Ingeniør til balancering af fremtidens elsystem

Energinet (ERS)

From HR-Manager

Vær med til at udvikle balanceringen af et elsystem baseret på 100 % grøn energi. I Systemydelser arbejder vi i krydsfeltet mellem forsyningssikkerhed, økonomisk effektivitet og den grønne omstilling. Vi sikrer adgang til de nødvendige balanceringsressourcer, der holder elsystemet stabilt – også når omstillingen stiller nye krav. Du behøver ikke at vide alt om balancering eller systemydelser på forhånd. Til gengæld skal du være teknisk nysgerrig og motiveret for at lære. 

Hos os får du plads til faglig fordybelse og mulighed for selv at udvikle analyser og løsninger, der bidrager til en bedre balancering. Efterhånden som du opbygger erfaring, får du mulighed for at bidrage til retningen og udvikle nye opgaver inden for dine fagområder. Vi forventer derfor, at du er nysgerrig, sætter spørgsmålstegn ved eksisterende løsninger og har motivation til at bringe komplekse problemstillinger helt i mål.

Udvikling af et fleksibelt og grønt elsystem - nationalt og internationalt 

På kontoret i Fredericia bliver du en del af afdelingen Systemydelser, som i tæt samarbejde med søsterafdelingen, Balancemarked, arbejder på at øge fleksibiliteten der, hvor elmarkedet møder fysikken – til sikring af forsyningssikkerheden. Du bidrager typisk inden for bestemte fagområder med varierende opgaver afhængigt af aktuelle behov og prioriteringer.

Dine opgaver kan bl.a. være at:

  • bidrage til prækvalifikation til systemydelser og kontrol af anlæg og ressourcer samt løbende dialog med markedsaktører
  • udvikle og formidle analyser, der hjælper med at optimere aktiveringen af balanceringsressourcer, vurdere det fremtidige behov for systemydelser og meget mere
  • repræsentere Energinet i nordiske og europæiske arbejdsgrupper til fælles udvikling af rammerne på tværs af landegrænser
  • præsentere og formidle information til markedsaktører og andre interessenter

Du bliver en del af et værdiskabende samarbejde, hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger. På baggrund af samarbejdet internt og med de eksterne interessenter udarbejder du analyser og løsningsforslag på tekniske og markedsbaserede problemstillinger.

Høj faglighed skal også være sjov

I Systemydelser får du fingeren på pulsen i energisystemet. Vi beskæftiger os både med de meget konkrete udfordringer, som aktører og elsystemet står med her og nu, og med de problemstillinger, der bliver afgørende for balanceringen af fremtidens grønne elsystem. Det giver dig en stejl læringskurve.

"For os handler et godt arbejdsliv om mere end spændende opgaver. Vi har opbygget en tryg kultur, hvor høj faglighed går hånd i hånd med humor og sociale aktiviteter. Vi er ærlige over for hinanden og bruger feedback til at udvikle os selv og vores løsninger,” udtaler chefingeniør, Jesper Buck.

Engageret, nysgerrig og orienteret mod fremtiden 

Vi forventer, at du har en ingeniøruddannelse eller lignende, men din uddannelsesretning er ikke afgørende. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når man ser på tingene fra flere vinkler, så det vigtigste er, at du er analytisk og har en teknisk interesse for energisystemet. Du kan enten være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Vi forestiller os, at du

  • er en holdspiller, der ønsker at bidrage til fællesskabet
  • er analytisk stærk og motiveret af komplekse problemstillinger
  • kan anvende Python eller tilsvarende værktøjer og har grundlæggende kendskab til programmering
  • fungerer godt både ved koncentreret arbejde på egen hånd og i samarbejde med andre
  • har en åben og nysgerrig tilgang og søger selv løsninger på en problemstilling
  • kan formidle komplekse problemstillinger på en forståelig måde
  • har lyst til at samarbejde med kolleger, markedsaktører samt nordiske og europæiske samarbejdspartnere

“I Systemydelser er det ofte interessen og lysten til at lære, der former de opgaver, man får mulighed for at arbejde med. Der er stor tillid mellem kollegerne, og man står aldrig alene med en udfordring. Vi værdsætter nye idéer, som kan være med til at udvikle vores løsninger og os som afdeling.”
 – Kathrine Lau Arndal, senioringeniør.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 10. november.
Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale
online 16. – 18. november og 2. samtale i Fredericia 25. november. 

Er du nysgerrig på din kommende leder og kolleger, eller har du spørgsmål til jobbet?
Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder, Thomas på tlf. +45 2346 0422 eller kommende kolleger, hhv. Jesper på tlf. +45 2517 8127 eller Kathrine på tlf. +45 6023 4477.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.


Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Systemansvar, hvis kerneopgaver er at indpasse vedvarende energi, sikre lige adgang til nettene, udvikle markedsdesign, overvåge og balancere transmissionsnettet og at varetage forsyningssikkerheden i Danmark.

This job ad from Energinet (ERS) was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Energinet (ERS)? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (28980671)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Energinet (ERS)
Apply on company site