Kommunikationsspecialist til Skatte- og Vækstministeriet

Skatte- og Vækstministeriets departement

From HR-Manager

Vil du arbejde i Danmarks skatte- og vækstministerium og være med til at fortælle danskerne om, hvordan Danmark bliver det bedste iværksætterland i Europa? Kan du spotte den gode historie i tal, tabeller og analyser, og har du flair for koordinering af politiske forløb? Så er du måske vores nye kollega i Presse.

I Presse håndterer vi dagligt pressehenvendelser, interviews og proaktiv kommunikation om skatte- og vækstministerens politik samt koordinerer politiske forløb. Med andre ord – vi formidler komplekst samfundsstof, så det er til at forstå.

Om jobbet som kommunikationsspecialist i Presse
Du vil som kommunikationsspecialist i kontoret Presse blive en del af ministeriets pressefunktion, hvor du forventes at være med til at drive det proaktive pressearbejde for ministeren samt medvirke til koordinationen af ministerens politiske forløb. Presse består af syv kollegaer samt pressechefen – heraf er fire presserådgivere, hvor du bliver den femte.

Vi er tæt placeret på ministeren, departementschefen og ministerens særlige rådgivere. Presse er en del af afdelingen Stab, der foruden os består af Minister- og Departementschefssekretariatet samt Politik & Koordinering. Vi har stort fokus på at være proaktive og opdyrke gode historier om regeringens skatte- og vækstpolitik.

Om dig
Det er en fordel, hvis du er uddannet inden for strategisk kommunikation eller har en samfundsvidenskabelig baggrund. Som person er du vant til at arbejde i et fleksibelt miljø og i tæt samarbejde med dine kollegaer for at nå det bedste slutresultat.

Vi lægger vægt på, at du: 

  • har erfaring fra fx et ministerie
  • kan eksekvere på at levere presse- og kommunikationsprodukter med et højt fagligt niveau
  • kan skabe overblik og vinkle og formidle komplicerede historier og faglige problemstillinger, så det er let forståeligt
  • kan skabe gode samarbejdsrelationer og er en loyal teamplayer, der kan samarbejde på alle niveauer
  • er fleksibel, engageret og har lyst til at tage ansvar i en hverdag, hvor der kan være mange bolde i luften

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse vores opgaver på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger for hele vores koncern. 

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, der dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 6. november 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pressechef Christian Moselund Aaby på mail ca@svmn.dk.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest. 

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet her.

This job ad from Skatte- og Vækstministeriets departement was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Skatte- og Vækstministeriets departement? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Skatte- og Vækstministeriets departement
Apply on company site