Tamilsk- eller singalesisktalende medarbejder søges nær Guldborgsund
SOLVITA APSGuldborg
Pædagogisk medarbejder søges til praktisk-pædagogisk støtte i en familie
Leute søger en omsorgsfuld og engageret medarbejder til en familie bestående af en far og hans to børn på 12 og 15 år.
Familien har behov for praktisk-pædagogisk støtte med fokus på at skabe struktur, genkendelighed og trygge rutiner i hverdagen.
En væsentlig del af opgaven består i at støtte familien omkring madlavning og måltider, herunder planlægning og tilberedning af mad til flere dage ad gangen. Det er centralt, at far inddrages aktivt og får konkret vejledning og støtte til at opbygge overskuelige rutiner, som familien på sigt selv kan fastholde.
Børnene kan ligeledes inddrages i de daglige gøremål med udgangspunkt i deres alder, behov og ressourcer. Det ene barn har særlig interesse for madlavning, og der er derfor gode muligheder for at skabe positive fælles oplevelser i køkkenet. Fælles aktiviteter som brætspil og andre hyggelige stunder kan også være en naturlig del af indsatsen og bidrage til nærvær og gode oplevelser i familien.
Derudover skal du støtte og vejlede børnene i hverdagens rutiner og bidrage til at skabe forudsigelighed og genkendelighed.
Arbejdstid
Opgaven er på 9 timer om ugen, fordelt på 3 timer fredag, 3 timer lørdag og 3 timer søndag.
Timerne ønskes som udgangspunkt placeret om eftermiddagen eller først på aftenen. De nærmere arbejdstider aftales i samarbejde med familien.
Opgaven kan varetages af én medarbejder eller deles mellem to medarbejdere. Du behøver derfor ikke kunne arbejde alle tre dage for at komme i betragtning.
Om dig
Du er pædagog, pædagogmedhjælper, pædagogisk assistent, SOSU-medarbejder eller har en lignende relevant baggrund.
Du har erfaring med at arbejde med børn og gerne familier.
Du er selvstændig, rolig og tålmodig og har en anerkendende tilgang.
Du har blik for, hvordan praktiske hverdagsopgaver kan bruges til at skabe struktur, udvikling og positive fælles oplevelser.
Du er stabil og ønsker at engagere dig i opgaven over længere tid, så der kan opbygges trygge og tillidsfulde relationer til familien.
Leute tilbyder
En god opstart med Leutes familiekoordinator, som kender familien og opgaven, og som du løbende kan kontakte under din ansættelse.
Mulighed for faglig sparring og supervision med en af Leutes pædagogiske konsulenter.
Mulighed for at varetage opgaver hos flere familier, hvis du ønsker det.
Ansøgning
Lyder det som en opgave for dig? Så send din ansøgning og dit CV via linket "Opret ansøgning".
Skriv gerne i din ansøgning, hvilke af de tre vagter (fredag, lørdag og søndag) du ønsker at varetage.
Vi afholder samtaler løbende og søger en medarbejder med opstart hurtigst muligt. Send derfor gerne din ansøgning allerede i dag.
Stillingsopslaget fjernes, når vi har fundet den rette kandidat eller de rette kandidater.
Har du spørgsmål til stillingen eller til det at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Om Leute
Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe gode rammer for trivsel og udvikling hos børn, unge og familier med særlige behov.
Gennem individuelt tilrettelagte pædagogiske indsatser støtter vi børn, unge og familier, der har brug for ekstra hjælp i hverdagen. Vores arbejde bygger på faglighed, nærvær og respekt for det enkelte menneskes behov og ressourcer.
This job ad from Leute ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
SOLVITA APSGuldborg
Guldborgsund KommuneSakskøbing
Opholdsstedet Godt På Vej Selvejende InstitutionVordingborg
Faxe KommuneHaslev
Hjortholm S/IFuglebjerg
FløjgårdenBoeslunde
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…