Arrestantteamet i Hjemrejsestyrelsen søger nye kollegaer
Vil du være med til at sikre, at udlændinge, der opholder sig ulovligt i Danmark, rejser hjem? Og kan du se dig selv jonglere med korte frister i et tværfagligt miljø, hvor du skal samarbejde med interne og eksterne interessenter? Så har du nu muligheden for at blive vores nye kollega og skabe dig en hverdag med en bred vifte af spændende opgaver.
Din nye arbejdsplads
Du vil blive en del af 2. Hjemrejsekontor, som bl.a. varetager sager om udsendelse af afviste asylansøgere og udlændinge, der er administrativt udvist af Danmark. Vi forestår de fysiske udsendelser, vi rådgiver om udrejse i Flygtningenævnet, og vi deltager i møder med udenlandske repræsentationer. Vi har desuden ansvaret for håndteringen af de støttemuligheder, der tilbydes udlændinge i forbindelse med deres udrejse.
2. Hjemrejsekontor er en del af Hjemrejsestyrelsen, som har fokus på en nytænkende og proaktiv tilgang til udsendelsesområdet. Du kan blive klogere på Hjemrejsestyrelsen her.
Dine arbejdsopgaver
Du vil blive tilknyttet vores arrestantteam. Afhængig af din profil og baggrund kan dine arbejdsopgaver bl.a. omfatte, at:
- behandle sager om udlændinges udrejse – fra afgørelse om udrejse til udsendelsen gennemføres
- afholde samtaler med udlændinge og planlægge selve udrejsen, herunder samarbejde med politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen, advokater, udenlandske myndigheder, ambassader mv.
- udarbejde forberedende materiale til anklagemyndigheden i forbindelse med fremstilling/fristforlængelse i retten
- sikre kontinuerlig fremdrift i egen sagsportefølje
- rådgive om udrejse i Flygtningenævnet
Foruden ovenstående kan dine arbejdsopgaver på sigt også omfatte:
- at deltage i koordinerende og forhandlende arbejde med udenlandske repræsentationer
- at påse udlændingens udrejse
- at deltage på ledsagede udsendelser til tredjelande
Som fuldmægtig, vil du også få mulighed for at bidrage til høringer, herunder folketingsbesvarelser.
Om dig
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra udlændingeområdet eller med konkret sagsbehandling.
Derudover forestiller vi os, at du:
- er nysgerrig, arbejdsom og handlekraftig
- er faglig dygtig og har flair for sagsbehandling
- arbejder struktureret og trives med korte frister
- har lyst til at arbejde med mennesker i en vanskelig situation
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde på tværs af myndigheder
- har erfaring med, eller interesse for udlændinge-, EU- og forvaltningsretten
Vi kan tilbyde dig
Vores hoveddomicil ligger i Birkerød med direkte udsigt til skoven, og her vil du få fast arbejdssted med ca. 25 engagerede kollegaer med forskellige uddannelser og opgaver. Vi tilbyder dig en alsidig og spændende hverdag med gode muligheder for faglige udfordringer i en politisk styret organisation, der altid er i udvikling.
Vores omgangstone er uformel og vi prioriterer at have et godt kollegialt fællesskab og arbejdsmiljø. Vi har fokus på at skabe gode rammer for trivsel og work-life balance, og vi kan tilbyde fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde, motionsrum og massageordning.
Yderligere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Teresa McNair på mail tmcn@hjemst.dk eller Souschef Stine Zinckernagel på mail stzi@hjemst.dk.
Søg stillingen
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis mv. senest torsdag den 5. november 2026.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i 46.
Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Hjemrejsestyrelsen, Birkerød Kongevej 2-4, 3460 Birkerød.
Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.
Du skal være sikkerhedsgodkendt til ”TJENSTEBRUG” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.
This job ad from Hjemrejsestyrelsen was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Hjemrejsestyrelsen? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (41338210)
- New on jajob, no reply history yet