil du bidrage til projekter sammen med kolleger og samarbejdspartnere både i og uden for afdelingen.
Fælles er, at udviklingen skal tage afsæt i vores hverdag og skabe værdi for både patienter, medarbejdere og samarbejdspartnere.
Hvem håber vi, du er?
Du er uddannet bioanalytiker og har lyst til at bruge din faglighed på en lidt anden måde.
Du behøver ikke have mange års erfaring med udviklingsarbejde eller projektledelse. Men du skal have lyst til at tage ansvar, arbejde selvstændigt og få ting til at ske.
Vi håber, at du er nysgerrig, udadvendt og opsøgende. Du har lyst til at skabe relationer, hente inspiration og samarbejde med forskellige mennesker og fagligheder både i og uden for afdelingen.
Du tænker gerne kreativt, får øje på nye muligheder og tør udfordre det, vi plejer at gøre. Samtidig arbejder du struktureret og kan holde fast, så idéer også bliver til handling.
Og så håber vi, at du en gang imellem stiller spørgsmålet: ”Kunne vi gøre det her på en anden måde”?
Hvem bliver du en del af?
Blodprøver og Biokemi er cirka 80 medarbejdere fordelt på tre sektioner: Biokemi og Koagulation, Hæmatologi og Serologi samt Præanalyse og POCT. Derudover har vi en tværgående stabsfunktion.
Vi har en travl hverdag, men også mange ambitioner for vores fag og afdeling. Vi kender hinanden på tværs, har en uformel omgangstone og kort afstand mellem medarbejdere og ledelse.
Vi kan godt lide at prøve nye idéer af og er ikke bange for at gøre tingene anderledes. Hos os skal der være plads til at være nysgerrig, stille spørgsmål og lære undervejs.
Som udviklingsbioanalytiker bliver du en del af vores hverdag og faglige fællesskab. Du skal kende driften og samtidig have mulighed for at løfte blikket, se nye muligheder og være med til at udvikle afdelingen.
Har du fået lyst til at høre mere?
Er du nysgerrig på stillingen, eller har du lyst til at høre mere om os og de udviklingsmuligheder, vi ser, er du meget velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Helene Henriette Bundgaard Jensen på tlf. 2275 1151.
Du kan også følge vores hverdag på Instagram @blodproverogbiokemihorsens.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Sundhedskartellet (Danske bioanalytikere) og Danske Regioner.
Ansøgningsfrist søndag d. 29. november 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag i uge 50 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
This job ad from Region Midtjylland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Region Midtjylland? Post jobs on jajob.dk for free.
Region MidtjyllandHorsens
Sellmer Klinik Aarhus ApSAarhus C
Sellmer Klinik Aarhus ApSAarhus C
Region SyddanmarkVejle
Region MidtjyllandAarhus N
JobTeam A/SVejen
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…