Cafemedhjælpere (tilkaldevikar) søges til Spisestuen på Flynderupgård

Helsingør Kommune, Flynderupgård

Imported from Jobnet
Cafemedhjælper

Har du lyst til at arbejde i et hyggeligt køkkenmiljø og være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster? Interesserer du dig for madkultur, historie og livet på landet i gamle dage? Så er det måske dig, vi søger til Spisestuen på Flynderupgård.
Vi søger cafemedhjælpere, der har lyst til at blive en del af et lille engageret team i vores velbesøgte Spisestue. Vi søger både medarbejdere under og over 18 år, så måske har du brug for et fritidsjob eller har et sabbatår. Erfaring fra café eller køkken er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og trives med at arbejde med mad og mennesker.
Om arbejdspladsen
Flynderupgård er et levende kulturhus, der formidler landbokultur, historisk hverdagsliv og traditionel kogekunst. Her møder gæsterne både bondegårdsdyr, historiske bygninger, aktiviteter og Spisestuen, hvor vi serverer klassiske retter og hjemmebag i hyggelige omgivelser.
Hen over året afholder vi mange arrangementer og events, hvor Spisestuen spiller en vigtig rolle.
Læs mere på Flynderupgård
Om stillingen
Stillingen er som tilkaldevikar:
  • Timerne vil primært ligge i weekender og ferier
Der kan desuden forekomme enkelte aftenvagter i forbindelse med arrangementer.
Vi forventer, at du:
  • er fleksibel og kan arbejde selvstændigt
  • er imødekommende, smilende og serviceminded
  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • har lyst til at arbejde med og formidle god madkultur
  • trives i et køkken med travlhed, samarbejde og en god stemning
Vi tilbyder:
  • et spændende og afvekslende arbejde i historiske omgivelser
  • gode og engagerede kolleger
  • en arbejdsplads med mange gæster, aktiviteter og oplevelser
  • gode arbejdsforhold og en uformel omgangstone
Praktisk information
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Ansøgningsfristen er den 06. december 2026.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger via Helsingør Kommune, og vi afholder løbende samtaler.
Yderligere oplysninger
Kontakt: Spisehuskoordinator Sandra Vasanti Melander, telefon 25311907 eller leder af Flynderupgård, Michael Gyldendal, telefon: 25 31 19 01

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

This job ad from Helsingør Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Helsingør Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (64502018)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Helsingør Kommune
Apply on company site