Bliv en del af et fantastisk udviklende fællesskab i Ønskeøen
Næstved Kommune · CVR 29189625
- Location
- 4700 Næstved
- Posted
- Posted today
- Application deadline
- 18 November 2026
- Danish
- Danish required
- Workplace
- On-site
Hos Børnehuset Ønskeøen tror vi på, at hver dag rummer magiske øjeblikke. Vil du være med til at skabe disse øjeblikke, så læs endelig videre.
Vi søger en pædagog/pædagogisk assistent til et barselsvikariat på 37 timer, som vil være med til at skabe tryghed, glæde og udvikling med og for børnene. Stillingen vil være i vuggestuen, men man skal have lyst til at arbejde med hele børnegruppen 0-6 år.
Hvad venter dig?
Forestil dig en hverdag, hvor:
✨ Du følger børns nysgerrighed og hjælper dem med at udforske verden
✨ Du er en del af et team, der løfter i flok og finder løsninger sammen
✨ Naturen er din legeplads – vi er ude i al slags vejr og elsker grønne projekter. (Institutionen har det grønne flag).
✨ En hverdag hvor vi styrker og understøtter børnenes fællesskaber og har øje for det enkelte barn
✨ Faglighed og nærvær går hånd i hånd med grin og gode stunder
Hos os er forskelligheder en styrke, og vi tror på, at både børn og voksne vokser i fællesskaber. Vi arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan igennem spontane og planlagte aktiviteter og projekter hvor hverdagspædagogikken vægtes højt. Vores grønne initiativer og grønt flag projekter fylder 3 mdr. i vores årsplan. Alt sammen gør hverdagen spændende – for både børn og voksne. Vi leder efter dig, der:
🌟 Har en positiv og anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
🌟 Ser muligheder frem for begrænsninger, har et godt overblik, er nærværende ved børnene og skaber en god base for tryghed hos de allermindste.
🌟 Er fleksibel, initiativrig og elsker at være ude. Der er ingen forhindringer, kun god planlægning.
🌟 Bidrager til et stærkt forældresamarbejde og en god stemning
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation BUPL.
Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til og yderligere hvilken stilling du søger. I tabellen derunder kan ses de relevante oplysninger for den konkrete stilling.
Stillingen er midlertidig (ca. 1 år) og er på 37 timer – tiltrædelse den 4. Januar 2027.
Ansøgningsfrist den 18. november 2026.
Samtalerne forventes at blive holdt i uge 48
Vi indhenter børne- og straffeattest på den person, der ansættes.
Kom forbi og mærk stemningen – eller ring til daglig leder Jeanette Hviid Rosenberg Jensen på 25 45 12 45 for en uforpligtende snak.
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
This job ad from Næstved Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Apply on company site ↗Recruiting for Næstved Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.