jajob.dk

Studiepraktik i Kommuneplanlægning: Vær med til at forme fremtidens Aarhus

Aarhus Kommune · CVR 55133018

Apply on company site ↗
Location
8220 Brabrand
Posted
2 weeks ago
Application deadline
30 October 2026
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from HR-Manager

Vil du prøve kræfter med de store spørgsmål om, hvordan Aarhus Kommune skal udvikle sig? Hvordan planlægger vi nye byområder? Hvor skal fremtidens boliger og erhverv placeres? Hvordan skaber vi plads til vedvarende energi og samtidig passer på landskabet? Og hvordan sikrer vi gode udviklingsmuligheder for kommunens oplandsbyer?

Som praktikant i Kommuneplanlægning får du mulighed for at omsætte din faglighed fra studiet til konkrete planlægningsopgaver og være med dér, hvor de langsigtede beslutninger om kommunens fysiske udvikling bliver til.

Læser du til arkitekt, ingeniør, urban designer, landinspektør, geograf eller en anden relevant uddannelse, og har du lyst til at arbejde med strategisk planlægning i praksis, kan praktikpladsen være noget for dig.

Om praktikken
Som praktikant bliver du en del af Kommuneplanlægning og får mulighed for at arbejde med forskellige skalaer og problemstillinger. Det kan være alt fra udviklingen af et enkelt lokalområde eller en oplandsby til strategisk planlægning for nye byområder og hele Aarhus Kommune.

Afhængigt af de aktuelle projekter og dine kompetencer kan du blandt andet komme til at arbejde med:

  • strategisk planlægning for nye byområder
  • planstrategi og kommuneplanlægning
  • byskitser for kommunens oplandsbyer
  • planlægning for vedvarende energianlæg
  • landskabsplanlægning
  • bolig-, erhvervs- og detailhandelsplanlægning
  • kulturmiljø og SAVE-registrering.

Du kommer ikke til at sidde alene med opgaverne. Vi sørger for en god introduktion til vores arbejdsmetoder og værktøjer, og du får en mentor, som følger dig gennem praktikforløbet og hjælper med at koble dine opgaver til din uddannelse, dine interesser og dine kompetencer.

Hvordan bliver din hverdag
Du bliver en del af vores tværfaglige afdeling Kommuneplanlægning, som består af 16 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Vi arbejder med nogle af de overordnede spørgsmål om, hvordan Aarhus Kommune skal udvikle sig på lang sigt, og vores opgaver spænder bredt.

Mange af vores projekter går på tværs af fagområder. Du får derfor mulighed for at samarbejde og sparre med blandt andre arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, ingeniører og andre faglige specialister i Teknik og Miljø.

Du får dermed et godt indblik i, hvordan fysisk planlægning foregår i praksis, og hvordan faglige analyser, politiske beslutninger, lovgivning og forskellige interesser mødes i udviklingen af en kommune.

Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at sparre med kolleger og dygtige faglige specialister i den øvrige del af organisationen.

Der er tale om ulønnet praktik i ca. 6 måneder, hvor du vil have en ugentlig arbejdstid på ca. 30-37 timer om ugen som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til studieaktiviteter. Som praktikant i afdeling Kommuneplanlægning bliver du en del af Teknik og Miljø, der har hovedkvarter i kontorbygningen Blixens i Brabrand ved Aarhus.

Vi forestiller os, at du..

  • er i gang med en uddannelse som arkitekt, ingeniør, landinspektør, geograf eller lignende og at du har lyst til at prøve at arbejde i en politisk ledet organisation
  • er fagligt nysgerrig, har lyst til at omsætte teori til praksis og at du interesserer dig for byudvikling, landskaber og strategisk planlægning i den store skala.
  • kan formidle dine tanker både mundtligt, skriftligt og visuelt samt at du taler og skriver flydende dansk
  • har erfaring med relevante digitale tegne- og visualiseringsværktøjer
  • trives med samarbejde og tværfaglig sparring og har lyst til at bidrage med nye perspektiver, idéer og faglig nysgerrighed.

Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære.

Praktiske oplysninger
Praktikken er ulønnet og varer ca. 6 måneder med en ugentlig arbejdstid på ca. 30-37 timer. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, og vi tager hensyn til relevante studieaktiviteter.

Din arbejdsplads bliver hos Teknik og Miljø i Blixens i Brabrand, hvor Kommuneplanlægning holder til.

Har du lyst til at være med?
Hvis du er nysgerrig på praktikken eller gerne vil høre mere om vores opgaver, er du meget velkommen til at kontakte:

Kommuneplanchef Esben Obeling
Tlf. 51 33 79 65
esbob@aarhus.dk

Projektleder Randi Sandholm
Tlf. 41 85 66 03
ransa@aarhus.dk

Du kan også læse mere under Praktik i Teknik og Miljø.

Vil du med på holdet?
Så klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning og dit CV senest den 30. oktober 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 45, så du kan have din studiepraktikerklæring på plads inden den 15. november. Praktikstart 1. februar 2027.

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job ad from Aarhus Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Aarhus Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Aarhus Kommune