jajob.dk

Teamleder for Strategi og Stab

Aarhus Kommune · Aarhus Kommune - Bautavej · CVR 55133018

Apply on company site ↗
Location
8210 Aarhus V
Posted
Posted today
Application deadline
4 November 2026
Employment
Full-time
Category
Management
Danish
Danish required
Workplace
On-site
Imported from Jobnet
Om Jobbet: Vil du stå i spidsen for et stærkt strategisk team – og være med til at sætte retning for digitaliseringen i Danmarks næststørste kommune?

Fælles IT og Digitalisering søger en teamleder for Strategi og Stab. Du får personaleledelsen af et team af dygtige specialister og en central rolle tæt på ledelsen, hvor du både skal skabe retning og rammer for medarbejderne og selv bidrage aktivt til de strategiske dagsordener.

Digitalisering, AI, cybersikkerhed, digital handlefrihed og nye krav til den offentlige sektor fylder mere end nogensinde samtidigt med at kompleksiteten er stor. Aarhus Kommune står samtidig midt i en betydelig udvikling af det samlede IT- og digitaliseringsområde. Som teamleder bliver du placeret tæt på disse dagsordener og får mulighed for at påvirke, hvordan vi omsætter politiske beslutninger, strategiske mål og ledelsesmæssige prioriteringer til konkret handling.

Som teamleder får du en central rolle i at omsætte kommunens strategiske dagsordener inden for digitalisering, AI, cybersikkerhed og digital handlefrihed til beslutningsgrundlag, prioriteringer og implementerbare indsatser. Opgaven kræver både teknologiforståelse, strategisk dømmekraft og blik for hvordan nye løsninger kan udvikles, skaleres og forankres sikkert og ansvarligt i en stor politisk ledet organisation. Samtidig får du et særligt ansvar for at understøtte udviklingen af Aarhus Kommunes arbejde med kunstig intelligens og ansvarlig anvendelse af nye teknologier, herunder governance, organisatorisk implementering og skalering på tværs af kommunen.

Du bliver et centralt bindeled mellem medarbejderne i Strategi og Stab, ledelsen i Fælles IT og Digitalisering og samarbejdspartnere på tværs af Aarhus Kommune. Rollen er både ledende, koordinerende og udviklingsorienteret. Vi leder derfor efter en 'spillende træner': en leder, som skaber gode rammer for andre, men som også selv kan gå ind i udvalgte strategiske opgaver, processer og projekter. Du skal kunne rådgive ledelsen, kvalificere komplekse dagsordener og omsætte faglige, organisatoriske, økonomiske og politiske hensyn til klare beslutningsoplæg og konkret fremdrift.

Vi søger også en lederkollega, som er en samarbejdspartner og medspiller i den samlede ledergruppe, og som kan bidrage konstruktivt og løsningsorienteret til udviklingen af Fælles IT og Digitalisering og refererer til Chef for Fælles IT og Digitalisering. Samtidigt forventes du at etablere et tæt samarbejde med Leverance- og Servicechefen, hvor I samarbejder omkring koblingen mellem strategiske indsatser og leverancestyringen. Du forventes at kunne bidrage til at vi sørger for en sammenhæng mellem strategi og konkret implementering, hvor din rolle typisk vil være at medvirke til at sikre god overlevering internt i den samlede ledergruppe og kan bidrage med et løbende arbejde om at sikre at den organisatoriske forankring af de strategiske indsatser og opgaver afleveres sikkert til relevante ledere.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • have personaleledelsesansvar for medarbejderne i Strategi og Stab og skabe tydelig retning, prioritering, trivsel og faglig udvikling
  • balancere at personaleledelsen er lige så vigtig som den faglige ledelse af teamet, og at der vil være forskellige behov i dit team
  • lede et team af specialister ved at give fagligt råderum og samtidig sikre fælles retning, fremdrift og kvalitet i opgaveløsningen
  • sparre med medarbejderne om komplekse problemstillinger, leverancer, notater og beslutningsoplæg
  • bidrage aktivt til udvikling og implementering af Fælles IT og Digitaliserings strategi og sikre sammenhæng mellem strategi, styring og leveranceorganisationen
  • omsætte strategiske dagsordener inden for digitalisering, AI, cybersikkerhed og digital handlefrihed til konkrete indsatser, beslutningsgrundlag og organisatorisk fremdrift
  • understøtte ledelsen og kommunens tværgående digitaliseringsstyregruppe med kvalificeret rådgivning, sagsforberedelse og opfølgning
  • skabe fremdrift og overblik i tværgående strategiske initiativer og bidrage til udvikling af governance, processer og samarbejdsformer
  • styrke samarbejdet på tværs af Fælles IT og Digitalisering, magistratsafdelingerne og relevante eksterne samarbejdspartnere
  • bidrage til organisatorisk udvikling og forandring og styrke samarbejdet på tværs af Fælles IT og Digitalisering og kommunens magistratsafdelinger
  • efter behov bidrage til økonomi- og ressourcestyring og til sammenhængen mellem strategiske prioriteringer, økonomi og ressourceanvendelse
  • deltage i interne styregrupper både som repræsentant for Borgmesterens Afdeling og som tværgående specialist
  • repræsentere Aarhus Kommune i relevante eksterne fora og tværkommunale samarbejder
Du kommer tæt på beslutningerne, men din vigtigste opgave er ikke alene at producere beslutningsgrundlag. Du skal sammen med teamet være med til at skabe den sammenhæng, fremdrift og organisatoriske gennemførelseskraft, der gør, at strategiske ambitioner bliver til reel forandring.

Din profil: Vi forestiller os, at du har erfaring med ledelse, digitalisering og teknologi, strategisk rådgivning og organisationsudvikling – gerne fra en større og kompleks organisation. Erfaring fra en politisk ledet organisation er en stor fordel.

Det afgørende er, at du både kan lede mennesker og navigere sikkert i komplekse strategiske dagsordener. Du skal kunne give dygtige specialister høj grad af faglig frihed og samtidig være tydelig, når der er behov for retning, prioritering og beslutning, og samtidigt være der til at give en støttende hånd i ryggen, når der er brug for det.

Du har blik for samspillet mellem teknologi, organisation, økonomi, jura, sikkerhed og politiske prioriteringer. Du kan se, hvad der skal til for at modne og skalere digitale løsninger – og du forstår, at implementering i en stor organisation kræver både fælles rammer, ledelsesmæssig forankring og organisatorisk kapacitet.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • har ledelseserfaring og kan skabe følgeskab gennem tillid, involvering og tydelighed
  • kan motivere, udvikle og sparre med højt kvalificerede specialister
  • kan skabe tydelig retning og prioritering i et komplekst og hurtigt udviklende opgavefelt
  • arbejder strategisk og helhedsorienteret og samtidig har blik for konkret fremdrift og resultater
  • har erfaring med at rådgive ledelse og omsætte komplekse digitale dagsordener til klare beslutningsoplæg, organisatorisk forankring og konkret implementering
  • har politisk tæft, procesforståelse og blik for organisatoriske sammenhænge og interesser
  • er stærk i relationer og samarbejde og kan bygge bro mellem forskellige fagligheder, behov og perspektiver
  • kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – og kan gøre komplekse problemstillinger forståelige
  • kan designe og facilitere inddragende processer og skabe de kompromisser, der gør udvikling mulig
  • bevarer overblik, venlighed og retning, også når tempoet er højt og prioriteringerne skifter
  • er nysgerrig på teknologi og digitalisering og har lyst til at arbejde med nogle af de vigtigste transformationsdagsordener i den offentlige sektor
Du har en relevant videregående uddannelse. Din konkrete uddannelsesbaggrund er mindre vigtig end din evne til at kombinere ledelse, strategisk dømmekraft og gennemførelseskraft.

Derfor skal du vælge os: Du bliver en del af Fælles IT og Digitalisering – Aarhus Kommunes centrale IT- og digitaliseringsafdeling. Vi har ansvar for både sikker og stabil IT, digital strategi og transformation på tværs af kommunen. Det betyder, at vi arbejder med alt fra infrastruktur, cybersikkerhed og governance til AI, digital handlefrihed, automatisering og tværgående digital udvikling.

I Strategi og Stab får du et fagligt stærkt miljø tæt på ledelsen og på kommunens strategiske beslutningsrum. Vi har høje ambitioner for kvaliteten i vores arbejde, men også for den måde, vi arbejder sammen på. Vi lægger vægt på tillid, faglig frihed, hjælpsomhed, humor og et arbejdsmiljø, hvor man kan udfordre hinanden konstruktivt.

Stillingen giver dig mulighed for at kombinere personaleledelse med strategisk indflydelse og konkret opgaveløsning. Du får et stort netværk på tværs af Aarhus Kommune og ind i kommunale og fællesoffentlige samarbejder – og du kommer til at arbejde med dagsordener, der har betydning langt ud over Fælles IT og Digitalisering.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37 timer

Stillingen er en fast stilling.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Eva Kaas, evmj@aarhus.dk

Ansøgning
Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på 'Søg stillingen' for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 4.11.26

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 46. Der indkaldes til 2. samtale efter behov.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om os:

Fælles IT og Digitalisering er Aarhus Kommunes centrale IT- og digitaliseringsafdeling i Borgmesterens Afdeling. Vi skaber fundamentet for en sikker og stabil digital kommune og bidrager samtidig til digital strategi og transformation på tværs af organisationen. Vi arbejder blandt andet med cybersikkerhed, AI og nye teknologier, digital handlefrihed, porteføljestyring, arkitektur, automatisering, infrastruktur, IT-services og tværgående governance. Vi løser opgaver i tæt samarbejde med kommunens magistratsafdelinger og med eksterne og tværkommunale samarbejdspartnere.

This job ad from Aarhus Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

Apply on company site ↗

Recruiting for Aarhus Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

✓ Verified CVR New on jajob — no response history yet
+ Follow Get notified of new jobs from Aarhus Kommune