Sundhed & Træning søger en fysioterapeut – kunne det være dig?

Ringsted Kommune

From Varbi

Vil du være med til at skabe gode genoptræningsforløb for mennesker med komplekse helbredsudfordringer på tværs af diagnoser?

Har du hjertet på rette sted og lyst til at gøre en forskel for mennesker med genoptræningsbehov og komplekse helbredsudfordringer? Så er der en mulighed til dig i Sundhed & Træning i Ringsted kommune. Vi søger en engageret og løsningsorienteret fysioterapeut, der har lyst til at arbejde med borgere med behov for genoptræning og ofte flere samtidige kroniske lidelser.

Om stillingen:

I Sundhed & Træning arbejder vi ud fra en forløbsforståelse og ICF som fælles faglig ramme, hvor du har ansvar for at planlægge, koordinere og tilpasse aktiviteter i det enkelte forløb og holdaktiviteter. Det forebyggende og rehabiliterende perspektiv er en naturlig del af vores tilgang – og borgerinddragelse er ikke noget vi taler om, men noget vi praktiserer hver dag. Hos os er samarbejdet med de pårørende en selvfølge - og vi ser dem som aktive medspillere og værdifulde samarbejdspartnere.

Dine opgaver spænder bredt og giver dig mulighed for at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med andre:

- Varetagelse af genoptræning af geriatriske borgere med flere kroniske lidelser, i det medicinske team.
- Varetagelse af genoptræning med borgere med hjerte, lunge og kræft.
- Varetagelse af vedligeholdende træning på hold.
- Træning i borgers eget hjem, på plejecentre og på træningscentret individuelt og på hold.
- Motivere og vejlede borgerne i at opretholde og genvinde funktionsevne i et meningsfuldt og aktivt hverdagsliv.
- Deltage i tværfaglige møder og bidrage til planlægning af tværfaglige indsatser og aktiviteter i borgerens hverdagsliv.

Om dig:

Vi søger dig, der trives i arbejdet med borgere med flere kroniske sygdomme. Du formår at bevare et fagligt perspektiv og en professionel balance i mødet med borgere i svære livssituationer.

- Du er uddannet fysioterapeut.
- Du har erfaring med eller er motiveret for at opnå kompetencer i rehabilitering, genoptræning og træning af mennesker med flere kroniske sygdomme.
- Du er løsningsorienteret, tålmodig, har gode kommunikationsevner og er optaget af tværfagligt samarbejde.
- Du ser det naturligt at indgå i samarbejde og fælles opgaveløsning i det medicinske team.
- Du har kørekort B.

Vi tilbyder:

- Fastansættelse i en fuldtidsstilling pr. den 1. januar 2027 eller snarest muligt.
- En spændende og meningsfuld arbejdsdag med mulighed for at gøre en forskel.
- Et godt arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse. 
- Mentorordning i introduktionsperioden.
- Mulighed for kollegial supervision.
- Ugentlige teammøder hvor teamets opgaver koordineres.

Hvem er vi?

Sundhed & Træning er en dynamisk og fagligt stærk afdeling i løbende udvikling.

Vi er organiseret med:

- 1 funktionsleder
- 2 teamledere
- 5 faglige teams:
medicinsk, neurologisk, kirurgisk, rehabiliteringsterapeuter og sundhedsteam
- Administration/stab

Vi er ca. 50 engagerede medarbejdere, og vi løser vores opgaver i et tæt tværfagligt samarbejde – både internt og på tværs af Ældre-, Social- og Sundhedscentret. I spidsbelastninger løfter vi i flok i Sundhed og Træning. Vi har til huse i gode og rummelige lokaler i Sundhedshuset på Knud Lavard Centret i Ringsted.

Ansøgningsfristen er den 15. november.
Ansættelsessamtaler afholdes den 24. november - og startdatoen er den 1. januar 2027.

Ved spørgsmål kontakt teamleder Cecilie Cens Knudsen på tlf. 21547453.

Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.

Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

This job ad from Ringsted Kommune was collected from Varbi. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Ringsted Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (18957981)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Ringsted Kommune
Apply on company site