Fast aftenvagt (SSA) på Danmarks smukkeste plejehjem i Espergærde

Helsingør Kommune, Plejehjemmet Strandhøj

Imported from Jobnet
Vi søger verdens bedste kollega til verdens bedste aftenhold!

Forestil dig, at du kan gå på arbejde hver dag og tænke; ”Jeg har verdens mest værdifulde og meningsfulde job”. Forestil dig en arbejdsplads med søde kompetente kolleger, der arbejder for at gøre aftenerne hyggelige, nærværende og betydningsfulde for vores beboere og deres pårørende. Det kan du da ikke stå for, vel?

Vi er et team i et fast aftenvagtshold, som samarbejder om kerneopgaverne og yder en god service, besidder overblik, overskud og kan arbejde selvstændigt om nogle opgaver – altid med fokus på vores søde beboere. Du skal være med til at give beboerne mod på livet i deres tid på plejehjem, se stjernestunderne vokse og øge livskvaliteten hos beboerne.

På Strandhøj vægter vi høj faglighed, godt humør, plads til forskelligheder og tillid til de gode intentioner hos hinanden. Vi glæder os til, at du spiller ind med dine gode ideer og er med til at få dem til at leve, her er vi åbne for at prøve de fleste idéer af.

Vi er stolte af at tilbyde dig:
  • grundig oplæring og introduktion
  • god trivsel og godt arbejdsmiljø
  • opgaveløsning i fællesskab
  • et tæt samarbejde med beboere og pårørende
  • kollegaer, der er stolte af deres arbejde
  • service og kvalitet omsat i nærvær, meningsfyldte opgaver og aktiviteter
  • gode arbejdsforhold og hjælperedskaber til rådighed.

Løn og ansættelsesvilkår gældende for stillingen:

Stillingen er i aftenvagtfor en social- og sundhedsassistent i en 5-2 ordning – men vi vil så gerne, at du fortæller os, hvis du ønsker flere eller færre timer, så vi kan drøfte dine ønsker. Vi ønsker os, at du starter hurtigst muligt.

Aflønnes i henhold til gældende overenskomst af Ny Løn.

Er du interesseret i at høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Michelle Öblom Larsen på mail oblom@helsingor.dk

Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.strandhoj.helsingor.dk

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.

Vi henviser til, at du søger jobbet online.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

 

This job ad from Helsingør Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Helsingør Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (64502018)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Helsingør Kommune
Apply on company site