Specialpsykolog/erfaren psykolog til Enhed for Selvmordsforebyggelse

Region Nordjylland

From Talentech

  
Enhed for Selvmordsforebyggelse består aktuelt af 7 psykologer, en konsulterende speciallæge i psykiatri, en personale-budgetansvarlig leder, konsulterende socialrådgivere samt tre sekretærer.  

Som erfaren psykolog forventer vi at du kan deltage med sparring og koordinering i den daglige drift. Denne stilling giver en særlig mulighed for at kunne være med til at rammesætte og influere både den daglige drift og regionens selvmordsforebyggende arbejde.
Enhedens formål er at varetage den subakutte behandling såvel som den forebyggende indsats overfor personer, der har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker og som ikke er psykiatriens målgruppe. Enheden dækker hele regionen og har unge fra 15 år og voksne i sin målgruppe.
Behandlingstilbuddet består af korttidsterapi eller støttende samtaler, suppleret med psykoedukation i gruppe. Tilbuddet omfatter patienter i personlig krise evt. med lettere depressions- eller angstsymptomer. Patienter med alvorligere psykiatrisk lidelse behandles i den øvrige psykiatri. Enheden lægger vægt på inddragelse af pårørende og professionelle netværkspersoner i forløbet, og der tilbydes støtte og rådgivning til pårørende og efterladte. 

Vi søger aktuelt en specialpsykolog eller en psykolog med bred og relevant erfaring, til varetagelse af klinisk arbejde samt at indgå i koordinerende opgaver. Det kliniske arbejde vil bestå af individuelle samtaler, hvor vi bl.a. tager udgangspunkt i ACT og i David Jobes’ arbejdsramme CAMS men med metodefrihed i behandlingen. Herunder indgår desuden screening for psykiske lidelser og visitation af henviste patienter til enheden.

 

Du vil skulle varetage en essentiel rolle for enheden, og vi forventer, at du:

 

  • Kommer med bred, faglig viden, som kan bruges i patientforløb samt til interne konferencer mv.
  • Kan selvstændigt varetage korttidsterapeutiske psykologforløb i enheden
  • Er medansvarlig for samarbejde på tværs i psykiatrien ift. drift og sikkert patientflow
  • Er medansvarlig for at rammesætte, supervisere og skabe gode vilkår for medarbejdernes opgaveløsning
  • Er medansvarlig for rekruttering, on-boarding og fastholdelse af medarbejdere i enheden samt sikring af arbejdspladsen som et attraktivt arbejds- og uddannelsessted
  • Er medansvarlig for et godt samarbejde og arbejdsmiljø i enheden
  • Mulighed for daglig tilstedeværelse

Foruden den daglige drift i enheden, vil du skulle varetage opgaver ud af huset, f.eks. deltagelse i sparring med de øvrige selvmordsforebyggende klinikker i Danmark, deltagelse i diverse nationale selvmordsforebyggende råd, etc.

 

Kvalifikationskrav

  • Specialpsykolog, specialist eller psykolog med klinisk praksisuddannelse eller lignende. Vi foretrækker en med erfaring indenfor psykiatrisk voksenområde og/eller børne-ungeområde.
  • Er motiveret for koordinerende og driftsmæssige opgaver i enheden. God til at iværksætte og løbende understøtte kortsigtede og langsigtede planer/retninger for enheden.
  • Gode samarbejdsevner og gode formidlingskompetence
  • Evne til at motivere og give faglig sparring
  • Evne til at opnå resultater på baggrund af samarbejde og koordinering
  • Interesseret i perspektiverne i at arbejde korttidsterapeutisk
  • Særligt interesseret i selvmordsforebyggende arbejde og har erfaring med dette
  • Fleksibel, har overblik og gode samarbejdsevner i en tværfaglig gruppe
  • Indstillet på at varetage undervisningsopgaver

 

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor kombinationen af driftsmæssige opgaver og klinisk arbejde med patienter går hånd i hånd
  • Afhængigt af ansøgers ekspertiseområde er der mulighed for at arbejde med både lokalt selvmordsforebyggende interventioner samt arbejde mere landsdækkende på det selvmordsforebyggende område.
  • Mange udadrettede og selvstændige opgaver.
  • Bredt tværfagligt samarbejde
  • Tæt samarbejde i et lille ambulatorium med rig mulighed for kollegial sparring og et stort fokus på trivsel og et uhøjtideligt, trygt arbejdsmiljø
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser, temadage og supervision    
  • Være en del at et team, der arbejder målrettet med udviklingen af området


Om Psykiatrien:
Psykiatrien i Region Nordjylland er i konstant udvikling med fokus på faglig specialisering og øget ambulant behandling. Endvidere er det Psykiatriens vision at sikre høj kvalitet i løsningen af psykiatriens opgaver til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.

Aktuelt er der områder, der, qua 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed, herunder i særlig grad det nationale fokus på det selvmordsforebyggende arbejde, har vores særlige opmærksomhed. Det drejer sig om forebyggelse udbredelsen af viden omkring selvmordsforebyggelse, samarbejde på tværs af sektorer og instanser, undervisning af psykiatriens personale med henblik på at forbedre selvmordsforebyggelse inden for psykiatrien samt videreudvikling af psykoedukation i gruppe, hvor målgruppe aktuelt er blevet udvidet til andre patientgrupper i Psykiatrien.


Vi arbejder ud fra Den patientnære ledelsesorganisering. På baggrund heraf er Psykiatrien i Region Nordjylland organiseret i disse områder:

  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd
  • Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling
  • Retspsykiatrisk Afdeling
  • Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord
  • Ældrepsykiatrisk Afdeling

 

Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd dækker åbne samt intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse og en omfattende ambulant funktion.
Børne- og Ungdomspsykiatrien samt Retspsykiatrisk Afdeling har begge sengeafsnit og ambulante funktioner. Disse tre afdelinger er alle placeret i Aalborg.
I Brønderslev har vi Almenpsykiatrisk Afdeling, Nord samt Ældrepsykiatrisk Afdeling, som begge har forskellige sengeafsnit og ambulante tilbud.

Psykose-lidelser, inklusive OPUS, hører under Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd og har adresse på Brandevej 5 i Aalborg Øst.

Praktiske informationer:

 

  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborgs kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
  • Samtaler: 16/11 2026

 

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.



 

 

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
hospitalsbyen
Afdeling
Enhed for Selvmordsforebyggelse
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
9dfc0898bd1548bd8906c3415553d320
Søg job

Kontakt

This job ad from Region Nordjylland was collected from Talentech. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Nordjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190941)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Nordjylland
Apply on company site