Holdleder - tilsyn sikkerhed

Holst Larsen

From Jobnet



Holdleder hos Vestjyske Net Service A/S

For virksomheden Vestjyske Net Service A/S i Herning, søger jeg flere Holdledere rundt i hele Danmark.

Har du en El Teknisk baggrund? har du kendskab til bekendtgørelse 1608 om sikkerhed for drift af elektriske anlæg?

Går du ikke på kompromis med sikkerheden? Leder du efter nye udfordringer eller er du måske gået for tidlig på pension?

Så er her lige jobbet for dig? – der er både mulighed for fuldtid eller deltid.


Om virksomheden A/S

Vestjyske Net Service er en veletableret højspændingsentreprenørvirksomhed med speciale i højspændingsløsninger til energi- og industrisektoren i hele Danmark og har 135 ansatte. Vi leverer komplekse projekter, startende fra design og implementering til drift, vedligeholdelse og tilsyn.

Vestjyske Net Service er i en stærk vækstperiode. Vi er en veldrevet og økonomisk solid virksomhed i en branche i rivende udvikling, hvor vedvarende energi og den grønne omstilling skaber spændende opgaver og langsigtede karriereveje. Som totalleverandør står vi for hele projektudførelsen: bygning og ombygning af højspændingsstationer, opsætning af komponenter, installation af mellem spændingsanlæg og net tilslutning af VE-anlæg

Yderligere information på www.vestjyskenet.dk


OM STILLINGEN:

Som Holdleder hos Vestjyske Net Service A/S, får du ansvaret for 2-3 mand og bliver ansvarlig for sikkerheden i henhold bekendtgørelse 1608 om sikkerheden af elektriske anlæg.

Stillingen indgår i vores tilsynsorganisation, som arbejder med høj- og lavspændingsanlæg – typisk 400/150/60/10 kV-stationer og VE-anlæg. Du får holdlederansvaret for, at kravene i Bekendtgørelse 1608 overholdes, i tæt samarbejde med projektlederen.

For den rette person er der også mulighed for at indgå i tilsynsafdelingens øvrige arbejde.

Arbejdet kan foregå på skiftende pladser i hele Danmark – med udgangspunkt i Herning eller med udkørsel fra din hjemadresse i egen servicevogn, enkelte overnatning kan forekomme.


Dine primære Ansvars- og arbejdsopgaver vil være:

  • Site- og arbejdsledelse af personale og montageopgaver – både udførende og uddelegerende, afhængigt af opgavens størrelse
  • Risikovurderinger og beskrivelse af opgaverne, så sikkerheden er i top
  • Koordinering med projektleder og kunder om aftaler, tilbud og udført arbejde
  • Dokumentation, kvalitetskontrol og øvrigt HSE-arbejde efter gældende krav
  • Ansvar for mindre opgaver og/eller større projekter alt efter erfaring

På kort sigt ønsker vi, at du udpeges som holdleder og koblingsperson iht. bekendtgørelse 1608.

Vores forventninger til dig:

  • Er uddannet forsyningsoperatør, elektriker, elinstallatør, maskinmester, stærkstrømsingeniør eller industritekniker med speciale i El.
  • Du er allerede udpeget holdleder, eller er du kvalificeret til at blive det
  • Har du mindst 5 års anciennitet som sagkyndig person fra elforsynings- eller el-entreprenørbranchen og den viden og erfaring, der skal til for at blive udpeget, kan uddannelseskravet fraviges
  • Har konkret viden om elforsyningsanlæg og procedurer og mindst 1 års dokumenteret erfaring under supervision af en erfaren montør eller montageleder
  • Har erfaring med at lede eller koordinere medarbejdere og trives med ansvar
  • Har førstehjælp
  • IT-forståelse på brugerniveau inkl. Office pakken
  • Kørekort samt BE-kørekort (trailerkort) vil være en fordel

Som person er du positiv, løsningsorienteret og serviceminded, du har en god forretningsforståelse samt et stort overblik. Du er vedholdende og går aldrig på kompromis med sikkerheden og går gerne forrest på området. Du trives med at tage ansvar, og har en naturlig respekt og gennemslagskraft.

Derudover er du kendetegnet ved din fleksibilitet og gode kommunikations – og samarbejdsevner.


VI TILBYDER

En attraktiv lønpakke med gode ansættelsesvilkår samt sundheds- og tandforsikring

Frihed under ansvar i en dynamisk, flad organisation, hvor du sætter dit præg på hverdagen

Faglige og personlige udviklingsmuligheder

Dygtige og engagerede kollegaer, hvor holdånd og godt arbejdsmiljø prioriteres højt

Projekter inden for vedvarende energi og den grønne omstilling

Der stilles en servicevogn til rådighed for jobbet.

Kulturen er kendetegnet af ordentlighed og et uhøjtideligt miljø med plads til at have det sjovt.


ANSØGNING OG TILTRÆDELSE

Holst Larsen, er ansvarlig for rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende ansøgning og CV via nedenstående link: Søg stillingen

Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette, vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Marianne Holst Larsen på 40837593 eller Mail: Marianne@holstlarsen.dk

This job ad from Holst Larsen was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Holst Larsen? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (42788465)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Holst Larsen

Similar jobs

More Construction jobs
Apply on company site