Assisterende leder til Hjemme- og Sygeplejen i Distrikt Løgstør

Vesthimmerlands Kommune, Distrikt Løgstør

From Jobnet
Er du en fagligt stærk ergo- eller fysioterapeut og har du lyst til ledelse? Så er det måske dig, vi søger. Vil du være med til at præge udviklingen af helhedsplejen i Vesthimmerlands Kommune?

Assisterende leder til Hjemme- og Sygeplejen i Distrikt Løgstør

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en faglig dygtig, nysgerrig og udviklingsorienteret terapeut, som har lyst til at bringe sin terapeutfaglighed aktivt i spil som en del af distriktets lederteam i Hjemme- og Sygeplejen Løgstør.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. januar 2027.


Hvorfor søger vi netop dig?

Helhedsplejen er i fokus i Vesthimmerlands Kommune og med den nye ældrereform bliver det endnu vigtigere at styrke den faglige ledelse helt tæt på borgerne.

Derfor søger vi en assisterende leder med solid terapeutfaglig ballast, som kan være med til at løfte kvaliteten i borgerforløb og sikre et stærkt tværfagligt samarbejde.

Du skal have lyst til ledelsesopgaver – både de relationelle og de organisatoriske. Du behøver ikke være en færdig leder, men du skal have motivationen, modet og ambitionen om at vokse i rollen og være med til at sætte retningen sammen med os via faglig ledelse.


Din lederrolle

Som assisterende leder bliver du en del af et tæt samarbejdende lederteam bestående af distriktslederen og en anden assisterende leder. Sammen leder vi Hjemme og Sygeplejen Distrikt Løgstør – og vi gør det med fokus på faglighed, udvikling og ordentlighed.

Du skal blandt andet:

  • Udøve faglig ledelse, så din terapeutfaglighed får tydelig plads og bliver en integreret del af helhedsplejen og det tværfaglige samarbejde.
  • Bidrage til at realisere intentionerne i ældrereformen, hvor helhedspleje, rehabilitering og borgerens ressourcer er i centrum.
  • Skabe et attraktivt arbejdsmiljø med høj trivsel, faglig kvalitet og psykologisk tryghed.
  • Understøtte faglig udvikling og kvalitet i borgerforløb.
  • Bidrage til fælles retning og kerneopgaveforståelse på tværs af faggrupper.


Dine lederopgaver

Du vil få ansvar for både faglige og personalerelaterede opgaver – og du står ikke alene, da opgaverne deles i lederteamet.

  • Onboarding og introduktion af nye medarbejdere.
  • Afholde sygefraværssamtaler i samarbejde med ledelsesteamet.
  • Afholde trivselssamtaler og understøtte kompetenceudvikling og arbejdsglæde.
  • Understøtte godt samarbejde mellem medarbejdere, borgere og netværk.
  • Planlægge, implementere og forankre udviklings- og forbedringsinitiativer.
  • Bidrage til en kultur med faglig sparring, åbenhed og respekt.
  • Deltage i økonomistyring og budgetopfølgning.


Om dig

Vi søger først og fremmest en fagligt stærk terapeut, som har lyst til ledelse og mod på at udvikle sig i rollen.

Du:

  • Er uddannet ergo- eller fysioterapeut med autorisation.
  • Har solid erfaring med rehabilitering, helhedspleje og tværfagligt samarbejde.
  • Har lyst til at bringe din faglighed i spil som leder – og til at udvikle dig i ledelsesopgaven.
  • Kommunikerer tydeligt, anerkendende og respektfuldt.
  • Er struktureret, tillidsskabende og trives i en omskiftelig hverdag.
  • Har en naturlig interesse for at understøtte andre i at lykkes.


Vi tilbyder

  • Et meningsfuldt lederjob tæt på borgernes hverdag og medarbejdernes faglige praksis.
  • En arbejdsplads, hvor faglig ledelse, helhedspleje og samarbejde er nøgleord.
  • Engagerede medarbejdere med høj faglighed og stor lyst til udvikling.
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor terapeutfagligheden spiller en central rolle i at realisere ældrereformen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – også i din lederrolle.
  • Et uformelt og nærværende arbejdsmiljø med humor og plads til forskellighed.


Ansættelsesvilkår

  • Fastansættelse på fuld tid.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Straffeattest og referencer indhentes inden ansættelse.


Praktisk

Tiltrædelse: 1. januar 2027

Ansøgningsfrist: 16. november 2026 kl. 08.00

Kontaktperson:

Rikke Bruhn Grøn, leder af Hjemme- og Sygeplejen Løgstør

Tlf. 23 99 19 04

Mail: ribgr@vesthimmerland.dk

Samtaler:

  1. Samtale forventes afholdt d. 19/11 2026
  2. Samtale forventes afholdt 27/11 2026

Mellem samtalerne gennemføres en personprofil..

👉 Vil du være med til at udvikle og præge fremtidens helhedspleje – og bringe din terapeutfaglighed i spil som leder?

Så glæder vi os meget til at høre fra dig.

This job ad from Vesthimmerlands Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vesthimmerlands Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189471)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vesthimmerlands Kommune

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site