Barselsvikar: Content Creator med Grafiske evner søges til Ree Park

Ree Park Safari ApS

From Jobnet

Vil du fortælle historierne fra Ree Park og vise vores gæster en verden, de måske ikke vidste fandtes? Vi søger en grafisk stærk Content Creator til et barselsvikariat på ca. 30 timer om ugen med start 1. januar 2027.

Hvem er vi?
Ree Park er en attraktion med særlig fokus på naturbevarelse. Her kommer gæsterne tæt på løver, giraffer, næsehorn og mange andre dyr, og de møder de mennesker, der hver dag arbejder for at beskytte truede arter. Der er altid en historie at fortælle: nye dyr, fødsler, dyrepassere, events og de øjeblikke, man aldrig kan planlægge.

Din hverdag

·        Skabe grafisk og visuelt indhold til sociale medier og web 

·        Producere og redigere video og foto til Instagram, Facebook og LinkedIn

·        Udvikle idéer og nye formater og omsætte trends til noget, der giver mening for Ree Park

·        Være et af Ree Parks ansigter foran kameraet

·        Gribe de historier, der opstår her og nu

·        Grafiske afleveringer til alt fra skiltning til digitale kampagner

Du er grafiker eller har grafisk erfaring
Grafisk/Visuelt kunnen er kernen i jobbet. Du har et skarpt øje for layout, typografi, farver og billedkomposition, og du arbejder trygt i Adobe pakken. Vi forestiller os, at du kender Photoshop, Illustrator, InDesign og samt videoredigeringsprogrammer som f.eks. DaVinci Resolve eller Premiere Pro/After Effects. Erfaring med Motion Graphics arbejde er et Plus

Du behøver ikke have en grafikeruddannelse. Du skal kunne vise, hvad du kan, og det må gerne være projekter, du har lavet for sjov. Derudover har du erfaring med video og shortform content og lyst til at stå foran kameraet.

Vi forventer, at du

·        har erfaring med video og shortform content.

·        er grafiker eller har en form for erfaring med grafisk arbejde

·        har lyst til at stå bag og foran kameraet

·        kan arbejde selvstændigt og få en idé hele vejen fra tanke til udgivelse, med korte deadlines

Vi tilbyder
En kreativ rolle med ansvar og stor indflydelse på Ree Parks visuelle udtryk. Og en arbejdsplads, hvor der bogstaveligt talt kan gå en løve forbi, mens du filmer.

Stillingen er et barselsvikariat med opstart 1. januar 2027 og forventes at løbe gennem 2027. Der kan være enkelte overleveringsdage i december 2026.

Ansøgningsfrist 15. november.  Samtaler finder sted løbende.

This job ad from Ree Park Safari ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Ree Park Safari ApS? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (17725300)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Ree Park Safari ApS
Apply on company site