jajob.dk

Uddannelseskonsulent - skadebehandling

FOAK

Apply on company site ↗
Location
Denmark
Posted
2 weeks ago
Application deadline
28 February 2027
Employment
Full-time
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Easycruit

Som medarbejder hos os får du: 

En ny faglig rolle, du kan vokse i 
Du får en grundig oplæring og de pædagogiske værktøjer, der klæder dig på til underviserrollen – også selvom du aldrig har undervist før. Vi giver dig rammerne og støtten til at udvikle dine kompetencer som formidler, facilitator og underviser. 

Et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for andre 
Du bliver en del af et team, der hver dag hjælper ansatte i forsikrings- og pensionsbranchen med at dygtiggøre sig og skabe værdi for deres kunder. Du deler din viden og erfaring med andre og ser dem lykkes. 

Et solidt springbræt i din karriere 
Vi tilbyder en 5-årig kontrakt, fordi vi ser stillingen som et springbræt til din videre karriere. Hos os får du mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, samtidig med at du opbygger et stærkt netværk i branchen. Allerede fra dag ét hjælper vi dig med at forme dine næste karriereskridt – både hos os og videre frem. 

Et stærkt fællesskab og en god kultur 
Du bliver en del af et passioneret underviserteam, hvor vi sparrer, inspirerer og hjælper hinanden. Vi har en tillidsfuld og uformel kultur med plads til både faglig fordybelse og sociale grin. Vi sætter pris på at være sammen på vores smukke arbejdsplads på Rungstedgaard, men værdsætter på samme tid fleksibilitet og balancen mellem arbejde og privatliv. 

Derudover får du: 

  • En arbejdsuge på 36,5 timer, så du får balance mellem arbejdsliv og fritid.  

  • Vi holder alle ferie mellem jul og nytår, så du kan nyde højtiden med dine nærmeste.  

  • 5 ugers ferie (og 8 omsorgsdage) til at slappe af, udforske nye steder og lade op.  

  • Sundheds- og tandforsikring, så du kan tage hånd om dig selv.  

 

Læs mere om, hvordan det er at være en del af FOAK her. 

 

Dit bidrag 

Hos os skal du bruge din skadebehandlererfaring til at skabe udvikling og værdi for andre. Du skal forvente en varieret opgaveportefølje, hvor du blandt andet: 

  • Underviser på Brancheuddannelsen inden for skadebehandling og taksering, samt minimum to af vores udvidet skadebehandlermoduler (Indbo, Bygning eller Auto) 

  • Underviser branchens forsikringselever i forskellige fagområder inden for skadeforsikring og privatrådgivning. 

  • Bidrager til udvikling og vedligeholdelse af undervisningsmaterialer, så de studerende kan omsætte deres nye viden i dagligdagen. 

  • Deltager i projekter, hvor du omsætter din viden til konkrete løsninger – fx udvikling af nye uddannelser, tekniske løsninger og koncepter til kommende uddannelsesprogrammer. 

 

Din baggrund 

Vi leder efter dig, der brænder for skadeforsikring, har arbejdet med skadebehandling og gerne indenfor flere fagområder og har lyst til at dele din viden. 

 
Du er uddannet på Forsikrings- og pensionsakademiet og har minimum 5-7 års erfaring fra forsikringsbranchen – fx som skadebehandler Hoset forsikringsselskab, en forsikringsmægler eller lignende. Du har praktisk erfaring fra skadeforsikringsområdet, gerne indenfor minimum to af områderne bygningsskader, indboskader, autoskader Du har haft en hverdag i tæt dialog med kunder, skadelidte, skadevolder, mæglere og kollegaer, og du er vant til at kommunikere og formidle fagligt indhold på en enkel måde. 

Derudover: 

  • Har du teknisk snilde og er vant til at arbejde med digitale platforme og værktøjer som Excel, Word og Sharepoint. 

  • Kan du arbejde selvstændigt og nyder samtidig at være en del af et team. 

  • Har du interesse i projektarbejde og trives med forskellige arbejdsformer. 

  • Har du stærke kommunikationsevner og er velformuleret i både skrift og tale. 

 

Kan du se dig selv som en del af Forsikrings- og pensionsakademiet? Så vil vi glæde os til at høre fra dig! 

 

Spørgsmål til jobbet? 

Kontakt Teamleder Daniel Stenskov, mail: dbs@foak.dk eller tlf. 81776279 

 

Ansøgningsfrist 

Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 16. november 

Forventet tiltrædelse: 1. februar 2027. 

1. samtaler afholdes d. 23.-25. november 2026. 

2. samtaler afholdes d. 2. december 2026.

 

This job ad from FOAK was collected from Easycruit. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for FOAK? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from FOAK