Hyllehøjskolen søger initiativrige og engagerede pædagoger til SFO og skolen

Middelfart Kommune, Hyllehøjskolen

Imported from Jobnet
På Hyllehøjskolen har vi fortsat vokseværk. Vi søger derfor 2 pædagoger til vores børnemiljø/SFO.
Stillingen er fast. Vi vil sammen beslutte dit endelige timetal, som vil ligge mellem 34 og 37 timer.
Hyllehøjskolen ligger i et naturskønt område i udkanten af Middelfart. Skolen har knap 350 elever, hvoraf 150 er tilmeldt vores SFO.
Vi er en udviklingsorienteret skole og blev i september 2022 certificeret som UNICEF rettighedsskole, som den første skole i Middelfart. Endvidere har vi et tæt samarbejde med Musikskolen.

På Hyllehøjskolen ønsker vi at skabe gode rammer, hvor der både er tryghed, trivsel og udfordringer for alle, og hvor gode inkluderende læringsfællesskaber, engagement, glæde og kvalitet er vigtige elementer i hverdagen.
I vores SFO tilbyder vi en bred række af aktiviteter året igennem – nogle af disse i samarbejde med lokale foreninger. Så det vil være skønt, hvis du har evner eller interesser, som vores børn kan få gavn af.

Vi tilbyder:
  • En god arbejdsplads med engagerede kolleger i et godt arbejdsmiljø
  • Et tæt samarbejde med ledelsen
  • En udviklingsorienteret skole – hvor trivsel, faglighed, inklusion og dialog er bærende elementer
  • Imødekommende og nysgerrige børn
  • Et miljø, der er præget af et stort engagement, loyalitet og humor
  • En aktiv og engageret forældrekreds, der bakker positivt op omkring skolens tiltag og arrangementer
  • Muligheden for at være med til at skabe retning og udvikling
Vi lægger vægt på, at du:
  • Er struktureret og i stand til at bevare overblikket
  • Er igangsættende og initiativrig og formår at få følgeskab
  • Altid er nysgerrig på børnenes perspektiv og kender vigtigheden heraf
  • Ser teamsamarbejde som en styrke, men også trives med at arbejde selvstændigt og i mindre lærings-miljøer
  • Er robust, reflekterende og har humor

Yderligere oplysninger:
Du kan kontakte afdelingsleder Peter Frederiksen på telefon 29674803 eller skoleleder Tanja Kristensen på telefon 20452374. Send gerne en sms.
Du kan finde flere oplysninger om skolen på : https://hyllehoejskolen.aula.dk/
Ansøgningsfrist:
10. december 2026
Samtalerne bliver afholdt 15. december 2026
Løn- og ansættelsesvilkår – Skolepædagog
Arbejdssted: Hyllehøjskolen
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. februar 2027
Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.
Stillingens løninterval som skolepædagog vil være fra 33.198,06 og op til 39.805,83, afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.Løn og ansættelsesforhold
Der indhentes børne- og straffeattest.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

 

This job ad from Middelfart Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Middelfart Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189684)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Middelfart Kommune
Apply on company site