jajob.dk

Bliv vores nye driftsmedarbejder i BAUHAUS Herning

Bauhaus Danmark · CVR 19555305

Apply on company site ↗
Location
7400 Herning
Posted
8 weeks ago
Application deadline
25 October 2026 · Closes in 4 days
Employment
Full-time
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Easycruit

Er du typen, der får ting til at ske? Som trives, når der er tempo på - og hvor struktur, ansvar og godt teamwork går hånd i hånd? Så er du måske vores nye driftsmedarbejder i BAUHAUS Herning

Hos os bliver du en vigtig del af fællesskabet - både på lageret og ude i butikken. Sammen sørger vi for, at kunderne får en god oplevelse, og at alt kører, som det skal.

Din rolle og hverdag

Som driftsmedarbejder får du en alsidig hverdag, hvor du tager ansvar og gør en synlig forskel. Du er med i hele vareflowet - fra modtagelse og opfyldning til lagerstyring og trimning af salgsområder.

Du samarbejder tæt med kolleger og ledelse for at sikre struktur, tempo og en butik, der altid fremstår indbydende.

Dine opgaver:

  • Modtage og håndtere varer samt sikre, at de hurtigt og effektivt kommer ud i butikken
  • Sørge for god varetilstedeværelse og fyldte hylder
  • Plukke og klargøre ordrer til Click & Collect, B2C og B2B
  • Holde orden, trimme og vedligeholde lager og salgsområder
  • Bruge håndscanner og andre IT-værktøjer i det daglige
  • Samarbejde tæt med kolleger og ledelse for at sikre effektiv drift og høj kundetilfredshed
  • Bidrage til et sikkert og positivt arbejdsmiljø

Hvem er du?

Du trives bedst, når du har noget at tage fat på, og du går til opgaverne med energi og ansvarsfølelse. Du har måske erfaring fra butik, lager, byggeri eller logistik, men det vigtigste er din indstilling.

Vi forestiller os, at du:

  • Har butikserfaring
  • Har hænderne godt skruet på og sans for orden
  • Er stabil, møder til tiden og kan holde styr på flere ting ad gangen
  • Tager initiativ og hjælper kollegerne, når der er travlt
  • Er lærenem og har det fint med at bruge IT og håndscanner
  • Har truckkort - eller lyst til at tage det (ikke et krav)

Det får du hos BAUHAUS

Hos BAUHAUS får du et job med både tempo og trivsel.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fællesskab og en god holdånd
  • Ordnede forhold, fast vagtplan og løn efter overenskomst
  • Gode udviklingsmuligheder og mulighed for mere ansvar
  • En arbejdsplads med værdier som kvalitet, ansvarlighed og integritet
  • En kultur, hvor vi passer på hinanden og går op i at gøre tingene ordentligt

Klar til at blive en del af holdet?

Send din ansøgning og CV hurtigst muligt - vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Michael til en uforpligtende snak.

Vi glæder os til at høre fra dig!

This job ad from Bauhaus Danmark was collected from Easycruit. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Bauhaus Danmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Bauhaus Danmark