Er du SSH og glad for de sene vagter, Vi har plads til dig på vores aftenteam

Privathjælpen Holstebro ApS

Imported from Jobnet

Vil du være en del af et aftenteam med stærkt fællesskab, faglig sparring og indflydelse på din hverdag?

Hos Privathjælpen Holstebro søger vi en uddannet social- og sundhedshjælper, der trives med aftenarbejde og vil være med til at skabe tryghed og en god afslutning på dagen for vores borgere.

Stillingen er på 28–34 timer om ugen. Det konkrete timetal aftaler vi med dig.

Din faglighed betyder noget – og din mening gør også

Du arbejder selvstændigt ude hos borgerne, og du har kolleger og ledelse tæt på, når du har brug for sparring. Vi lægger vægt på, at du bliver hørt og får mulighed for at bidrage med dine erfaringer og idéer.

Hos os får du:

  • Indflydelse på din vagtplan, som vi tilrettelægger i samarbejde med dig.

  • Tæt dialog med ledelsen og reel medindflydelse på din arbejdsdag.

  • Mulighed for at præge udviklingen af plejen og vores arbejde med ældreloven.

  • Dygtige kolleger og et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden.

  • Selvstændighed og ansvar, så du kan bringe din faglighed i spil.

  • Fleksibilitet omkring fri og ferie, som vi finder løsninger på sammen.

  • Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomsten mellem KA Pleje og FOA.

En god aften begynder med et godt samarbejde

Vi ved, at arbejdsglæde mærkes – både blandt kolleger og hos borgerne. Derfor prioriterer vi en hverdag med respekt, hjælpsomhed og plads til hinanden.

Vi mødes også uden for arbejdet til fælles arrangementer hvert forår og efterår, hvor der er tid til samvær og til at lære hinanden bedre at kende.

Vi vil gerne møde dig, der …

  • Er uddannet social- og sundhedshjælper og glad for at arbejde aften.

  • Har erfaring med Nexus og FSIII.

  • Har lyst til at dele din viden og hjælpe dine kolleger.

  • Er stabil, engageret og kan bevare overblikket, når aftenen tager en uventet drejning.

  • Trives med variation og er opmærksom på ændringer i borgernes behov.

  • Møder borgere, pårørende og kolleger med respekt og en anerkendende tilgang.

  • Bidrager til, at det er rart at gå på arbejde.

Om Privathjælpen Holstebro

Vi leverer personlig pleje og praktisk hjælp til mere end 600 borgere i Holstebro Kommune. Derudover tilbyder vi tilkøb af hjælp, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov.

Vores vision er at yde pleje og omsorg med værdighed. For os handler det om at se mennesket, skabe tryghed og give den enkelte en hverdag med mest mulig livskvalitet.

Skal du være vores nye aftenkollega?

Send din ansøgning og dit CV til jannie@privathjaelpen.dk.

Du er også velkommen til at skrive, hvis du vil høre mere om stillingen, inden du søger.

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job ad from Privathjælpen Holstebro ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Privathjælpen Holstebro ApS? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (41436050)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Privathjælpen Holstebro ApS
Apply on company site