Medarbejder til Skæve Boliger og ICM i Multihuset

Brøndby Kommune

From Emply

Vil du støtte mennesker i udsatte livssituationer i at skabe en stabil hverdag og et godt liv i egen bolig? Og kan du kombinere nærvær i hverdagen med overblik og koordinering i komplekse borgerforløb?

Multihuset i Brøndby Kommune søger en medarbejder til en kombineret stilling med opgaver i Skæve Boliger på Brøndby Møllevej og i vores ICM-indsats.

Den fælles opgave er at støtte borgerne i at fastholde deres bolig, mestre hverdagen og få adgang til den hjælp og de fællesskaber, der giver mening for dem. Du får både en tæt kontakt med beboerne i Skæve Boliger og opgaver som kontaktperson i individuelle ICM-forløb.

To indsatser med en fælles faglig retning

I Skæv Boliger arbejder du tæt på beboernes hverdag. Du skal opbygge tillidsfulde relationer og støtte den enkelte i blandt andet daglige gøremål, kontakt til relevante tilbud og forhold, der har betydning for at kunne blive boende. Du bidrager samtidig til tryghed og godt naboskab med respekt for, at boligerne er beboernes egne hjem.

ICM – Intensive Case Management – er en intensiv og fleksibel støtte til borgere, der er hjemløse eller i risiko for hjemløshed og har komplekse støttebehov. Her arbejder du som kontaktperson med både social og praktisk støtte og med at skabe sammenhæng mellem borgeren og de relevante samarbejdspartnere.

Koblingen mellem de to indsatser giver mulighed for at bruge din viden om borgernes hverdag i den koordinerende indsats og omvendt. Du skal kunne veksle mellem det konkrete arbejde sammen med borgeren og den opfølgning, der får aftaler og indsatser til at hænge sammen.

Opgaverne fordeles i samarbejde med ledelsen og kollegerne med blik for kontinuitet, borgernes behov og de faglige rammer for hver indsats.

Dine opgaver

Du skal blandt andet:

  • Opbygge og fastholde kontakt til borgere, som kan have svært ved at tage imod støtte eller benytte eksisterende tilbud
  • Støtte borgerne i at skabe struktur i hverdagen, håndtere post og økonomi og fastholde deres bolig
  • Arbejde sammen med borgeren om egne mål, ønsker og muligheder for forandring
  • Understøtte tryghed, naboskab og håndtering af konflikter i Skæve Boliger
  • Koordinere og følge op på aftaler med blandt andre myndighed, boligaktører, psykiatri, rusmiddelbehandling og sundhedstilbud
  • Understøtte borgerens adgang til netværk, aktiviteter og meningsfulde fællesskaber
  • Dokumentere indsatsen og følge systematisk op på, hvad der virker, og hvor støtten skal justeres
  • Deltage i faglig sparring og fælles vurderinger af komplekse forløb

Vi søger dig, der

Har en relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis som pædagog, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har erfaring med mennesker i udsatte livssituationer, gerne inden for socialpsykiatri, hjemløshed eller rusmiddelområdet
  • Arbejder recoveryorienteret og tager borgerens perspektiv alvorligt.
  • Kan være vedholdende i kontakten og tilpasse støtten, når en aftale eller tilgang ikke virker
  • Kan bevare roen i uforudsigelige situationer og arbejde konfliktnedtrappende
  • Arbejder selvstændigt og samtidig bruger kolleger og ledelse aktivt til sparring
  • Kan skabe overblik, koordinere på tværs og følge aftaler til dørs
  • Er tydelig om faglige grænser og bidrager til tryghed i arbejdet

Kendskab til Housing First og ICM er en fordel. Det vigtigste er, at du har et solidt fagligt fundament og lyst til at arbejde systematisk med metoden.

Du bliver en del af Multihuset

Multihuset rummer forskellige socialpsykiatriske indsatser, hvor vi arbejder med recovery og rehabilitering med udgangspunkt i borgernes håb, ønsker og ressourcer.

Du bliver en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi udvikler kvaliteten gennem faglig refleksion, dokumentation og samarbejde. Vi lægger vægt på, at medarbejderne tager ansvar for den fælles opgave og søger hjælp, når en opgave kræver flere perspektiver.

Vi tilbyder en stilling med tæt borgerkontakt, selvstændigt ansvar og mulighed for at bidrage til sammenhængen mellem bolig, støtte og hverdagsliv.

Ansættelse og ansøgning

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2027 og opstart 4. januar.

Arbejdstid: Arbejdet ligger i dagstid og du er er ansat med flextid.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Maria Johannsen, leder på 23344374 eller Nina Rasmussen souschef på 51709182

 

Ansøgningsfrist: 13/11 2026
Ansættelsessamtaler: 20/11 eller den 23/11 2026

 

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation. 

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid. 

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 40.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

This job ad from Brøndby Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Brøndby Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (65113015)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Brøndby Kommune
Apply on company site