Plejehjemmet Åhaven søger en social- og sundhedshjælper og en social- og sundhedsassistent

Faaborg-Midtfyn Kommune, Plejehjemmet Åhaven

From Jobnet
Plejehjemmet Åhaven har ledige stillinger i dagvagt.

Vi søger en uddannet social-og sundhedsassistent og en uddannet social- og sundhedshjælper til fast stilling på plejehjemmet Åhaven.

Stillingen er som udgangspunkt 37 timer om ugen, hvoraf de 30 timer er i dagvagt og de resterende timer, ved fuld tid, placeres i andre vagtlag


Forventet tiltrædelse 1. januar 2027

Plejehjemmet Åhaven
Åhaven er en del af Faaborg-Midtfyn Kommunes 9 plejehjem. Plejehjemmet består af 45 boliger og ligger meget naturskønt i Ferritslev på Midtfyn. Vi har udsigt til smukke naturområder med åer og bakker, vi har en dejlig sansehave med smukke blomster bede, springvand, musikinstrumenter samt et stort opvarmet orangeri.

Hos os vil du opleve at
Vi er gode til at lytte, skabe kontakt og udvise tillid. Derudover er vi i besiddelse af en god og sund humor, som plejer at smitte af på omgivelserne både ved beboere og kollegaer. Vi taler med hinanden og ikke om hinanden, med afsæt i det enkelte menneske er unikt.

Vi arbejder i mindre teams og i tæt tværfagligt samarbejde mellem SSH, SSA og sygeplejersker.
Vi er uddannelsessted for social- og sundhedselever og vi tager også imod virksomhedspraktikanter mv.
Vi arbejder i Nexus, så det er en fordel, hvis du kender systemet, ellers er der god mulighed for oplæring.

Vi forventer at du:

  • Har indsigt i og forståelse for ældre plejehjemsbeboeres liv og livssituation
  • Ser tværfaglighed som en styrke
  • Kan være med til at forme en god hverdag for husets beboere.
  • Er en god kollega og tager medansvar for den samlede opgave i huset.

Vi søger derfor dig, som:

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent
  • Er god til kommunikation mundtligt og skriftligt, gerne med erfaring i Nexus
  • Er i besiddelse af ro og overblik.

Vi tilbyder

  • Engagerede kolleger og ledelse, der står sammen om, at beboerne trives
  • Højt fagligt og tværfagligt niveau og mulighed for udvikling
  • God introduktion med mentorordning.
  • Mulighed for fagrelevante kurser, såsom Eden og demens kursuser
  • Faglig sparring


De kommunale Plejehjem

Vores vision

Sammen skaber vi muligheden for, at du som beboer kan leve et trygt og værdigt liv med mening og livsglæde.

  • Som medarbejder er din faglighed og dit nærvær afgørende for, at visionen bliver til virkelighed.
Vores mission

Vi skaber sammen et sted, hvor borgere, der har behov for pleje, omsorg og støtte, kan leve, bo og føle sig hjemme.

  • Dit arbejde bidrager til at gøre plejehjemmet til et varmt og trygt sted, hvor beboernes livskvalitet er i centrum.
Vores værdier

Vores daglige arbejde bygger på fire værdier, som du som medarbejder er en vigtig del af:

Faglighed

Vi ønsker at se ansvarlige fagprofessionelle. Vi leverer professionel og kvalificeret pleje og omsorg, som tager udgangspunkt i beboerens behov og ressourcer. Vi arbejder rehabiliterende og udviklende for at støtte beboernes selvstændighed.

Samarbejde

Vi ønsker at se tillidsfulde fællesskaber. Vi tror på tværfagligt samarbejde og dialog mellem medarbejdere, beboere, familie og frivillige. Sammen skaber vi et trygt og meningsfuldt fællesskab.

Nysgerrighed

Vi ønsker at se interesserede ansatte. Vi er åbne og interesserede i beboernes livshistorier, behov og ønsker. Vi arbejder kontinuerligt på at lære nyt og udvikle vores praksis til gavn for beboerne.

Imødekommenhed

Vi ønsker at se hjælpsomme ansatte. Vi møder alle med respekt, varme og åbenhed. Vi skaber en kultur, hvor alle føler sig velkomne og trygge.

Vi forventer derfor, at du kan se dig selv arbejde med kerneopgaven ud fra vores fælles vision, mission og værdier.




Yderligere oplysninger
Vil du gerne høre mere, er du velkommen til at kontakte Plejehjemsleder Kristín Hildur Jónsdóttir tlf. 72535070 eller lederspirer Irma Stenkjær Møller, tlf. 72535803

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse 1. januar 2027


Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest d. 22.november 2026
Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Vi har røgfri arbejdstid og du kan læse mere om Faaborg-Midtfyn Kommune som arbejdsplads her.


Ansættelsessamtaler
Vi afholder samtaler i uge 48
Samtalen afholdes på Plejehjemmet Åhaven, Ådalen 3, 5863 Ferritslev Fyn.
Inviteres du til samtale, skal du til samtalen medbringe kontaktoplysninger på dine referencer.

Referencer og straffeattest
I forbindelse med tilbud om ansættelse indhentes mundtlig reference fra tidligere arbejdsgiver/seneste ansættelsessted. Skriftlige referencer kan sendes sammen med ansøgningen.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, som indhentes ved tilbud om ansættelse.


Faaborg-Midtfyn Kommune
I Faaborg-Midtfyn Kommune engagerer vi os – i vores kolleger, i vores opgaver og i borgere og virksomheder i kommunen. Vores ambition er, at det i Faaborg-Midtfyn skal være muligt at leve – og udleve
– sin egen version af det gode liv. Vi vil være det sted, omverdenen kigger til for at blive inspireret til et liv i stærke fællesskaber, med bæredygtig udvikling, spirende iværksættere og en stolt kulturarv. Et liv, hvor vi både kan udfolde os i fællesskaberne og finde ro i naturen – et liv i balance. Det er grundelementerne i kommunens udviklingsstrategi Sammen skaber vi det bedste sted, som vi hver dag arbejder for at gøre til virkelighed.


Flyt ind hos os
Vi er godt 51.800 indbyggere i kommunen og byder hvert år nye tilflyttere velkomne i fællesskabet. Overalt i kommunen gror et stort udbud af foreningsliv, stærke lokalsamfund med fællesspisninger, årlige kulturbegivenheder og levende iværksættermiljøer frem. Faaborg-Midtfyn Kommune er den geografisk største kommune på Fyn – og den smukkeste, hvis du spørger os. Kommunen strækker sig fra Det Sydfynske Øhav over højskolelandet på Midtfyn til Odense-forstæderne i nord.
Overvejer du at flytte til Faaborg-Midtfyn Kommune og blive en del af vores mange fællesskaber, vil vi meget gerne hjælpe dig med dine spørgsmål og overvejelser. Tag en snak med vores bosætningskonsulent, Johanne Holten, på tlf. 7253 1065.



This job ad from Faaborg-Midtfyn Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Faaborg-Midtfyn Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29188645)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Faaborg-Midtfyn Kommune
Apply on company site