Forsikringsrådgivere til GF Aalborg og Randers
Er du klar til næste skridt i din salgskarriere?
Vil du udvikle dig inden for salg og rådgivning – og skabe stærke resultater i en branche med attraktive udviklingsmuligheder? Så kan du blive en af vores nye forsikringsrådgivere hos GF Aalborg og Randers.
Du vælger selv, om din faste arbejdsplads skal være på vores kontor i Aalborg eller Randers.
Vi søger dig, der vil udvikle dig fagligt – og salgsmæssigt
Du har lyst til at dygtiggøre dig og motiveres af at skabe resultater. Du tager ansvar for dine mål, arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs.
Du trives med en hverdag, hvor en stor del af salget foregår via telefonen. Du kan holde fokus og energien – også når det kræver mange samtaler, tydelig opfølgning og en vedholdende indsats.
Vi forestiller os, at du:
- Har et stærkt salgsdrive og motiveres af tydelige mål
- Tager initiativ og aktivt opsøger nye salgsmuligheder
- Arbejder struktureret og følger konsekvent op
- Tør spørge efter både salget og den næste reference
- Ønsker at udvikle dig fagligt og personligt
- Leverer høj kvalitet – også når tempoet er højt
- Bidrager med god energi og møder både medlemmer og kolleger ordentligt
Du vil gerne lykkes med dine egne mål og er ikke bange for at vise, hvad du kan. Samtidig forstår du værdien af et stærkt hold, hvor vi hjælper hinanden og tager et fælles ansvar for resultaterne.
Du behøver ikke allerede at kende forsikringsbranchen
Måske arbejder du allerede med forsikring. Måske kommer du fra en anden branche, hvor du har opbygget stærk erfaring med salg, medlemmer og mål.
Det afgørende for os er dit potentiale, din indstilling og din lyst til at udvikle dig. Vi sørger for en grundig oplæring og giver dig mulighed for at opnå de nødvendige forsikringsfaglige kompetencer og uddannelser.
For den rette profil kan stillingen derfor være næste skridt i en langsigtet karriere inden for salg, rådgivning og forsikring.
Dit ansvar
Som forsikringsrådgiver sælger og rådgiver du nye og eksisterende medlemmer om deres private forsikringer. Kontakten foregår primært via telefon og mail, men du møder også medlemmerne personligt på vores lokale kontorer.
Du får ansvar for dine egne resultater og stor indflydelse på din arbejdsdag. Vi forventer, at du kan strukturere dine opgaver, holde dit fokus og bevare dit drive – uden at gå på kompromis med kvaliteten i din rådgivning.
Et stærkt hold og attraktive vilkår
Hos GF Aalborg og Randers bliver du en del af et ambitiøst og uhøjtideligt fællesskab med 36 kolleger fordelt på vores to kontorer.
Du får blandt andet:
- En attraktiv lønpakke med fast løn
- En særdeles god pensionsordning
- Sundheds- og tandforsikring
- Fem ugers ferie + fem omsorgsdage
- Målrettet faglig og personlig udvikling
- Fælles fredagsmorgenmad, hvor vi starter dagen sammen med god energi, nærvær og tid til at styrke fællesskabet på tværs af holdet
- Sociale arrangementer, sommerfest og julefrokost
- Kolleger, der støtter, udfordrer og fejrer resultaterne sammen
Er du klar til næste skridt?
Vi ansætter løbende, så vent ikke med at sende din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Nicklas Vestergaard på telefon 20 98 43 31 eller Peter Hermann på telefon 26 46 68 12.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job ad from GF klubbernes serviceselskab was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for GF klubbernes serviceselskab? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (44520362)
- New on jajob, no reply history yet