Pædagog søges
Roskilde kommuneRoskilde
Brænder du for udvikling af fremtidens uddannelser og undervisning?
Kan du planlægge og facilitere pædagogisk kompetenceudvikling? Interesserer du dig for universitetsuddannelser og universitetspædagogisk udviklingsarbejde? Så er du måske den konsulent vi søger til et barselsvikariat i 2027.
Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Som pædagogisk konsulent bliver du en del af det pædagogiske udviklingsteam i enheden Læring og Udvikling. Du vil samarbejde med kolleger om udvikling og facilitering af universitetspædagogikum og andre kompetenceudviklingstilbud og får derudover selvstændigt ansvar for en portefølje af opgaver relateret til udvikling af Roskilde Universitets uddannelser og undervisere. Vi er i gang med en større reform af vores uddannelseslandskab, og som pædagogisk konsulent vil du skulle understøtte denne forandringsproces ved at rådgive og sparre med de faglige miljøer om de pædagogiske muligheder i reformerne med udgangspunkt i Roskilde Universitets pædagogiske model, problemorienteret projektlæring. Du vil komme til at arbejde sammen med kollegaer på tværs af fagmiljøer og fællesadministration og vil have kontakt med forskellige niveauer i organisationen.
Som pædagogisk konsulent vil dine primære opgaver være at:
Stillingen giver gode muligheder for at præge dit arbejdsområde og bidrage til universitetets udvikling. Du vil referere til enhedschefen for Læring og Udvikling.
Om dig
For at lykkes i stillingen er det en forudsætning at du har praktisk og/eller teoretisk viden om pædagogik, didaktik og læring på videregående uddannelser på et niveau, hvor du vil kunne berige faglige dialoger med dine kollegaer og universitetets videnskabelige personale. Du skal kunne kommunikere klart og professionelt i skrift og tale på både dansk og engelsk.
Vi lægger desuden vægt på disse faglige og personlige egenskaber, hvoraf du kan besidde nogle, men ikke nødvendigvis alle:
Om HR
Læring og Udvikling er placeret i HR, hvor vi sammen med den øvrige HR-afdeling understøtter Roskilde Universitets kerneopgaver. HR er organiseret med vicedirektør Miriam Skjalm Lissner i spidsen og er opdelt i fire enheder. Læring og Udvikling har 9 engagerede og dygtige medarbejdere med forskellige baggrunde, der på forskellig vis arbejder med udvikling af universitetets uddannelser og undervisning, arbejdsmiljø, trivsel, kompetenceudvikling m.m. Vi lægger vægt på sparring og dialog i et forpligtende teamsamarbejde, og vi tilbyder gode muligheder for faglig inspiration og løbende kompetenceudvikling.
Udover Læring og Udvikling består HR af enhederne Administration og Digitalisering, Organisation og Ledelse samt Koncernjura og Forskningssikkerhed. I vores afdeling vil vi samarbejde på tværs, være nærværende og relationsskabende og levere brugbare løsninger til organisationen. Vi tror på, at vores indsats gør en forskel, og at det giver mening at understøtte universitetets kerneopgaver indenfor forskning, uddannelse og samarbejde med det omkringliggende samfund. Udover et smil og behageligt samvær, lægger vi vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen og et positivt kollegialt miljø.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte enhedschef Sidsel-Marie Winther Prag, på tlf. 61951140 eller prag@ruc.dk. Vi afholder samtaler d. 20. november 2026. Tiltrædelse 1. januar 2027. Stillingen er tidsbegrænset og udløber 31. december 2027.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og AC eller anden relevant overenskomst. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt tillæg. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, hvor der inden for en fleksibel arbejdstid er mulighed for at præge egen arbejdsdag. Når opgaverne tillader det, har vi mulighed for op til to hjemmearbejdsdage om ugen.
Jf. direktivet om løngennemsigtighed fremgår lønintervallerne for de forskellige jobkategorier på Roskilde Universitet her.
Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/
Ansøgningen skal indeholde:
1. Motiveret ansøgning
2. CV
3. Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 15. november 2026.
Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Ansættelsesprocessen på Roskilde Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.
This job ad from Roskilde Universitet was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Roskilde Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.
Roskilde kommuneRoskilde
Høje-Taastrup KommuneHedehusene
Høje-Taastrup KommuneTaastrup
Roskilde kommuneRoskilde
DUOS A/STaastrup
Egedal KommuneSmørum
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…