Kok til kantine i Kolding Kommune

Kolding Kommune

From HR-Manager

Er du vores nye kok til kantinen på Ålegården 2-4?

 

Vi søger en dygtig, kreativ og engageret kok til Kolding Kommunes kantine på Ålegården 2-4. Har du glæde ved det grønne køkken, sans for kvalitet og lyst til at skabe gode madoplevelser i en travl hverdag, så er det måske dig, vi leder efter.

Vi forestiller os, at du er uddannet kok, men hvis du har anden relevant uddannelse og erfaring inden for kantine- eller køkkendrift, hører vi også meget gerne fra dig.

 

Bliv en del af et stærkt fællesskab

Du bliver en del af et velfungerende team på fem dygtige og engagerede kolleger, som hver dag tilbereder frokost til mere end 100 gæster bestående af kommunale medarbejdere, besøgende og mødedeltagere. Derudover leverer vi forplejning til møder, arrangementer og receptioner.

Kantinen på Ålegården 2-4 er én af fire kantiner i Kolding Kommunes administrationsbygninger i Kolding midtby. Kantinerne har fået fælles ledelse, og vi er i gang med at udvikle et endnu stærkere samarbejde på tværs.

 

Et køkken med fokus på smag, bæredygtighed og grønne måltider

Hos os lægger vi stor vægt på sund, velsmagende og bæredygtig mad. Vi arbejder aktivt med at udvikle det grønne køkken og skabe varierede måltider med inspiration fra forskellige madkulturer. Maden skal ikke bare smage godt – den skal også se indbydende ud og serveres med et smil.

Dagligdagen er præget af højt tempo og mange forskellige opgaver, men også af et godt arbejdsmiljø, humor, samarbejde og plads til nye idéer.

 

Vi søger en kollega, der:

  • er uddannet kok eller har tilsvarende relevante kompetencer og erfaring
  • har glæde ved det grønne køkken og lyst til at udvikle spændende måltider
  • har overblik og kan bevare roen, også når der er travlt
  • er kreativ og bidrager med nye idéer og løsninger
  • er positiv, serviceminded og møder både gæster og kolleger med et smil
  • har en god portion humor og bidrager til den gode stemning i teamet
  • er omstillingsparat og trives med en varieret arbejdsdag
  • arbejder bevidst med kvalitet, bæredygtighed og reduktion af madspild
  • tager ansvar og bidrager aktivt til fællesskabet

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Tilberedning af varme og kolde retter
  • Bagning og produktion af kantinens øvrige sortiment
  • Anretning af buffet
  • Forplejning til møder og arrangementer
  • Borddækning samt klargøring og oprydning i forbindelse med møder
  • Bestilling af varer
  • Egenkontrol
  • Oprydning, rengøring og opvask

Vi tilbyder

  • Et attraktivt dagsarbejde med frihed under ansvar
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med fokus på trivsel og samarbejde
  • En arbejdsplads med høje ambitioner, godt humør og plads til kreativitet

 

Vi forventer at afholde samtaler den 18. og 23. november

Tiltrædelse gerne pr. 1. januar 2027.

Send din ansøgning, så vi har den senest den 12. november.

Løn: efter gældende overenskomst

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Chefkonsulent Malene Borch, på telefon 20435187

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
 

This job ad from Kolding Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Kolding Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189897)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Kolding Kommune
Apply on company site