Er du mekaniker – og har du lyst til at prøve noget andet?

Ringkøbing-Skjern Kommune

Imported from Emply

Hos Ringkøbing-Skjern Kommunes Vej & Park får du en anderledes mekanikerhverdag. Her arbejder du ikke kun med én type køretøj, men med alt fra varevogne og lastbiler til maskiner og andet materiel.

Vi søger en mekaniker til vores værksted i Tarm, hvor du får faglige udfordringer, ansvar for dine opgaver og mulighed for at bruge dit håndværk bredt. Du behøver ikke kende alle typer materiel på forhånd – vi hjælper dig godt i gang.  Hvis du har lyst, vil det også være muligt med opkvalificering eller efteruddannelse.

En hverdag med variation og frihed

Du står for service, vedligeholdelse og reparation af vores køretøjer og materiel. Opgaverne varierer efter behov, og du får mulighed for selv at planlægge og prioritere arbejdet inden for driftsopgaverne.

Du bliver også en vigtig sparringspartner for kollegerne ude i marken. Når de kommer med materiel, der driller, skal du hurtigt kunne skabe kontakt, stille de rigtige spørgsmål og omsætte deres beskrivelser til noget, du kan fejlfinde videre på. De kender driften – du bidrager med den mekaniske faglighed.

Når vinteren nærmer sig, hjælper du med at klargøre materiellet til vinterberedskabet.

Hvem er du?

Du er fagligt nysgerrig, kan lide at finde løsninger og trives med en hverdag, hvor ikke to opgaver nødvendigvis er ens. Din baggrund kan være forskellig – det vigtigste er din mekaniske forståelse og lyst til at lære nyt.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med mekanisk arbejde, gerne med varebiler og lastbiler
  • går op i kvalitet og godt håndværk
  • er god til fejlfinding og til at finde praktiske løsninger
  • hurtigt kan skabe kontakt, lytte og stille spørgsmål
  • kan prioritere dine opgaver og samarbejde med forskellige faggrupper.

Du skal have kørekort kategori BE. Har du også kategori C, er det en fordel.

Bliv en del af Vej & Park

Vi er cirka 80 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi hjælper hinanden på tværs, og der er plads til at tage ansvar, komme med idéer og udvikle sig fagligt. Samtidig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø og på, at vi passer på hinanden.

Praktisk information:

Arbejdssted: Industriparken 1, 6880 Tarm. Der kan forekomme arbejde på lokationer i hele kommunen.

Arbejdstid: 37 timer om ugen.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Vil du høre mere?

Kontakt driftsleder Michael Smidemann på telefon 20 80 01 74 eller mail michael.smidemann@rksk.dk.

Vi afholder samtaler løbende i perioden, så skynd dig at sende din ansøgning afsted.

Har du lyst til en alsidig mekanikerhverdag med frihed, ansvar og nye faglige udfordringer?
Så glæder vi os til at høre fra dig!


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

This job ad from Ringkøbing-Skjern Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Ringkøbing-Skjern Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189609)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Ringkøbing-Skjern Kommune
Apply on company site