Brænder du for akutsygepleje – og for at forme fremtidens sygeplejersker?

Region Midtjylland

From Jobnet

Bliv sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.


Har du lyst til at kombinere din passion for sygepleje med glæden ved at lære fra dig? 
Motiveres du af at følge studerendes udvikling fagligt og personligt – og vil du være med til at skabe et trygt og lærerigt klinisk uddannelsesmiljø?

Så har vi en spændende stilling til dig som sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion i Akutafdelingen på Regionshospitalet Gødstrup.

Som sygeplejerske med klinisk vejlederfunktion kommer du til at indgå i et tæt makkerskab med vores erfarne kliniske vejleder, der med høj faglighed brænder for pædagogikken, de uddannelsessøgende samt det akutmedicinske speciale.

Du bliver klinisk vejleder i cirka halvdelen af din arbejdstid og resten af tiden basissygeplejerske i Akutafdelingen.

 

Som klinisk vejleder vil du blandt andet få følgende opgaver:

  • Vejledning af sygeplejestuderende på 1., 2., 3., 5., 6. og 7. semester
  • Udarbejde relevante overordnede skriftlige materialer som fx introduktionsmateriale og kliniske studieplaner
  • At planlægge og gennemføre uddannelses- og evalueringssamtaler, herunder udforme konkrete studieforløb i samarbejde med den enkelte studerende
  • At udvælge undervisnings- og studieformer, der understøtter den studerendes progression, såvel fagligt som personligt
  • Planlægge og afvikle klinisk uddannelse, vejledning, refleksion, forudsætningskrav, kliniske prøver, simulationstræning i NIDO og undervisning på VIA
  • Medvirke til de tværgående undervisningsindsatser på hospitalsniveau herunder udvikling og implementering af løbende ændringer i sygeplejerskeuddannelsen fx den nye reform for sommeroptaget 2027
  • Deltage i ERFA møder og temadage
  • Medvirke til løbende udfærdigelse af uddannelsesstedsgodkendelse
  • Indgå i kvalitetssikring af den kliniske uddannelse
  • Vejlede og støtte kolleger i deres rolle som daglig vejleder i følgeskab med sygeplejestuderende

Se stillings- og funktionsbeskrivelse for sygeplejerske og klinisk vejleder.

 

Vilkår for en klinisk vejleder i Akutafdelingen:

  • Arbejdstiden fordeles med ca. 50 % til opgaven som klinisk vejleder og ca. 50 % arbejde som basissygeplejerske i klinikken
  • Det forventes, at du deltager i weekendarbejde, helligdagsdækning og aften/nattevagter svarende til halvdelen af, hvad Akutafdelingens øvrige sygeplejersker præsterer.
  • Du skal være indstillet på primært at afvikle ferie i perioder uden studerende med kliniktid i Akutafdelingen

 

Vi ønsker en sygeplejerske som:

  • Har en uddannelse som klinisk vejleder eller ønsker at få det
  • Har minimum 2 års erfaring som sygeplejerske, gerne inden for det akutte arbejdsfelt
  • Har gode pædagogiske evner
  • Er motiveret for faglig og personlig udvikling
  • Er initiativrig og ansvarsbevidst
  • Kan udvise selvstændighed kombineret med gode samarbejdsevner
  • Bidrager med kreativitet, engagement og en positiv tilgang til hverdagen 

IT-kompetencer på brugerniveau forventes.

 

Hvem er Akutafdelingen:

  • Akutmodtagelsen er en stor afdeling opdelt i mindre zoner med dedikeret team af dygtige fagfolk til hver zone.
    Afdelingen modtager alle typer af patientkategorier fra skadestuepatienter i Zone 1, til mere kritisk syge patienter i Zone 2 og generelt uafklarede akut syge patienter i Zone 3-6. Derudover bemander vi tre akutklinikker og assisterer lægevagten i Gødstrup, Holstebro, Lemvig og Ringkøbing.
  • Vi er en afdeling i konstant udvikling, og vi har brug for dig, der både vil udvikle dig selv og være med til at udvikle os.
  • Vi arbejder tværfagligt, fordi vi ved, at det bedste resultat kommer, når vi spiller hinanden gode. Hos os er samarbejde ikke kun et buzzword, men en del af hverdagen.

 

Vi tilbyder:

  • Introduktionsprogram tilpasset dig, så du får en god start.
  • En fleksibel vagtplanlægning, hvor vagterne forsøges tilpasset til dine behov. 
  • En fantastisk kollegaflok, hvor samarbejdet er i top, og humøret aldrig er langt væk. Sociale arrangementer, grin i hverdagen og plads til forskellighed. 
  • En afdeling, hvor hver dag er en ny udfordring, og du kan være med til at forme både din egen og afdelingens udvikling.
  • Løbende kompetenceudvikling inden for den akutte sygepleje med både interne og eksterne uddannelsestilbud.

 

Har du lyst til at høre mere om denne spændende jobmulighed så kontakt os på:

 

Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest (og autorisation).

Du kan søge jobbet online. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Ansøgningsfrist søndag d. 15.11.2026 – samtaler afvikles i uge 48

Stillingen ønskes besat pr. 01.01.2027 eller efter aftale.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

This job ad from Region Midtjylland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Midtjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190925)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Midtjylland
Apply on company site