Timelærer til Softwareingeniøruddannelsen

VIA University College

Imported from Jobnet

Vil du være med til at uddanne fremtidens softwareingeniører? 

VIA Softwareingeniøruddannelse søger engagerede og fagligt stærke timelærere til undervisning på softwareingeniøruddannelsen for forårssemesteret 2027, hvor undervisningen starter i uge 6.

Om stillingen

Som timelærer bliver du en del af et fagligt miljø, hvor praksisnær undervisning, samarbejde og kontakt til studerende er i centrum. Du vil indgå i et team af undervisere, der brænder for at udvikle de studerendes tekniske forståelse, problemløsningsevner og professionelle identitet.

Stillingen omfatter undervisning, vejledning og evaluering inden for ét eller flere af følgende områder: 

  • Machine Learning
  • Lineær Algebra
  • Java programmering
  • DevOps & Cloud

Omfanget af timer aftales individuelt og kan tilpasses både dig og uddannelsens behov. Som timelærer kan du maksimalt have 500 timer årligt. 

Vi forventer, at du:

  • Har en lang videregående uddannelse som eksempelvis cand.scient., cand.polyt., o.l.
  • Er flydendei skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
  • Har lyst til at formidle tekniske emner på en engagerende og praksisnær måde
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et samarbejdende underviserteam
  • Har interesse for at arbejde med unge og voksne i et læringsmiljø præget af dialog og faglig nysgerrighed

Undervisningserfaring er en fordel, men ikke et krav – vi hjælper dig godt i gang.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger
  • Mulighed for at præge undervisningen og bringe din erhvervserfaring i spil
  • Moderne campus med gode undervisningsfaciliteter og laboratorier
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
  • Et inspirerende studiemiljø med motiverede studerende

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og journalisthøjskole og erhvervsakademier m.fl. under Uddannelses- og forskningsministeriet (Akademikernes eller CO 10/LCs forhandlingsområde afhængig af din uddannelsesbaggrund):

Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, erhvervsakademiker og maritime uddannelsesinstitutioner m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet (AC)

Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse som timelærer i perioden 1. februar til 30. juni 2027.

Dit hovedarbejdssted er VIA Campus Horsens. 

Vi afholder samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb den 9. november 2026.

Til brug for indplacering på den korrekte overenskomst bedes du medsende dit uddannelsesbevis.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Anne Holmen Mouritsen på ahm@via.dk eller tlf. 8755 4185.

VI er VIA  
VIA er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner med lokationer overalt i Region Midtjylland. Vi uddanner og efteruddanner bl.a. lærere, sygeplejersker, ingeniører, designere og mange flere. Vi udvikler uddannelser i tæt samarbejde med praksis. Vi er en arbejdsplads med fleksibilitet, frihed og gode muligheder for udvikling. Hvis du er nysgerrig på, hvordan det er at arbejde i VIA, kan du læse nogle af vores fortællinger her.   

I VIA værdsætter vi kompetence og talent i alle former. Vi tror på styrken i diversitet og byder alle velkomne, uanset køn, alder, etnicitet eller baggrund. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen og blive en del af et inkluderende fællesskab.  

Læs mere om VIA University College på http://www.via.dk/   

Læs information om anvendelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering på dette link: https://via.career.emply.com/persondatapolitik

This job ad from VIA University College was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for VIA University College? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (30773047)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from VIA University College
Apply on company site