Pædagogisk medarbejder til Mikkelborg – verdens bedste børnehave
Bliv en del af en institution med høj faglighed, kollegialt sammenhold og stor forældreopbakning.
Vi er en udflytterbørnehave ved Øresund, der søger en ny kollega 20 timer ugentligt – gerne med interesse for natur og udeliv.
Vi mangler en kollega, der er interesseret i en 20 timers arbejdsuge fordelt på mandag, onsdag og fredag. Du møder ind i vores børnehave i Mikkelborg og sørger for, at huset er åbent og gjort klar til leg, når vi andre kommer med bussen.
Du kan være pædagog, PAU eller noget helt tredje, bare du er omsorgsfuld, i børnehøjde, har en nysgerrighed på barnets intentioner, er optaget af børnefællesskaber og har lyst til at være ude i alt slags vejr.
Vi arbejder på tværs af stuerne og lægger stor vægt på et godt samarbejde og fleksibilitet. Vi søger en kollega med god energi, som er deltagende og opsøgende i sin pædagogiske praksis, og som kan arbejde selvstændigt. Du skal kunne tage fat, bevare overblikket og have lyst til at træde direkte ind i vores allerede etablerede aktiviteter og traditioner.
Du bliver en del af et pædagogisk læringsmiljø med strand, vand, natur, heldagsture, bål, køkkenhave og en mad- og måltidskultur med afsæt i fra jord til bord.
Vi er tilknyttet forskningsprojektet Navada, som vores naturpædagogik tager afsæt i. Se mere på Forskningsprojektet NAVADA - Navada.
Mikkelborg består af en vuggestue med 25 børn i Indre By og en udflytterbørnehave i Rungsted med 44 børn og i alt 14 fastansatte medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Din arbejdstid bliver 8.45-15.00 mandag, onsdag og fredag, derudover deltagelse i diverse personalemøder og forældrearrangementer.
Stillingen er i udgangspunktet på 20 timer om ugen og ønskes besat allerhelst pr. 1. januar 2027.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.
Mere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Gry Petersen på 23 93 65 89 eller mail il12@kk.dk eller Birgit Busch-Møller på 30 59 55 85.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 1. december 2026
Samtaler afholdes Rungsted Strandvej 320 B, 2970 Hørsholm.
This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (64942212)
- New on jajob, no reply history yet
