Compliance Manager til samfundskritisk infrastruktur

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Banedanmark

From HR-Manager

Compliance Manager til samfundskritisk infrastruktur

Vil du være med til at forbedre informationssikkerheden i Danmarks jernbanenet? Har du erfaring med at implementere og vedligeholde et ISMS og med governance og compliance inden for regulatoriske rammer? Og motiveres du af at omsætte sikkerhedskrav til praksis i en kompleks, samfundskritisk kontekst? Så kan dette være den rette mulighed for dig.

I Banedanmark er informationssikkerhed et fokusområde for topledelsen, og vi har etableret et dedikeret IT/OT-sikkerhedsteam under sektionen, OT Drift. Teamet, Cybersecurity & Compliance, har en central rolle i at sikre, at jernbanenettets signalsystemer og bagvedliggende teknologiske infrastruktur er modstandsdygtige og sikre, i takt med stigende digitalisering og regulering.

Vi søger nu en kompetent og engageret compliance manager, der kan være med til at drive og modne sikkerhedsarbejdet på tværs af systemer, leverandører og projekter i Banedanmark.

Din rolle

Som compliance manager i Cybersecurity & Compliance-teamet bliver du en nøgleperson i at sikre, at Banedanmarks sikkerhedsarbejde er vel kommunikeret, veldokumenteret, risikobaseret og i overensstemmelse med Banedanmarks ISMS. Dette afspejler de krav, der stilles til det samfundskritiske jernbanenet i bl.a. NIS2-lovgivningen.

Du vil være involveret i opgaver som:

  1. Operationalisering og implementering af Banedanmarks ISMS, herunder politikker, processer og sikkerhedsforanstaltninger
  2. Gennemførelse og dokumentation af risikovurderinger og gap-analyser
  3. Integrering af et nyt GRC-modul i en OT-drifts sektion
  4. Opfølgning på leverandørers dokumentation, revisionserklæringer og sikkerhedsniveau
  5. Forberede samt deltage i interne og eksterne audits

Du vil samarbejde bredt i organisationen – med projektledere, systemarkitekter, specialister og eksterne partnere – og fungere som anker punkt i sikkerhedsarbejdet. Du vil få en central rolle i at omsætte sikkerhedskrav til praksis og understøtte de kollegaer der har ansvaret for systemernes drift og efterlevelse af lovkrav.

Din profil

Du har en stor interesse for IT-sikkerhed og compliance på et samfundskritisk område og forstår vigtigheden af at skabe en robust og sikker IT/OT-infrastruktur gennem effektiv kommunikation, styring, struktur og risikobaserede beslutninger. Du arbejder metodisk, har blik for detaljerne og trives med at skabe overblik i komplekse sammenhænge.

Vi forestiller os, at du:

  1. Har erfaring med ISMS, compliance eller risikostyring – gerne i en reguleret sektor
  2. Har kendskab til ISO 27001 og andre relevante rammeværk (fx NIS2, CER, CIS v8)
  3. Har evne til at analysere og dokumentere risici og sikkerhedstiltag i en drifts- og projektkontekst
  4. Trives med at arbejde i krydsfeltet mellem strategi, jura, teknologi og forretning
  5. Har en relevant videregående uddannelse og/eller solid erfaring med IT-sikkerhed, risikostyring eller compliance og forståelse for OT-drift og det tekniske fagsprog

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en reguleret sektor eller fra arbejde med kritisk infrastruktur. Teknisk baggrund er ikke et krav, da governance- og analytiske evner vægter højest.

Det praktiske

Du bliver en del af et nyt og motiveret team med et vigtigt mandat og en effektiv samarbejdskultur. Vi lægger vægt på en løsningsorienteret, konstruktiv og nysgerrig tilgang, hvor det gode humør er i højsædet. Der er fokus på faglig udvikling, kompetenceopbygning og vidensdeling. Og du får mulighed for at udvikle dig i takt med, at sikkerhedsområdet modnes og udvides.

Du får et balanceret arbejdsliv, uden at gå på kompromis med dine faglige mål.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og kan opretholde denne gennem hele din ansættelse.

Vi tilbyder

  1. En central rolle i en organisation med samfundskritisk ansvar
  2. Mulighed for faglig fordybelse og kompetenceudvikling
  3. Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  4. Fitnessfaciliteter og kantineordning

Din arbejdsplads bliver i København, på Carsten Niebuhrs Gade tæt på Fisketorvet og Dybbølsbro Station. Det er tæt på metroen og der er mulighed for at parkere bil eller cykel i tørvejr.

Løn

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.  

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.  

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.  

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for it-medarbejdere (KODEX).  

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 4 jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.  

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.  

Ansøgning og kontakt

Vil du være med til at bidrage til Danmarks infrastruktur? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.

Vil du vide mere, så kontakt Teamleder Sarah Fugl på sfgl@bane.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på hr_personalekonsulenter@bane.dk

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

This job ad from Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43 was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (18632276)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
Apply on company site