Borgerkonsulenter i Borgervelfærd, MSO
Om jobbet:
Det er så dejligt med babyer, og to af vores gode borgerkonsulenter skal på barsel.
Vil du være vores barselsvikar?
Brænder du for at understøtte borgernes mulighed for at leve et selvstændig og meningsfuldt liv. Så kan jobbet som borgerkonsulent være lige noget for dig. Som borgerkonsulent sagsbehandler vi på baggrund af henvendelser fra borgere, pårørende, sygehuse samt privatpraktiserende læger, leverandører og andre kommuner. Vi arbejder efter Aarhus Kommunes strategi for "De fem ledetråde" og "Kærlig Kommune", og vi har borgerens hverdagsliv i centrum.
Dine opgaver :
Som borgerkonsulent varetager du sagsbehandling med baggrund i lovgivning, Aarhus Kommunes serviceniveau, strategier og politikker.
• § 83 Pleje og praktisk hjælp
• §83a Rehabiliteringsforløb
• §10 Ældreloven
• § 84 Afløsning og aflastning samt korttidspladser primært for borgere over 67 år
• § 94 Borgere, som har en selvvalgt hjælper til §83 ydelser
• § 112 Genbrugshjælpemidler (herunder nødkald) og APV-hjælpemidler
• § 116 Mindre omfattende boligindretninger
• § 118 Pasning af nærtstående
• Kørselsordninger
• Ældre– og plejeboliger primært for borgere over 67 år
• Udskrivelser fra sygehusene
Kandidatens profil:
• Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor opgavens forskellighed præger din arbejdsdag?
• Kan du indgå med positiv energi, glæde og lyst til at udfordre og blive udfordret?
• Brænder du for at bidrage med høj faglighed og udvikling ind i borgerforløb, ind i eget team samt i tæt samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle kollegaer?
• Kan du arbejde selvstændigt og prioritere opgaverne?
• Kender du Cura?
• Er du fortrolig med dokumentation og IT?
• Har du kendskab til hjælpemidler herunder velfærdsteknologi?
• Er du sundhedsfaglig uddannet på bachelorniveau, såsom ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske?
• Har du en efteruddannelse indenfor myndighedsområdet?
Grib til tasterne og send os en motiverende ansøgning. Vi glæder os til at læse den.
Derfor skal du vælge os:
Vi har en bred portefølje af opgaver – ikke kun indenfor konkrete paragrafer, men også spændende og berigende kommunikationer med borgere, pårørende og samarbejdspartnere. Ikke to dage er ens. Det er vigtigt for os, at vi har det godt, når vi er på arbejde, også selvom vi har hænderne fulde. Vi lægger stor vægt på vores trivsel og arbejdsmiljø, og vi har en lav personaleomsætning. Det har betydning for os, at vi har højt fagligt engagement og fokus på monofaglighed og tværfaglighed. Vi er gode til kollegial faglig sparring og giver hinanden konstruktiv feedback med henblik på at skabe et lærende og innovativt miljø.
Vi er gode til at støtte hinanden i en omskiftelig arbejdsdag. Vi har øje for hinanden og er sammen om at sikre det gode arbejdsliv.
I borgervelfærd er vores fælles vision:
Borgervelfærd er din trygge og tilgængelige vej til både sundhed og omsorg i alle livets faser.
Du vil altid blive mødt med tillid og varme, for hvad der har betydning for dig, har betydning for os.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingerne ønskes tiltrådt 1. januar 2027
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder for borgerkonsulenterne Tania Christiansen på 20 80 74 20 eller talc@aarhus.dk .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 9. november 2026
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 16. november 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
This job ad from Aarhus Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Aarhus Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (55133018)
- New on jajob, no reply history yet
