jajob.dk

Praktikant til People & Culture med fokus på Employer Branding - Forår 2027 🧠⚡️

Coolshop · CVR 26457602

Apply on company site ↗
Location
9400 Nørresundby
Posted
6 weeks ago
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Emply

Brænder du for at gøre en arbejdsplads synlig og attraktiv – og vil du gerne prøve kræfter med employer branding i praksis, i en virksomhed hvor tingene går stærkt og kulturen er helt sin egen? Så er det måske dig, vi søger til vores næste praktikplads i People & Culture til foråret 2027.

Hos Coolshop arbejder vi benhårdt på at skabe en arbejdsplads, hvor kolleger trives, udvikler sig og har det sjovt – og en stor del af den opgave handler om at fortælle den historie rigtigt, både internt og eksternt. Vores People & Culture-team er lille, men powerfyldt⚡️, og vi mangler nu en praktikant, der kan hjælpe os med at styrke Coolshop som arbejdsplads – på LinkedIn, på vores karriereside, i vores jobopslag og i alt det, der gør, at de rigtige mennesker får lyst til at søge ind til os.

Praktik med fokus på employer branding 💡

Din praktik vil have employer branding som dit primære projekt. Det betyder, at du – i samarbejde med os – kommer til at arbejde målrettet med, hvordan vi tiltrækker og fastholder gode kandidater, og hvordan vi fortæller historien om Coolshop som arbejdsplads på en måde, der rammer rigtigt.

Sideløbende med dit projekt bliver du en del af vores daglige drift og får indblik i den brede palet af opgaver, vi arbejder med i People & Culture. Du får ikke bare lov til at kigge med – du får ansvar og indflydelse fra dag ét.

Dine opgaver kan fx være:

  • Være med til at opdatere og optimere vores karriereside, så den viser Coolshop frem, som vi er
  • Udvikle og eksekvere employer branding-indhold til LinkedIn
  • Være med til at planlægge og deltage i UCN Match Making
  • Udarbejde og optimere jobopslag, så de rammer de rigtige kandidater
  • Bidrage til employer branding-materiale som video, billeder og tekst
  • Assistere med ad hoc-opgaver og få erfaring med HR og rekruttering i praksis

Hvem er du? 😎

Du er formentlig i gang med en uddannelse som markedsføringsøkonom eller administrationsbachelor – og du har lyst til at bruge din faglighed på mennesker, kommunikation og branding frem for tal og systemer alene. Det vigtigste er ikke den præcise uddannelse – det er, at du har blik for god kommunikation og lyst til at gøre en forskel.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en kommerciel og kommunikativ tilgang til opgaverne
  • Er skarp i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Har en god fornemmelse for digitalt indhold, design og brugeroplevelse
  • Arbejder selvstændigt og tager initiativ
  • Er struktureret og kan holde overblikket, når der er tryk på
  • Er nysgerrig på mennesker og ikke bange for at træde ud i organisationen
  • Er klar på at lære!

Det praktiske 🎁

✅ En praktikplads på 30–37 timer i minimum 3–6 måneder, med opstart foråret 2027 ✅ Mulighed for at forme og drive et employer branding-projekt, der matcher dine interesser og faglige mål – og som måske endda ender med at skabe reel værdi, vi kan bruge i praksis ✅ Fleksibilitet ift. eksamener og opgaveskrivning ✅ Erfaring, ansvar og et stærkt fællesskab ✅ Et CV-boost, der gør en forskel

Bliv en del af Coolshop Academy 🚀

Som praktikant bliver du en del af vores Coolshop Academy – et fællesskab af praktikanter fra hele huset, der arbejder tæt sammen og får et forspring i karrieren. Det er et 3-6 måneders forløb afhængig af dit studie, hvor du selv er med til at forme din hverdag med spændende projekter og opgaver.

Vi tager imod nye praktikanter både forår og efterår, og vi ser gerne, at din praktik varer minimum 2 måneder – gerne mere – så vi begge får det optimale ud af samarbejdet 🤝

Som praktikant i Coolshop Academy bliver du en del af en sammensat gruppe med studerende fra flere fagområder, bl.a.:

  • Marketing
  • IT & Udvikling
  • CoolUnite
  • People & Culture (HR)
  • Indkøb
  • Forretningsudvikling

Her er masser af mulighed for at gå på tværs af fagligheder og bringe din viden i spil i en større sammenhæng 🤝

Klar til dit livs praktik? 🎯

Klik på "Ansøg", og fortæl os, hvorfor netop DU skal være en del af Coolshop.

Vi elsker også videoansøgninger – så send os gerne en kort video, hvor vi lærer dig lidt bedre at kende 🎬

Vi holder samtaler løbende, så søg hurtigst muligt.

Spørgsmål? Kontakt People & Culture Coordinator, Dorthe Schriver, på dosc@coolshop.com.

Vi glæder os til at høre fra dig 💙

This job ad from Coolshop was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Coolshop? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Coolshop