Vil du have en central rolle i uddannelsen af fremtidens social- og sundhedsmedarbejdere?
En af vores dygtige oplæringsvejledere har valgt at søge nye udfordringer, og derfor søger vi en SOSU-oplæringsvejleder på fuld tid til Billund Kommune. Du bliver en del af et engageret team bestående af fem oplæringsvejledere, som arbejder for at skabe gode læringsforløb og understøtte elevernes trivsel, udvikling og gennemførelse af uddannelsen.
En funktion i udvikling
Billund Kommune arbejder løbende med at styrke kvaliteten i oplæringen af social- og sundhedselever. Samtidig er organiseringen af hele vores elevområder under udvikling og forandring. Som oplæringsvejleder får du ledelsesmæssig reference til en af vores engagerede driftsledere, samtidig med at du indgår i et tæt fagligt fællesskab med de øvrige oplæringsvejledere. Du bliver tilknyttet dit eget uddannelsesområde, hvor du skal samarbejde med de lokale ledere og understøtte vores elever i gennemførslen af deres uddannelse.
Dine primære opgaver:
Som SOSU-oplæringsvejleder får du ansvar for at:
Vejlede og understøtte elever gennem deres oplæringsforløb
Samarbejde med elever, ledere og uddannelsesinstitutioner
Bidrage til høj kvalitet i oplæringsforløbene, blandt andet på vores fælles studiedage og i refleksioner med dine elever
Understøtte læring, trivsel og progression hos eleverne
Deltage i arbejdet med rekruttering og fastholdelse af elever og sikre god koordinering og opfølgning på elevforløb
Bidrage til udvikling af læringsmiljøer og uddannelsesindsatsen i kommunen
Vi søger dig, der
har en sundhedsfaglig baggrund, fx som social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
har erfaring fra praksis på sundhedsområdet, også gerne fra psykiatrien
har erfaring med oplæring, vejledning eller uddannelsesopgaver
trives i en rolle med mange samarbejdsrelationer
kan arbejde selvstændigt og struktureret
er god til at skabe relationer og motivere andre
ser værdien i at udvikle fremtidens medarbejdere på social- og sundhedsområdet, og gerne vil gå ”en ekstra mil” for at se vores elever lykkes.
Vi tilbyder:
en spændende fuldtidsstilling med stor faglig selvstændighed
fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen
en arbejdsplads med fokus på udvikling, læring og kvalitet
dygtige samarbejdspartnere på tværs af kommunen
løn efter overenskomst
Om Billund Kommune
I Billund Kommune ser vi elever som en vigtig del af fremtidens velfærd. Vi investerer derfor i gode læringsmiljøer og kvalificeret vejledning, så eleverne får de bedste forudsætninger for at lykkes i deres uddannelse og efterfølgende arbejdsliv.
Lyder stillingen som noget fra dig, men har du et par spørgsmål, er du velkommen til at række ud til fungerende uddannelseskoordinator, Margit Møller Madsen på 40649095 eller leder for Voksen- og Sundhedsstaben, Christine Gärtner på 40272961.
Ansøgningsfrist: 22.11.2026
Ansættelsessamtaler: 26.11.2026
Tiltrædelse: snarest muligt, gerne pr. 4.1.2027
Vi glæder os til at høre fra dig.
This job ad from Billund Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.