Medarbejder søges til renoveringsprojekt på vores hoteller i Odense

MILLING HOTELS A/S

From Jobnet

Er du god med hænderne, kan du lide at se et projekt tage form, og trives du med en arbejdsdag, hvor der skal arbejdes praktisk?

Vi søger en medarbejder til et større renoveringsprojekt på vores hoteller i Odense, hvor en række hotelværelser skal totalrenoveres.

Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til selve renoveringsperioden, men for den rette person er der mulighed for fastansættelse efterfølgende.

Om jobbet
Du bliver en del af et team, der skal stå for den praktiske gennemførelse af renoveringen af hotelværelserne.

Værelserne skal renoveres fra ende til anden, og der vil derfor være mange forskellige typer opgaver undervejs.

Dine opgaver kan blandt andet være:

• Nedtagning og klargøring af eksisterende værelser
• Nedrivning og lettere demontering
• Spartling og klargøring af vægge
• Malerarbejde
• Opsætning og montering af inventar
• Samling og placering af møbler
• Montering af lamper, gardiner, billeder og andet interiør, hvor arbejdet ikke kræver autorisation
• Mindre reparationer
• Lister, fuger og den sidste finish
• Praktiske opgaver i forbindelse med hele renoveringsprocessen
• Sikre at værelserne afleveres færdige og klar til vores gæster

Vi bruger naturligvis autoriserede håndværkere til de opgaver, der kræver det. Din rolle bliver at kunne løse så mange af de øvrige praktiske opgaver som muligt og være med til at sikre fremdrift i projektet.

Hvem er du?
Din uddannelse er ikke det afgørende for os.

Det vigtigste er, at du:

• Har hænderne skruet rigtigt på
• Har erfaring med renovering eller praktisk håndværksarbejde
• Kan arbejde selvstændigt
• Kan arbejde effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten
• Har øje for detaljerne og den sidste finish
• Er fleksibel og klar til at tage fat, hvor der er behov
• Kan samarbejde med både kolleger og eksterne håndværkere
• Har kørekort

Mulighed for fastansættelse
Stillingen er i første omgang knyttet til det konkrete renoveringsprojekt.

Men vi har løbende renoverings- og vedligeholdelsesprojekter på vores hoteller rundt omkring i Danmark. Derfor vil der for den rette person være mulighed for fastansættelse efter projektets afslutning.

En fast stilling vil betyde, at du skal være indstillet på at arbejde på forskellige Milling hoteller og i perioder overnatte ude, når vi har større projekter andre steder i landet.

Hvis du kan lide en hverdag med forskellige arbejdssteder og projekter, kan der derfor være mulighed for et fast job hos os efterfølgende.

Vi tilbyder
Du bliver en del af Milling Hotels, en dansk familieejet hotelkæde, hvor vi løbende investerer og udvikler vores hoteller.

Du får et arbejde, hvor resultatet af din indsats er meget konkret. Når arbejdsdagen er slut, kan du se, hvad du har været med til at skabe.

Stillingen er tidsbegrænset med mulighed for efterfølgende fastansættelse.

Opstart hurtigst muligt.

Send os en kort ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv.

Alle spørgsmål ang. stillingen bedes sendes på mail til Caroline på cmilling@millinghotels.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job ad from MILLING HOTELS A/S was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for MILLING HOTELS A/S? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (21037389)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from MILLING HOTELS A/S
Apply on company site