Systemforvalter og projektkonsulent til Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket
Når et menneske falder om med hjertestop, er hurtig hjælp afgørende. De 20 nærmeste hjerteløbere modtager en alarm, og en hjertestarter bliver hentet på vejen til patienten for hurtigst muligt at give hjertelungeredning. Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket er blevet en vigtig del af den danske indsats for at sikre hurtig hjælp, når hvert minut tæller.
Det er mennesker, der træder til. Men bag står også digitale løsninger, data, systemer og samarbejde, der fungerer, når det virkelig gælder.
Nu står Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket over for den største forandring nogensinde. Fra 2028 overtager regionerne ansvaret for de to landsdækkende løsninger, som i dag drives af Tryg Fonden. Derfor søger vi nu både en systemforvalter og en projektkonsulent, der vil være med til at sikre en stærk overgang og skabe fundamentet for fremtidens tværregionale drift og udvikling.
Det er ikke bare job inden for digitalisering. Det er digitalisering med et formål. Det handler om liv!
Vær med til at sikre fremtidens Hjerteløberordning og Hjertestarter-Netværk
Når regionerne overtager Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket, skal der etableres et nyt tværregionalt sekretariat, som får ansvar for drift, koordinering og videreudvikling af løsningerne.
Uanset om du bliver ansat som systemforvalter eller projektkonsulent, får du en central rolle i at skabe struktur, sammenhæng og fremdrift i en samfundskritiks opgave.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger inden for den præhospitale indsats, teknologi, udvikling og drift, og du får mulighed for at sætte dit præg på løsninger, som bidrager til hurtig hjælp ved hjertestop.
Systemforvalter
Er du typen, der skaber orden i kompleksitet?
Som systemforvalter bliver du medansvarlig for at sikre, at de tekniske fundamenter er på plads, når regionerne overtager løsningerne. I begyndelsen handler opgaven om at skabe overblik, sikre dokumentation og få vigtig viden forankret. På længere sigt bliver du en nøgleperson i drift, forvaltning og videreudvikling af løsningerne.
Du kommer blandt andet til at
- skabe overblik over systemlandskab, integrationer, dataflows og tekniske afhængigheder
- bidrage til etablering af ITIL-baserede servicemanagement-processer, governance og den fremtidige systemforvaltning
- koordinere samarbejdet mellem forretning, leverandører, informationssikkerhed og compliance, herunder bidrage til arbejdet med databehandleraftaler og kontraktuelle forhold
- understøtte test, implementering og tekniske leverancer samt videreudvikling af løsninger
Vi forestiller os, at du
- har erfaring med systemforvaltning, IT-drift eller andre forretningskritiske systemer
- trives med at skabe struktur i komplekse tekniske sammenhænge
- kan omsætte tekniske detaljer til dokumentation, overblik og beslutningsgrundlag
- er stærk i samarbejdet med både teknikere, leverandører og forretning
- har kendskab til governance, informationssikkerhed og servicemanagement-processer.
Det er derudover en fordel at have kendskab til agile arbejdsformer.
Projektkonsulent
Er du typen, der får samarbejder til at fungere?
Som projektkonsulent bliver du en central del af det kommende tværregionale sekretariat. Du bliver den, der hjælper med at skabe fremdrift, samle trådene og sikre, at beslutninger bliver til handling. Du får en rolle tæt på både projektledelse, ledelsesbetjening og koordinering på tværs af mange interessenter.
Du kommer blandt andet til at
- understøtte overdragelsen af Hjerteløberordningen og Hjertestarter-Netværket, herunder bidrage til indsamling og strukturering af viden og dokumentation til overdragelsen
- koordinere aktiviteter, beslutninger og leverancer på tværs af projektet og sikre opfølgning på aftaler
- understøtte mødefora, styregrupper og samarbejdsfora, herunder udarbejde beslutningsoplæg
- koordinere udviklingsaktiviteter og tværregionalt samarbejde efter overdragelsen.
Vi forestiller os, at du
- har flere års erfaring med projektarbejde, koordinering eller sekretariatsbetjening
- er stærk til at skabe struktur og fremdrift i komplekse opgaver
- trives i samarbejdet med mange forskellige mennesker og fagligheder
- kommunikerer klart og følger op på beslutninger og aftaler
- arbejder selvstændigt og tager ansvar for at få ting til at ske.
Klar til at være med?
Uanset om du er mest hjemme i systemer, processer og drift eller i koordinering, samarbejde og projektarbejde, får du her mulighed for at arbejde med løsninger, hvor betydningen er til at få øje på. For når hjælpen skal nå frem hurtigst muligt, skal teknologien virker hver gang.
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte projektleder Katja Meier på telefon 20 36 01 56 eller Scrum Master Hussein Kerim på telefon 23 25 47 92. Vi glæder os til at høre fra dig.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomst:
Overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. 32.01.1
Overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1
Stilling(er):
- Specialister
- Professionsbachelorer på administrations-/IT-området
- Bachelorer
- Akademikere med kandidat,
- Specialkonsulent
- Chefkonsulent
Udover startlønnen kan du have:
- ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
- ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
- mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Det primære arbejdssted er Telegrafvej 5, opgang 2, 2750 Ballerup, men der vil forekomme møder og aktiviteter på den kommende Regions Østdanmarks andre lokationer blandt andet på Østerbro og i Ringsted.
Ansøgningsprocedure
Send din motiverede ansøgning, CV og relevante bilag senest den 12. november og angiv i ansøgningen hvilken stilling du søger. Vi holder samtaler løbende.
Vi bliver til DIT
Med fusionen mellem Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027 etableres koncerndriftsområdet Digitalisering og Teknologi (DIT). DIT bliver med cirka 1600 ansatte Danmarks største offentlige center for sundhedsteknologi. Du bliver her en del af en organisation i udvikling, hvor vi de kommende år harmoniserer løsninger, arbejdsgange og samarbejder på tværs af en større region. Det giver unikke muligheder for indflydelse og faglig udvikling, mens vi sammen former fremtidens digitale sundhedsvæsen.
DIT bygger på stærke faglige miljøer fra både Region Hovedstaden og Region Sjælland. Vi ønsker at kombinere det bedste fra begge organisationer og skabe en fælles kultur præget af samarbejde, høj faglighed, nysgerrighed og respekt for forskellige perspektiver. Som sektionschef får du en central rolle i denne udvikling.
Du kan læse mere om Region Østdanmark her.
This job ad from Region Hovedstaden was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Region Hovedstaden? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (29190623)
- New on jajob, no reply history yet
