Leder af Holbæk Fælleskøkken, Rengøring, Caféer og De Aktive Centre

Holbæk Kommune

From Jobnet

Er du en engageret og inddragende leder som der trives i et komplekst ledelsesfelt og er du kulturbærer for det gode arbejdsmiljø?

Så har vi en spændende stilling som leder af Holbæk Fælleskøkken, Rengøring, Caféer og De Aktive Centre.

Lidt om os

Holbæk Fælleskøkken, Rengøring, Caféer og De Aktive Centre er organiseret i kerneområdet Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune.

Vi er i alt 48 engarede medarbejdere fordelt ved 21 medarbejdere i produktionskøkkenet, 25 husassistenter og rengøringsteknikkere samt 2 aktivitetsvejledere.

Produktionskøkkenet og ledelseskontor er placeret på samme lokation som Stenhusbakken plejecenter i Holbæk By. Produktionskøkkenet leverer blandt andet mad til 5 plejecentre og plejehjem, seks caféer, to bosteder samt andre kunder. Medarbejderne i produktionskøkkenet indgår i samarbejdet ved bestillinger og produktion af forskellige kostformer.

Husassistenter og rengøringsteknikkere gør rent og varetager opgaver på kommunens 5 plejecentre/plejehjem, kommunens 6 caféer og 13 Aktive Centre.

Aktivitetsvejlederne er brobyggere mellem Holbæk Kommune, civilsamfund og frivillige blandt andet ved tæt samarbejde med brugerrådene og De Aktive Centre.

Om stillingen

Som leder har du det overordnede ansvar for området. Du vil være direkte leder for medarbejdere og en teamleder. Du refererer til områdeleder for plejecentre, dagcentre, midlertidige pladser, fælleskøkken, rengøring, caféer og aktive centre.

Du vil som leder have mange samarbejdsflader både på tværs af Ældre og Sundhedsområdet samt på tværs af kerneområder i kommunene. Derudover vil du som leder samarbejde med civilsamfun, frivillige og eksterne leverandører. Som leder har du ansvar for at oversætte kommunens retning og strategier ved at omsætte dem til konkrete handlinger inden for området.

Samarbejde med lederne af kommunens plejecentre og plejehjem er en stor del af ledelsesopgaven, blandt andet for at sikre kvalitet og fælles retning særligt i forhold til kost, ernæring, madlevering og rengøring.

Ledelsesopgaven omfatter desuden:

  • At sikre et godt og trygt arbejdsmiljø
  • Personaleledelse
  • Økonomistyring
  • TRIO-samarbejde
  • Medansvar for at sikre beredskab

Du er ansvarlig for høj faglighed, kvalitet og kompetenceudvikling. Samtidig er du ansvarlig for at følge standarder og gældende lovgivning for fødevarehygiejne, arbejdsmiljø, rengøringsstandarder samt politiske beslutninger.

Om dig

Du er en engageret og inddragende leder som kan gå foran og sætte retning. Du er nærværende og kulturbærer for det gode arbejdsmiljø. Du skaber tydelige rammer, prioriterer synlig ledelse og en har anerkendende kommunikation. Du trives i et komplekst ledelsesfelt der favner både produktion og service.

Du skal have lyst til at skabe udvikling, kvalitet og samarbejde på tværs af organisationen samt med frivillige og brugerråd i kommunen. Der lægges vægt på, at du har erfaring med økonomistyring, ledelse og har fokus på kompetenceudvikling.

Herudover forventer vi at:

  • Du er uddannet økonoma, professionsbachelor i ernæring og sundhed eller har anden relevant uddannelse
  • Du er i gang med eller har gennemført en lederuddannelse
  • Du har ledelseserfaring og gerne erfaring med ledelse af ledere
  • Du har relevant viden og erfaring indenfor køkkenproduktion, ernæring og sundhed
  • Du har viden om Cook-chill produktion i storkøkkener, herunder fødevaresikkerhed og kvalitet i slutproduktet

Det er en fordel, hvis du har erfaring med tværfaglig formidling med henblik på at bidrage til fælles retning og forståelse af optimal ernæring og de gode måltidsoplevelser.

Vi tilbyder:

  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede medarbejdere, der alle vil beboernes og borgernes bedste
  • En spændende lederstilling med mange samarbejdsflader og tværgående ledelse
  • Mulighed for at fortsætte udviklingen af et område under forandring

Der er mulighed for sparring i forskellige netværksgrupper. Du vil desuden få mulighed for at indgå i en mentorordning samt deltage i relevant introduktion.

Kan du se digselv i stillingen, så ser vi frem til at høre fra dig.

Ønsker du yderligere information om stillingen er du velkommen til at kontakte områdeleder Pernille West-Nielsen, tlf.: 72362561

Yderligere oplysninger

Ansøgningsfrist er den 5. november 2026.

Første samtale afholdes den 10. eller 11. november og anden samtale afholdes den 18. november.

Mellem første og anden samtale vil der være et testforløb med en HR-konsulent.

Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Løn i følge gældende overenskomst.


Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

This job ad from Holbæk Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Holbæk Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189447)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Holbæk Kommune

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site