jajob.dk

Arbejdsmiljøkoordinator med erfaring i etableringsfasen – Østdanmark

Energinet (ERS) · CVR 28980671

Apply on company site ↗
Location
2750 Ballerup
Posted
3 weeks ago
Application deadline
25 October 2026 · Closes in 4 days
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from HR-Manager

Kan du se dig selv i rollen som arbejdsmiljøkoordinator på et af Energinets anlægsprojekter? Energinet er ansvarlig for at anlægge og vedligeholde det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark og gennemfører en portefølje af projekter i el- og gastransmissionsnettet. Vi søger en arbejdsmiljøkoordinator med erfaring i etableringsfasen, som både kan deltage i udbudsfasen og føre tilsyn med arbejdsmiljø og sikkerhed på site i byggeperioden.

Skab et godt og sikkert arbejdsmiljø – fra udbud til udførelse

Din vigtigste opgave er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø og sikre, at vi altid overholder gældende regler. Du får en central rolle i både udbuds- og udførelsesfasen, hvor arbejdsmiljø tænkes ind tidligt og følges til dørs på byggepladsen. Et af dine ansvarsområder er at udarbejde og vedligeholde arbejdsmiljøscreeninger og -journaler samt plan for sikkerhed og sundhed. En hovedopgave er desuden at koordinere entreprenørernes sikkerhedsarbejde samt at rådgive Energinets projektledere om sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold.

Arbejdsmiljøkoordinator i projekteringsfasen (AMK-B)

Som arbejdsmiljøkoordinator i udbudsfasen deltager du i projektorganisationens arbejde i udbudsperioden med fokus på at identificere og reducere arbejdsmiljørisici gennem planlægning og valg af løsninger i tæt samarbejde med specialister og projektledere. 

Dine opgaver i udbudsfasen omfatter:

  • Deltage i projektorganisationens aktiviteter i udbudsperioden med fokus på risikoreducerende tiltag, herunder input til byggeplads- og faseplaner
  • Opdatere plan for sikkerhed og sundhed i samarbejde med bygherre
  • Kvalitetssikre og granske projekterings- og udbudsmateriale ud fra et arbejdsmiljø- og safety-by-design-perspektiv

Kerneopgaver på byggepladsen omfatter:

  • Følge op og være synlig ude på byggepladsen bl.a. gennem mønsterpladsrunderinger og tæt samarbejde med vores leverandører fra ind- og udland
  • Sikre, at alle relevante HSE-hændelser rapporteres og følges op på observationer, nærved-hændelser og arbejdsulykker
  • Rapportere på målrettede KPI’er og udvikle handleplaner
  • Være en del af sikkerhedskampagner på byggepladsen for at forbedre sikkerhedskulturen og forebygge arbejdsulykker

Sideløbende er det dit ansvar at afholde og referere sikkerhedsmøder, instruere entreprenører og interne i arbejdsmiljøforhold samt føre tilsyn med, at gældende arbejdsmiljøkrav efterleves. Det er derfor oplagt, hvis du har erfaring med initiativer til at forbedre sikkerhedskulturen for projektdeltagere og entreprenører.

Erfaring med sikkerhed og arbejdsmiljø på bygge- og anlægsprojekter

Du kan fx være uddannet ingeniør inden for bygge- og anlæg, bygningskonstruktør, håndværker eller have en tilsvarende baggrund. Det vigtigste er, at du har indsigt i arbejdsmiljølovgivningen og praktisk erfaring med sikkerhed og arbejdsmiljø i bygge- og anlægsprojekter.

En uddannelse som arbejdsmiljøkoordinator er en forudsætning, og erfaring som arbejdsmiljøkoordinator i etableringsfasen skal kunne dokumenteres. Herunder har du arbejdet med blandt andet risikovurderinger, toolbox-møder og andre centrale arbejdsmiljøaktiviteter.

At planlægge, strukturere og følge op på arbejdsmiljøopgaver falder dig naturligt, og du trives med selvstændigt at drive opgaver fremad i komplekse bygge- og anlægsprojekter. Erfaring med at håndtere uenigheder mellem interessenter er også vigtig, ligesom evnen til at sikre rettidig opfølgning på arbejdsmiljøforhold, så risici bliver håndteret i overensstemmelse med gældende sikkerhedskrav. 

Samtidig er det vigtigt, at du:

  • Kan samarbejde og kommunikere med mange fagligheder, både på dansk og engelsk samt i skrift og tale
  • Har kørekort til personbil og er fleksibel i forhold til arbejdstider, da en stor del af arbejdet foregår “i marken”, hvor du er en synlig og respekteret fagperson
  • Har egen bil

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 25. oktober. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen. Vi forventer at holde 1. samtale online 9. november og 2. samtale 19. november i Ballerup.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til gruppeleder, Charlotte Gjørup Ægidius på tlf. 6124 4356 eller Senior Manager, Lone Hauschildt på tlf. 4177 7947, som kan træffes frem til uge 42 og igen fra uge 43.

Særlige forhold: Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

 

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

This job ad from Energinet (ERS) was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Energinet (ERS)? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Energinet (ERS)