SSA til Helhedsplejen i Skælskør Vest

Slagelse Kommune, Helhedsplejen Skælskør Vest

Imported from Jobnet
Drømmer du om en arbejdsdag med meningsfulde opgaver, høj faglighed og gode kollegaer?
Så læs med her...

Helhedsplejen i Skælskør søger en SSA til team Rådmandshaven og team Bakkedraget.
En af vores social- og sundhedsassistenter har valgt at gå på efterløn. Vi er derfor på udkig efter en ny god kollega til vores teams.

Vi kan tilbyde en stilling i dagvagt på op til 37 timer pr. uge med weekendvagt hver anden uge. Vi er fleksible i forhold til, hvad der passer bedst for dig.

Hvem er vi?
Helhedsplejen Skælskør Vest består af team Bakkedraget og team Rådmandshaven og Omø, som leverer service- og sundhedslovsydelser til borgerne i området.

Vores teams består af SSH'er, SSA'er, sygeplejersker, ufaglærte, terapeuter, visitatorer, planlæggere og ledere, som alle hver dag går på arbejde for at yde vores bedste til borgerne ud fra en rehabiliterende tilgang og borgernes behov og ressourcer.

Vi arbejder tæt sammen med høj faglighed og et rehabiliterende og løsningsorienteret blik. Vi prioriterer sammenhæng og kontinuitet i den pleje, vi yder.

Vi vægter omsorg for hinanden, fællesskab, den gode tone og det gode arbejdsmiljø højt.

Vi arbejder ud fra Slagelse Kommunes fire værdier:
- modig: Vi går foran inden for vores felt og kan lide at tænke stort
- tydelig: Vi gør os umage for, at al kommunikation er tydelig
- kompetent: Vi har et højt fagligt niveau
- med glæde: Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for motivation.

Dine arbejdsopgaver
Som SSA er dine arbejdsopgaver mange og forskellige. Nogle opgaver er planlagte, andre opstår akut i løbet af arbejdsdagen. Du skal turde gå foran som en god rollemodel for teamet. Du skal kunne formidle din viden videre til borgere, pårørende og kollegaer. Du skal kunne indgå i et tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, læger, sygehuse, terapeuter, SSH'ere og ufaglærte.

Vi søger en kollega, der
  • er uddannet SSA
  • er fagligt kompetent, ansvarsbevidst og besidder ordentlighed
  • er mødestabil
  • kommunikerer i en ordentlig tone både mundtligt og skriftligt
  • har gode samarbejdsevner og bidrager til det gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
  • en hverdag med sundhedslovsydelser, helhedsopgaver og administrative opgaver
  • et team med stort fokus på det gode arbejdsmiljø, hjælpsomhed og omsorg for hinanden
  • en arbejdsplads med plads til forskellighed og godt humør
  • gode tværfaglige samarbejdspartnere
  • et godt og individuelt planlagt introduktionsforløb.

Vi benytter omsorgssystemet Nexus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er i dagvagt med weekendvagt hver anden weekend og en ansættelse på op til 37 timer pr. uge.

Løn- og ansættelsesvilkår efter FOA's overenskomst.

Stillingen er med tiltrædelse 1. december 2026 eller 1. januar 2027 eller efter aftale.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, men ansøgningsfristen er 22. november 2026.

Har du lyst til at blive en del af vores teams? Så send din ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket.

Vil du vide mere?
Hvis dette har fanget din interesse, og du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte

 

This job ad from Slagelse Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Slagelse Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29188505)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Slagelse Kommune
Apply on company site