Pædagog til Danmarks største botilbud for udviklingshæmmede

Skanderborg kommune, Sølund Bo 04

From Jobnet
Pædagoger på 37 timer - 1 i fast stilling, og en til et barselsvikariat - Bliv en del af Danmarks største botilbud for voksne med udviklingshæmning
Vil du være en del af Danmarks største botilbud for voksne med udviklingshæmning – og samtidig arbejde i en boenhed, hvor relationer, høj faglighed og beboernes trivsel er omdrejningspunktet?

Vi søger engagerede pædagoger til hus 3, Landsbyen Sølund, med opstart snarest muligt.

Som en del af Danmarks største botilbud bliver du en del af en organisation med stærke faglige miljøer, gode udviklingsmuligheder og et bredt kollegialt fællesskab. Samtidig bliver din hverdag forankret i en Boenhed med 15 voksne beboere, med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser, fordelt i 2 huse. Arbejdet giver dig mulighed for at opbygge tætte relationer og gøre en mærkbar forskel. Stillingen er med base i hus 3, hvor der bor 7 beboere i alderen 20-65 år, som alle har behov for hjælp til alle dagligdagsfunktioner.

Vi tror på relationer
Hos os er Gentle Teaching grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Vi møder beboerne med omsorg, respekt, tryghed og anerkendelse og tror på, at stærke relationer skaber de bedste muligheder for trivsel, udvikling og livskvalitet.

Vi arbejder ud fra en forståelse af, at al adfærd er meningsfuld. Derfor er vores opgave at forstå de behov, der ligger bag adfærden, så vi kan skabe de bedst mulige betingelser for trivsel, udvikling og deltagelse. Vi tror på, at beslutninger skal træffes så tæt på beboerne som muligt. Derfor har medarbejderne stor faglig indflydelse, og vi prioriterer refleksion, dialog og sparring med både kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Derfor søger vi en pædagog
Hos os handler arbejdet om langt mere end at støtte beboerne i hverdagens gøremål. Vi søger en uddannet pædagog, fordi den pædagogiske faglighed er afgørende for at forstå, analysere og udvikle den støtte, vi giver.

Beboernes udviklingsniveau svarer typisk til mellem ca. 6 måneder og 3 år. Det betyder, at kommunikation, samspil og adfærd skal forstås ud fra et udviklingspsykologisk perspektiv. Som pædagog skal du kunne være nysgerrig på de psykologiske mekanismer bag adfærd, reflektere over din egen rolle i relationen og omsætte din viden til konkrete pædagogiske handlinger.

Dokumentation er en naturlig del af arbejdet – ikke som et mål i sig selv, men som et redskab til faglig refleksion, evaluering og udvikling. Vi forventer, at du kan observere systematisk, dokumentere dine indsatser og bruge dokumentationen aktivt til at kvalificere den pædagogiske praksis sammen med dine kolleger.

En hverdag med variation
Dagens indhold tager udgangspunkt i beboernes ønsker, behov og dagsform. Nogle dage er der overskud til aktiviteter, sansemotoriske oplevelser eller ture ud af huset. Andre dage har beboerne brug for ro, nærvær og genkendelige rammer. Det kræver, at du kan skabe struktur, samtidig med at du er fleksibel og kan tilpasse din pædagogiske indsats til den enkelte beboers aktuelle behov.

Derfor skal du vælge os
Hos os får du:
  • en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt kollegialt fællesskab
  • mulighed for at arbejde i Danmarks største botilbud med mange faglige kompetencer og gode udviklingsmuligheder
  • deltagelse i faglige netværk, sparring og udviklingsforløb på tværs af organisationen
  • stor indflydelse på den pædagogiske praksis og mulighed for at præge udviklingen i boenheden
  • en grundig introduktion og fokus på din fortsatte faglige udvikling
  • en arbejdsplads, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor beslutninger træffes tæt på beboerne.

Vi forestiller os, at du
  • er uddannet pædagog
  • er fagligt nysgerrig og trives med refleksion over egen praksis
  • har interesse for eller erfaring med mennesker med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelser
  • har forståelse for udviklingspsykologi og relationers betydning for trivsel og udvikling
  • kan arbejde systematisk med dokumentation og anvende den aktivt i den pædagogiske udvikling
  • trives i et tværfagligt samarbejde, hvor sparring og fælles refleksion er en naturlig del af hverdagen
  • møder mennesker med respekt, tålmodighed og et anerkendende menneskesyn.

Praktiske oplysninger
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med skiftende arbejdstider. Der arbejdes hver anden eller tredje weekend alt efter ønske og muligheder i planlægningen.

Ansøgningsfrist
6. november 2026

Indkald til samtale: løbende pr. telefon og mail.

Ansættelsessamtaler: løbende.

Stillingsopslaget tages ned ved ansættelse.

Referencer og udtalelser ønskes gerne medsendt.

Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til overenskomst og efter principperne om ”ny løn”.

Yderligere oplysninger kan indhentes på Landsbyen Sølunds hjemmeside: http://www.solund.dk og telefonisk kontakt til leder Lone Premate, telefon 21 16 62 68.

Bliv en del af noget større
Når du bliver en del af Danmarks største botilbud for voksne med udviklingshæmning, bliver du en del af en organisation med et stærkt fagligt fundament, gode udviklingsmuligheder og kolleger, der brænder for at skabe de bedst mulige rammer for beboernes liv.
Hvis du motiveres af at kombinere høj socialpædagogisk faglighed med nærvær, relationer og et stærkt tværfagligt kollegialt fællesskab, glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

This job ad from Skanderborg kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Skanderborg kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189633)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Skanderborg kommune
Apply on company site