Overværksmester til anskaffelse og materieldrift af Forsvarets containere ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen i Ballerup.

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

From Jobnet
Vil du arbejde med både implementering af nye specialcontainere samt drift, genanvendelse og sanering af eksisterende?

Ved du, hvad der skal til, for at nyt materiel bliver ordentligt indfaset og kender du brugernes behov vedrørende drift af materiel?

Hvis du kan svare ja til ovenstående spørgsmål, så kan vi tilbyde dig en alsidig og spændende stilling, med stor kontaktflade til såvel hele Forsvarsministeriets område som til eksterne danske- og udenlandske leverandører inden for containerområdet.

Udfordringer, en blanding mellem ’hands on’ og projektarbejde, teamwork med gode kolleger, er en del af det vi kan tilbyde dig som ny medarbejder i Containerteamet i Kapacitetscenter Lejr- og sanitetsmateriel.

Om os
Kapacitetscenter Lejr- og sanitetsmateriel beskæftiger 20 militære og civile medarbejdere; En chef, souschef, containerteamleder og næstkommanderende, samt 16 tekniske sagsbehandlere.

Vores samlede kapacitetsansvar i sektionen dækker tre områder, Lejrmateriel der omfatter Telte, Klimamateriel, Mobilt tank- og brændstofmateriel, Feltkost, Generatorer, Vandrens og Vandopbevaring. Derudover sanitetsmateriel, samt hele forsvarets containerflåde. Containerne er i vid udstrækning specialcontainere, der skræddersyes til Forsvarets enheders behov for at kunne indsættes mobilt over hele verden.

Om stillingen Du bliver en del af Containerteamets 13 medarbejdere, der alle har modifikation, anskaffelse, drift og udfasning af containere og containermateriel som fællesnævner. Containerne er i vid udstrækning specialcontainere, som skræddersyes til Forsvarets enheders behov.

Her skal du være teknisk driftsansvarlig på en række containermaterielsystemer, idriftsætte materiellet, løse problemstillinger ved eksisterende containertyper, samt kunne rådgive kunder/brugere på det tekniske niveau inden for containerområdet.

Arbejdsopgaverne spænder meget bredt:

· Have ansvaret for driften af egne containermaterielsystemer fra ’vugge til grav’.

· Deltage i implementering af nye rammeaftaler mhp. overtagelse af drift.

· Kundekontakt. Tæt dialog med Forsvarets enheder. Både i forbindelse med design og udfærdigelse af kravspecifikationer til udbud af nye containertyper og efterfølgende i forbindelse med indfasning til den operative brug.

· Leverandørkontakt og -samarbejde med danske og udenlandske leverandører i forbindelse med udbudsproces, rammeaftaleindgåelse, konstruktionsproces, prototypeopbygninger, serieproduktion, test og kvalitetssikring, fabriksuddannelser, reklamationsbehandling, systemudvikling m.v.

· Controlling og opfølgning på driften af eksisterende materielsystemer.

· Løbende udvikle og (drifts)optimere containerområdet.

Vi sørger for, at du bliver kompetenceudviklet med kurser, efteruddannelse og sidemandsoplæring.

Du samarbejder og koordinerer tæt med andre tekniske specialister, operative enheder ved primært Hæren, Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen, værksteder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale.

Du har rejseaktivitet til Forsvarets øvrige etablissementer og til udlandet i forbindelse med leverandørbesøg.

Om dig
Du er overværksmester og gerne med en teknisk baggrund, hvor du har opnået stor erfaring og viden, særligt inden for lignende arbejdsområde.

Du har bredt kendskab til Forsvarets organisation og opgaveløsning, samt en evne og vilje til at arbejde bredt på tværs af hele Forsvaret og samarbejde med øvrige myndigheder.

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Du kan både indgå i et effektivt teamwork med andre kollegaer, men også selvstændigt løse forskelligartede opgaver og sikre, at de bliver fulgt til dørs.

Stillingen er værnsfælles og kan søges, hvis du desuden kan sætte √ ved følgende:

- Velformuleret i skrift og tale på dansk.

- Behersker engelsk i skrift og tale.

- Stor erfaring med MM i SAP, og gerne også PM.

- Tidligere tjeneste som sagsbehandler i en stab inden for materielområdet ved niveau II eller III myndighed er en fordel.

- Være i besiddelse af personlig modenhed og gennemslagskraft, samt gode samarbejdsevner.

- Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig

Viden og færdigheder inden for containerområdet vil blive vægtet positivt men er ikke et krav.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for civilt ansatte under Forsvarsministeriets myndighedsområde inden for Centralforeningen for Stampersonels forhandlingsområde (tidligere Forsvarets Civil-Etat).

Afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Fast tjenestested er i enten Ballerup eller Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Helle Lougart Rossé tlf.: 21 28 50 81.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Pia Knudsen tlf.: 3266 5783

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2026, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en evt. samtale

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.





This job ad from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (16287180)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site