jajob.dk

Bliv vores nye Erhvervskundechef i BAUHAUS Valby

Bauhaus Danmark · CVR 19555305

Apply on company site ↗
Location
2500 Valby
Posted
2 weeks ago
Application deadline
26 October 2026 · Closes in 5 days
Employment
Full-time
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Easycruit

Hos BAUHAUS Valby søger vi en Erhvervskundechef, der brænder for at skabe værdi for både kunder, medarbejdere og virksomheden. Du bliver en central del af ledelsesteamet og får ansvaret for at udvikle vores erhvervssalg gennem stærke relationer, god rådgivning og tydelig ledelse.

Som Erhvervskundechef har du ansvaret for en dygtig erhvervssælger, der servicerer vores erhvervskunder og projektpartnere. Sammen sikrer I, at kunderne altid møder professionel service, faglig rådgivning og løsninger, der passer til deres behov.

Din rolle og hverdag

Som Erhvervskundechef har du det overordnede ansvar for erhvervssalget i varehuset. Du arbejder tæt sammen med din kollega for at skabe stærke relationer til både eksisterende og nye kunder - og du følger op på tilbud, projekter og leverancer, så alt spiller fra start til slut.

Du er en synlig leder i hverdagen, som går forrest og viser vejen gennem samarbejde, tydelig kommunikation og købmandskab. Du motiverer dit team til at skabe resultater og sørger for, at BAUHAUS’ koncepter og standarder bliver omsat til handling.

Dine opgaver

  • Lede, motivere og gå forrest i erhvervsafdelingen
  • Sikre høj kundetilfredshed gennem professionel rådgivning og tæt opfølgning
  • Arbejde aktivt med opsøgende salg og udvikling af erhvervskunder
  • Planlægge og følge op på budgetter, kampagner og kundesamarbejder
  • Sikre korrekt tilbudsgivning, levering og opfølgning på projekter
  • Overholde BAUHAUS’ koncepter, standarder og forretningsprincipper
  • Skabe et godt samarbejde med de øvrige ledere og afdelinger i varehuset

Hvem er du?

Du er en relationsstærk leder med flair for salg, struktur og resultater. Du trives med at skabe værdi for kunderne og med at motivere dine medarbejdere til at levere deres bedste.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med salg til erhvervskunder - gerne inden for byggeri, engros eller lignende
  • Har ledererfaring eller lysten til at tage næste skridt i din lederkarriere
  • Arbejder målrettet med budgetter, KPI’er og kundeudvikling
  • Har en positiv og løsningsorienteret tilgang til både mennesker og opgaver
  • Har sans for detaljen og sikrer, at aftaler og leverancer bliver fulgt til dørs

Det får du hos os

Hos BAUHAUS får du et job med ansvar, variation og gode udviklingsmuligheder.

Vi tilbyder:

  • En stærk salgsorganisation og et engageret lederteam
  • Professionel udvikling gennem vores interne lederuddannelse
  • Sundhedsforsikring, pensionsordning og attraktive personalegoder
  • Medarbejderrabat og adgang til landsdækkende rabataftaler
  • Ordnede forhold og fast vagtplan - weekendvagt hver 4. uge
  • En kultur, hvor vi hjælper hinanden og går op i at gøre tingene ordentligt

Klar til at tage næste skridt?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt - vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Varehuschefen Matilde, som gerne fortæller mere om rollen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job ad from Bauhaus Danmark was collected from Easycruit. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Bauhaus Danmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Bauhaus Danmark