Social- og sundhedshjælper til blandede vagter, med arbejde hver 2. weekend til Markusgården

Aalborg Kommune

Imported from Emply

Vil du være en del af et udviklende arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker med udgangspunkt i deres ønsker og behov. Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og rehabiliterende tilgang.

Vi kan se at vores beboere har et større behov for pleje- og omsorg, derfor søger vi flere social- og sundhedshjælper. Du vil komme med på rejsen med helhedspleje på plejehjemmet, hvor vi har hele mennesket i fokus og hvor tværfaglighed er en selvfølge. 

Markusgården består af 73 boliger, fordelt i otte boenheder, alle boliger er for borgere med en demensdiagnose eller demenslignende adfærd. Vi arbejder med mennesker som, for en stor dels vedkommende, har flere helbredsmæssige problematikker. Vi afholder triage 1 gang om ugen, hvor der drøftes beboere, som der er nogle forskellige problematikker med. Triage er i samarbejde med assisterende leder og plejehjemssygeplejersken.

Vi er uddannelsessted for social- og sundhedsassistent elever, både i ordinær og psykiatri praktik, så der er er rig mulighed for at være med til at udvikle fremtidens sundhedsfaglige kollegaer, ligesom vi også vil have fokus på din udvikling. Vi sikrer også en grundig introduktion til vores arbejdsplads. 

Vi prioriterer både det levede og det levende liv i et hjemligt og trygt miljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med hjælp til selvhjælp. Alle faggrupper arbejder tæt sammen i det daglige og fokus er, at vi tænker sammen om løsningen af kerneopgaven. Der er mange forskellige opgaver, derfor er vi også mange forskellige faggrupper, som sammen løser kerneopgaven.

Vi er forskellige faggrupper, dette for at skabe gode perspektiver for arbejdet med beboerne. De nuværende faggrupper er: Social- og sundhedshjælper/assistenter, pædagogiske assistenter, ergoterapeuter og sygeplejerske. 

Vi arbejder tillige ud fra Aalborg Kommunes strategier:

Strategier for Senior og Omsorg

Om dig 

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper med lyst til at arbejde med mennesker som er kognitivt udfordrede og for en stor dels vedkommende også har fysiske sygdomme
  • Du vægter din, og kollegaers faglighed højt, deler/modtager gerne faglig viden
  • Du har borgerens perspektiv i løsningen af kerneopgaven
  • Du er omstillingsparat, og kan bevare overblik i akutte situationer
  • Du er struktureret og har ordenssans
  • Du har et godt humør og humor
  • Du ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Faglige kompetencer:

  • Fokus på at arbejde rehabiliterende med vores beboere
  • Varetage opgaver ud fra ældrelovens principper om helhedspleje og ud fra Aalborg Kommunes retningslinjer
  • Kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere, eks. madservice, fodterapeut, frisør m.v.
  • Deltage i borgerkonferencer, efter behov
  • Dokumentere i henhold til gældende retningslinjer i vores omsorgssystem CURA

Personlige kompetencer:

  • Du er ansvarsbevidst og god til at samarbejde på tværs af fagligheder
  • Du kan arbejde selvstændigt og er nysgerrig på opgaverne
  • Du skal kunne indgå i et positivt samarbejde med beboere og deres pårørende med afsæt i livshistorie, deres ønsker og behov
  • Du tager ansvar i det sociale fællesskab og i at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Du skal have lyst til at arbejde med ældre og svage mennesker, mennesker med kognitivt udfordrede og med lettere psykiatriske lidelser

Lidt om stillingen:

  • Samarbejde er en grundlæggende værdi i vores hus - Vi lykkes med kerneopgaven og udvikler hinanden i vores samarbejde
  • Vi bringer hinandens fagligheder i spil 
  • Vi har fokus på faglig udvikling og skabe et godt læringsmiljø, hvor alle får et udbytte der anvendes i praksis
  • Åbenhed for nye ideer og tiltag der skaber mening for beboernes hverdag
  • Vi er et hus med godt humør og masser af gode grin
  • Vi arbejder i teams, men med blik for at hjælpe de øvrige teams, hvis der er behov for det
  • Ansættelsesdato: 1. januar 2027, eller snarest derefter
  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen 

Arbejdsstedets adresse: Plejehjemmet Markusgården, Bonnesensgade 16, 9000 Aalborg

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Tina Olsen på tlf. 9931 6540, eller assisterende leder Tina Kingo på tlf. 9931 6561. 

Du er også velkommen til at lave en aftale med ledelsen om at komme ud og se plejehjemmet og få svar på evt. spørgsmål ved personligt fremmøde.

Ansøgningsfristen er den 5. november 2026 - Vi afholder samtaler den 10. november 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale (73.01) som er indgået mellem KL og FOA forbundet.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

This job ad from Aalborg Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Aalborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189420)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Aalborg Kommune
Apply on company site